Gå til indhold

Pædagogerne er en grundpille i det danske samfund

Uddannelsesminister Morten Østergaards tale ved konference om ny pædagoguddannelse den 8. januar 2014 i Odense.

Det talte ord gælder 

Pædagogerne er en grundpille i det danske samfund

Tak for ordet.

Det er jo min første rigtigt officielle gerning i det nye år, og det syntes jeg er passende med den væsentlighed pædagoguddannelsen har.

”Uddannelse er en mærkesag og en hjertesag. De unge er Danmarks fremtid.”

Sådan lød ordene i statsministerens nytårstale for nøjagtig en uge siden. Og hun tilføjede, at regeringen har sat det mål, at den næste generation skal være den bedst uddannede nogensinde.

Det er ikke noget letkøbt nytårsforsæt på lige fod med; nu vil jeg spise mindre, leve sundere og dyrke mere motion – forsæt som typisk holder lige indtil 15. januar.

Nej, uddannelse har fra dag 1 toppet regeringens dagsorden. Vi prioriterer uddannelse. Vi investerer i uddannelse. Og vi reformerer uddannelserne. Det gælder også pædagoguddannelsen.

Pædagoguddannelsen, der er Danmarks største uddannelse, optager hvert år ca. 5.000 studerende, der kommer til at varetage nogle af de mest centrale opgaver i det danske velfærdssamfund: i vuggestuen og i børnehaven, i skolen og i fritidsklubben, i botilbuddet, på plejehjemmet, og på krisecenteret.

Pædagogerne er en af grundpillerne i det danske velfærdssamfund. Det skal anerkendes. Og vi vil i langt højere grad end den tidligere regering vise pædagogerne den respekt, som de fortjener. For den gode pædagog kan gøre en verden til forskel.

Vi skal løfte alle uanset baggrund

Vi har en udfordring med vores børn og unge. I dag forlader hvert sjette barn folkeskolen uden de basale færdigheder:

  • som er en forudsætning for videre uddannelse
  • som er en forudsætning for at få et godt arbejde
  • og som er en forudsætning for i en bredere forstand at kunne vælge retningen for sit eget liv.

Danmarks manglende evne til at bryde den negative sociale arv harmonerer ikke med det billede vi har af os selv - som et land, der tilstræber at give lige muligheder for alle.

Og indsatsen for at bryde det mønster starter længe inden skolealderen. Vi ved, at de første fem år er de vigtigste år for udvikling af børns grundlæggende kompetencer.

Forskningen taler sit tydelige sprog: Investering i dagtilbud betaler sig.

Og hvis vores håb og drømme på vegne af vores børn og unge skal realiseres, så kræver det helt grundlæggende, at vi har veluddannede og engagerede pædagoger.

  • Derfor reformerer vi pædagoguddannelsen og hæver barren for morgendagens pædagoger
  • Derfor styrker vi fagligheden og koblingen mellem teori og praksis
  • Og derfor tilpasser vi uddannelsen til de mange forskellige opgaver og udfordringer pædagogerne skal løfte.

En ny pædagoguddannelse

Som I ved, er arbejdet med at udforme rammerne for en ny pædagoguddannelse netop nu i sin afsluttende fase.

Lovforslaget blev vedtaget her lige før jul. Og bekendtgørelsen sendes i ekstern høring i næste uge.

Jeg er glad for, at det er lykkedes at forhandle en bred politisk aftale om en ny pædagoguddannelse på plads.

Og jeg er glad for, at vi fik vedtaget lovforslaget med opbakning fra alle partierne i Folketinget. Det understreger, at der er en fælles politisk interesse på tværs af de sædvanlige skel for og vilje til at skabe de bedste rammer for, hvordan vores børn og unge skal udvikle sig, men også for hjælp til mennesker med ex sociale problemer eller nedsatte funktionsevner.  

Jeg vil gerne i den sammenhæng sige tak til professionshøjskolerne for den store indsats og til de faggrupper, der har udarbejdet kompetencemål for pædagoguddannelsen.

En god uddannelse bliver til ved, at alle involverede aktører bidrager engageret.

Og vi har styrket pædagoguddannelsen. Det er jeg ikke i tvivl om. Det bliver en uddannelse, hvor de studerende i højere grad bliver udfordret. For det skal ikke være nemt at blive pædagog. Men det skal være et let valg, hvis man vil gøre en forskel.

Der er behov for tværprofessionelle kompetencer

Det er noget andet at være pædagog i dag end for 10 eller 20 år siden.

Pædagogernes arbejdsmarked bliver stadig mere komplekst. Og det kræver helt særlige færdigheder hos den enkelte pædagog, der gerne vil gøre en forskel i sit arbejde.

Kvalitet i udviklingen af børns motorik eller udsattes sundhed kræver et stærkt samarbejde mellem forskellige faggrupper.

Pædagoger skal i dag i langt højere grad arbejde sammen med lærere, sygeplejersker og sagsbehandlere, forældre samt pårørende.

Det stiller krav om tværfaglig indsigt og gode samarbejdsevner. Det stiller krav til viden om andre faggruppers kompetencer. Og det stiller krav om respekt for deres faglighed og forståelse af deres og eget ansvar.

Derfor er det også et afgørende tyngdepunkt i den nye uddannelse, at pædagogernes evne til at arbejde på tværs skal styrkes.

Ligegyldigt om det er børn, unge eller voksne, så sikrer vi bedre muligheder for den enkelte, når vi arbejder bedre sammen.

Det gælder ikke mindst i folkeskolen, hvor tværprofessionelle kompetencer vil styrke pædagogernes samarbejde med lærerne. Pædagogerne skal være med til at gøre skoledagen mere varieret og trække styrkerne fra bl.a. SFO’erne og de øvrige fritidstilbud ind i skolen.

De skal bidrage til, at lærerne i højere grad får mulighed for at fokusere på lærernes kernefunktion – nemlig det at undervise. Og de skal være med til at skabe et sammenhængende, inkluderende og inspirerende læringsmiljø.

I dag kan ingen sige skole uden at tænke på læreren. Fremover skal ingen kunne sige skole uden at tænke på både læreren og pædagogen.

Handlingskompetencer skal fremmes

Nyuddannede pædagoger skal være forberedt på den virkelighed, der venter dem.

De skal kunne omsætte deres viden til handling – men også selv bidrage til handling og være producenter af ny viden

Og de skal kunne organisere og tilrettelægge de mange aktiviteter, som udgør dagligdagen i enhver institution.

For at pædagoger kan opnå den handlingskompetence kræver det, at der i uddannelsen er mulighed for i højere grad at øve de nødvendige praktiske kompetencer.

Det handler om, hvad den studerende skal kunne i praksis. Derfor indføres kompetencemål med afsluttende prøver, som har fokus på, hvad den studerende kan, frem for hvad den studerende har været igennem.

Der bliver stillet højere faglige krav til de pædagogstuderende. Men det er ikke nødvendigvis højere krav i en traditionel akademisk betydning.

Nej, det er højere krav til den konkrete praksisviden og evnen til at omsætte viden til de konkrete færdigheder, som pædagogerne bør have allerede i deres grunduddannelse.

Det kunne være i forhold til samarbejdet med forældre eller pårørende, som traditionelt kan være en udfordring for mange nyuddannede.

Hvad gør man i forhold til forældre til et barn, der ikke får den fornødne opbakning hjemmefra? Hvordan taler man med pårørende om oplevelser og udvikling hos en udviklingshæmmet?

Det er den virkelighed, de nyuddannede skal være parate til at møde.

Uddannelsen giver øgede specialiseringsmuligheder

Der er naturligvis stor forskel på de kompetencer, en pædagog skal have, og den dagligdag, som pædagogen får, alt efter om han eller hun kommer til at arbejde i en vuggestue eller i et botilbud med stofmisbrugere.

Det er helt afgørende, at pædagoguddannelsen ruster de studerende med de nødvendige kompetencer og en specialiseret viden om de forskellige målgruppers behov.

Pædagoguddannelsen vil fortsat være en enhedsuddannelse med en fælles grundfaglighed.

Men der indføres tre specialiseringer, som tilsammen dækker det pædagogiske arbejdsfelt på en anden måde end tidligere:

  • Dagtilbudspædagogik for de 0-5-årige
  • Skole- og fritidspædagogik for de 6-18-årige
  • Social- og specialpædagogik for alle aldersklasser.

Pædagoger, der har valgt dagtilbudspædagogik eller skole- og fritidspædagogik, vil f.eks. få særlige kompetencer til at arbejde med børns udvikling, forældresamarbejde, sprogtilegnelse og inklusion.

Og pædagoger, der har valgt social- og specialpædagogik, vil blive klædt bedre på til at arbejde med en målgruppe, der omfatter udsatte børn, unge og familier og mennesker med sociale, psykiske eller fysiske problemer.

Praktikken vil stadig være et altgørende element i pædagoguddannelsen.

Der bliver fire i stedet for tre praktikperioder. Og størstedelen af praktikken skal gennemføres på et praktiksted netop inden for den valgte specialisering.

Det handler igen om, at den studerende forberedes bedst muligt på praksis. Koblingen mellem teori og handlingskompetencer er afgørende.

Det ses bl.a. i den sidste afsluttende praktikperiode, som skal gennemføres i sammenhæng med den studerendes afsluttende bachelorprojekt.

Det er jer, der skal gøre arbejdet færdigt.

Grundlæggende handler den nye pædagoguddannelse om, at alle har ret til en god start på livet eller mulighed for fortsat udvikling i retning af et bedre liv. Børn har brug for tryghed, udfordringer, leg og samvær med voksne.

Jeg har selv en pige, der går i børnehave og en dreng, der er startet i vuggestue. Og jeg har dyb respekt for det arbejde som pædagogerne udfører.

Jeg har også stor respekt for det arbejde, undervisere og ledere udfører på professionshøjskolerne.

Derfor ophæver reformen også de stramme lovmæssige bindinger, den tidligere pædagoguddannelse indeholdt.

Pædagoguddannelsen vil blive reguleret i en bekendtgørelse. Det giver fleksibilitet. Og det sikrer en løbende tilpasning af uddannelsen i forhold til de krav omverdenen, herunder pædagogernes arbejdsmarked, stiller.

Arbejdet med den nye pædagoguddannelse er på ingen måder færdigt. I ved om nogen, at dette ikke er tilfældet.

Ét er lovforslag og en bekendtgørelse, hvor målene og rammerne for den nye pædagoguddannelse er beskrevet.

Noget andet er så: Hvordan kommer vi derhen? Det er her, I som undervisere og ledere på professionshøjskoler får overrakt depechen.

Der skal udvikles fagmoduler og studieordninger, hvor det konkrete faglige indhold skal beskrives, og som skal lede frem mod kompetencemålene for fagene.

Der skal udvikles praksisnære prøveformer, som sikrer, at den studerende får mulighed for at demonstrere sine kompetencer inden for en given problemstilling.

Og så skal der ikke mindst undervises i disse fagmoduler og prøves i disse prøveformer.

Jeg er tilhænger af en stor grad af frihed hos den enkelte professionshøjskole. Det er og bliver hos jer, at den dybe faglighed ligger.

Og jeg har stor tillid til, at I vil løse denne opgave, således at vi i årene fremover vil møde fagligt kompetente pædagoger med en specialistviden.

Uanset om det er i vuggestuen, i børnehaven, i skolen, i fritidsklubben, i botilbuddet eller på plejehjemmet.

Tak for ordet.

Handlinger tilknyttet webside

Senest opdateret 07. februar 2024