- Ordlista / Miniordbog (nedest på siden)
- RESUMÉ / Svenska (nederst på siden)
- RESUME / Dansk (nederst på siden)
Den kulturelle vejledningsrygsæk
Nedenstående model anskueliggør de faktorer, der indvirker på vejledningssituationen. I det følgende vil jeg redegøre nærmere for disse faktorer. Modellen er inspireret af Anders Lovén (Lovén, 2000).
Vejlederens orientering
Vejlederen orienterer sig i forhold til vejledning ud fra bestemte mål for vejledningen, samt ud fra nogle vejledningsteoretiske og metodemæssige betragtninger. Disse betragtninger har forankring i en vestligt orienteret tænkning, og sandsynligvis har vejlederen i sin kulturelle vejlederrygsæk et lager af erfaringer med vejledningssøgende med anden etnisk baggrund.
Den vejledningssøgendes orientering
Den vejledningssøgendes rygsæk er ukendt for vejlederen. Selvom det ydre – selve fremtoningen – antyder noget, er indholdet meget broget. Indholdet er kulturtilpasning, det vil sige akkulturation, hvori der indgår forskellige former for kulturelle konflikter. De erfaringer, den vejledningssøgende har, vil muligvis ligge godt skjult i rygsækken. Måske er der slet ikke nogen erfaringer i forhold til valg af uddannelse og arbejde. Måske var det andre i familien, der bestemte, hvad man skulle være, når man ”blev stor”. Måske fandtes der i hjemlandet slet ikke den form for uddannelses- og erhvervsvejledning,som vejlederen nu vil tage i brug i samtalen.
Kultur som begreb
Der findes flere forskellige definitioner af kulturbegrebet, men overordnet taler man om det beskrivende og det komplekse kulturbegreb (Jensen, 2000).
I det beskrivende kulturbegreb er målet at forklare folks handlinger ud fra deres kulturbaggrund, og man går ud fra, at alle er bærere af den samme kultur. Forskere som Hofstede (Hofstede, 1999), der arbejder med denne forståelse af kultur, bruger objektive metoder og er interesserede i at finde fællestræk inden for den samme kultur. Bruger man Hofstede, vil man med stor sandsynlighed kunne forklare, at en vietnamesisk medarbejder arbejder meget, fordi vedkommende er kollektivistisk indstillet og gerne vil sende penge ”hjem”. Dermed kan man komme til at overse, at vietnameseren måske undlader at holde pauser, fx fordi han er træt af at høre på dårlige vittigheder om ”udlændige” (Jensen, 2004).
Det problematiske ved det beskrivende kulturbegreb er, at man arbejder ud fra et deterministisk synspunkt og dermed har vanskeligt ved at forklare/forstå de forandringer, der optræder på grund af ydre påvirkninger. Netop dette aspekt er en vigtig baggrundsforståelse, når man taler om kultur og vejledning i vore dage. Flygtningen eller indvandreren er netop udsat for forandringer i mødet med en ny kultur, fx den danske eller den svenske, og er ude i nye relationer og nye oplevelser, der får indvirkning på personen.
Det komplekse kulturbegreb bliver defineret som den viden, de betydninger og de værdier, vi deler med hinanden (Jensen, 2000). Ud fra den komplekse kulturforståelse er afsættet, at man på forhånd ikke kan vide:
- hvilke værdier, der er vigtige i en kultur, og
- om alle i en kultur deler de samme værdier.
Kultur som en social konstruktion
Jeg har valgt at tage afsæt i det komplekse kulturbegreb og betragter kultur som en social konstruktion, det vil sige et åbent begreb, der kun kan defineres gennem sin praksis; gennem de tanker, følelser, holdninger og nye videnskonstruktioner, der bliver inkorporeret. Det er netop disse sociale konstruktioner, der gerne skulle komme til udtryk i vejledningssammenhænge.
Det er således en dynamisk størrelse, der er under evig forandring i mødet med andre. Det er et sæt af regler for konstruktion, fortolkning af og tilpasning til verden, som kommer til udtryk i vores eksplicitte og implicitte måder at handle, føle og reagere på. Den måde, vi agerer på, er tillært i vores kultur og kommer til udtryk i vores eksplicitte adfærd og handlinger. Ud over de eksplicitte, har vi de implicitte konstruktioner. De er underforståede, det vil sige optaget mere eller mindre ubevidst, og vi er sandsynligvis ikke opmærksomme på, hvor og hvordan vi bruger dem.
I vejledningssammenhænge må man forholde sig til de implicitte områder, fordi de rummer underforståede holdninger og meninger, der skal frem og bruges i det videre vejledningsforløb. Det er fx ikke uvæsentligt at vide, om den vejledningssøgendes værdiorienteringer har indflydelse på valg af uddannelse, og om den vejledningssøgendes forståelsesramme kan være en hindrende faktor i vejledningen.
Når man betragter kultur som den måde, adfærd konstruerer sig på, vil man som en konsekvens heraf interessere sig for den samme viden, som er indbefattet i det beskrivende kulturbegreb, men man vil også gå et skridt videre og søge at få fat i de specifikke træk hos det enkelte individ, såsom tænkemåde, følelser, holdninger og handlinger (Jensen, 2000). Dette får konsekvenser for vejledningen, idet der rejser sig spørgsmål som fx: Får vejlederen spurgt ind til den kulturelle referenceramme? Hvordan forholder den vejledningssøgende sig til sin egen kultur, og hvordan forholder vedkommende sig til majoritetskulturen? Dette aspekt bliver uddybet i næste afsnit.
Akkulturation og den kulturelle konflikt
I mødet med en ny kultur sker der en tilegnelse af elementer fra denne. Dette kaldes akkulturation – altså kulturtilpasning. Selve tilegnelsen af kultur er ikke en lineær proces, men en transformation af stress og tilpasning, læring og aflæring; ofte med kriser, som fremstår som kulturchok. Dette betegner Ishu Ishiyama som den kulturelle konflikt (Ishiyama, 1995).
Overgangen fra én kultur til en anden opleves, ifølge Ishiyama, som en subjektiv erfaring af kulturelle forstyrrelser. Disse kulturelle forstyrrelser kan karakteriseres som manglende overensstemmelse mellem majoritetskulturen og ens egne kulturelle værdier. De forskellige grader af konflikter mellem egen kultur og majoritetskulturen har Ishiyama anskueliggjort i modellen den kulturelle konflikt nedenfor:
Grader af konflikter og forstyrrelse
Ishiyamas model illustrerer forskellige grader af konflikter mellem egen kultur og majoritetskulturen. Vejlederen skal have afdækket disse grader af konflikter/forstyrrelser hos den vejledningssøgende for at få klarlagt, hvilken forforståelse den vejledningssøgende taler ud fra. Rent teoretisk kan diagrammet bruges som en måde at anskueliggøre, i hvilket konfliktfelt den vejledningssøgende befinder sig. Dette er vigtigt for at forstå de forskellige reaktionsformer (vrede, mistro, modstand osv.), som vil fremgå i beskrivelsen af de forskellige felter i Ishiyamas model.
Det optimale i modellen er selvfølgelig L-L-feltet, hvor konfliktgraden mellem de to kulturer er lav og dermed giver det bedste afsæt for en vejledningsproces. Det skal dog samtidig understreges, at modellen ikke må opfattes som statisk. Den enkelte vejledningssøgende kan således undervejs i en integrationsproces befinde sig i forskellige felter af modellen – også inden for de forskellige områder, der indgår i integrationsprocessen.
Lav konflikt inden for kulturer (L-L)
Inden for dette område kan individerne bevæge sig nogenlunde frit mellem deres egen kultur og majoritetskulturen. De har tilpasset sig majoritetskulturen og har let ved at bevæge sig imellem de to kulturer i forhold til deres egen konstruktion af selvet og deres opfattelse af verden. De fokuserer på, hvad der kunne være af muligheder frem for på konflikter, der udspringer af kulturen. Men der kan selvfølgelig opstå problemer, fx for flygtninge, der har et savn af familie og hjemland.
Som eksempel på vejledningssøgende, der gebærder sig let imellem de to kulturer kan nævnes en stor del af de unge indvandrere, der er opvokset i Danmark og Sverige. De har tillært sig forskellige kulturelle koder, dels dem, de har hjemme fra familien, og dels dem, de har optaget i henholdsvis den danske og svenske folkeskole i samværet med andre unge.
Konflikt i forhold til værtskulturen (H-L)
Denne gruppe består af personer, der oplever en konflikt mellem de to kulturer – majoritetskulturen og hjemkulturen. Der kan opstå en såkaldt akkulturationskonflikt, en frustration over at skulle tilpasse sig den bestående kultur, nogle smertefulde erfaringer og fejltrin, de har oplevet, racisme, misforståelser og en generel mangel på accept i forhold til værtskulturen.
Resultatet kan blive tilbagetrækning og kan tage form af stereotype negative udtalelser om majoritetskulturen. I stedet for at indgå i et socialt fællesskab med danskere/svenskere kan der opstå en etnocentrisk minoritetsopfattelse i forhold til selvopfattelse og racisme i samfundet. Med andre ord bliver konflikter i forhold til majoritetskulturen overvurderet og medvirker til en udpræget etnocentrisme i form af negativ holdning til værtskulturen og som modvægt en overdreven fordybelse i hjemkulturen. I denne fase oplever vi, at de vejledningssøgende går i forsvar, de kan være skeptiske og endog direkte fjendtlige i forhold til værtskulturen.
Mange danske vejledere har mødt unge vejledningssøgende, der har oplevet skuffelser med hensyn til praktik/uddannelsesaftale, og som (naturligt nok) bliver opgivende og negative i forholdet til danskerne og det danske system. Andre eksempler er de voksne vejledningssøgende, der har en videregående uddannelse fra hjemlandet, men som i Danmark og Sverige skal starte forfra i skolesystemet og skal kæmpe med at lære at beherske det danske eller det svenske sprog.
Konflikt i forhold til den hjemlige kultur (L-H)
Personer, der er assimileret i majoritetskulturen og føler sig hjemme her, tilhører denne gruppe. Disse personer kan føle sig kulturelt fejlplacerede, når de efterhånden får udviklet deres eget værdisystem og kommer i konflikt med deres hjemlands kultur. Hvis vejlederen fastholder eller fokuserer på, hvad denne tror er den pågældendes værdier fra hjemlandet, kan der opstå stor modstand i vejledningsprocessen. Den vejledningssøgende har måske ikke indset, hvor meget vedkommende er blevet assimileret. Denne indsigt kommer tit først ved besøg i hjemlandet.
Et eksempel kan være tyrkiske indvandrere, som beretter om, hvor svært det er at tilpasse sig, når de kommer på besøg i Tyrkiet, eller at de oplever at blive kritiseret af deres landsmænd i deres måde at forholde sig til det danske system på. Et andet eksempel kan være en somalisk mand, som oplever et pres fra andre mandlige somaliere, der kritiserer ham for at overtage en del af de huslige forpligtelser, mens konen er under uddannelse.
Tokulturel konflikt (H-H)
I denne kategori oplever individet konflikter og ambivalens i forhold til begge kulturer. Den vejledningssøgende kan være plaget af spørgsmål som: “Hvem er jeg?” og “ Hvor hører jeg egentlig til?” Det kan resultere i en følelse af ikke at have rødder i et hjemland og at være tokulturelt rodløs.Det er vanskeligt at forene sig med hjemkulturen og med majoritetskulturen, og individet må erfare en ubehagelig indre ambivalens i forhold til begge kulturer. Andre, der ikke kender til denne form for tokulturel desorientering, kan have svært ved at forstå de vanskeligheder, disse personer gennemgår. De kan føle sig meget alene i denne kamp. Den vejledningssøgende kan vise mistro til vejlederens evne til at forstå denne tokulturelle desorientering.
Vejlederens rolle er i dette tilfælde at stimulere udviklingen af tokulturel opmærksomhed og interkulturel selvidentitet. Den vejledningssøgende skal arbejde hen imod en opmærksomhed på den unikke interkulturelle dimension af selvet – som en unik blanding af de to kulturer. En form for stabilisering af en slags ny “psykokultur”.
Hvordan kan/skal ”den kulturelle konflikt” bruges i vejledningssamtalen?
Det siger sig selv, at diagrammet ikke skal bruges direkte i vejledningssituationen, men nærmere som baggrundsstof, som vejlederen skal være bevidst om at spørge ind til i samtalen med flygtningen/indvandreren.
Når jeg opfordrer vejlederne til at afdække, hvordan den vejledningssøgende positionerer sig, pointerer jeg, at vejlederen på en respektfuld måde skal forklare, hvorfor det er vigtigt, at han/hun kender noget til den vejledningssøgendes opfattelser, viden og holdninger. Som vejleder skal man kunne danne sig et indtryk af, hvordan den vejledningssøgende orienterer sig. Det er selve grundlaget, afsættet for vejledningsseancen.
Områder, som med udgangspunkt i modellen ”Den kulturelle konflikt”, fx kunne afdækkes, kunne være:
- Den vejledningssøgendes motivation, vilje eller ”drive” til at deltage aktivt i det danske/svenske samfund.
- Erklærede holdninger i forhold til sig selv og andre, set i forhold til majoritetskulturen.
- Den vejledningssøgendes verdensopfattelser og værdier.
- Hvordan beskrives ”de andre etniske grupper”? Er det positive eller negative ord, der bruges i beskrivelserne af ”de andre”?
- Følelsesmæssige relationer til majoritetskulturen og til etniske tilhørsforhold, fx om der er forhold, der fortæller noget om skuffelser i forhold til hjemkultur/majoritetskultur.
- Hvilken adfærd udvises ved samvær med danskere/svenskere og udlændinge?
- Hvordan oplever og agerer den vejledningssøgende i forhold til at bevæge sig fra én kulturbaggrund til en anden kultur?
Graden af kulturtilpasning vil influere på, hvordan den vejledningssøgende forholder sig til den dominerende kultur, og dermed hvilke barrierer vedkommende skal overvinde i et uddannelsesforløb eller i et arbejde såvel i Danmark som i Sverige.
Henvisninger
- Gullestrup, H. (1995): Kultur, Kulturanalyse og Kulturetik. Akademisk Forlag.
- Hofstede, G. (1999): Kultur og organisationer. København: Munksgaard, Handelshøjskolens Forlag.
- Ishiyama, I. (1995): Culturally Dislocated Clients Selfvalidation and Cultural conflict issues and Counselling Implications. I Canadian Journal of Counselling, Vol. 29:3.
- Jensen, I. (2000): Interkulturel kommunikation i komplekse samfund. Roskilde Universitetsforlag.
- Jensen, I. (2004): Med kurs mod mangfoldighed. Hans Reitzels Forlag.
- Lovén, A. (2000): Kvalet inför Valet. Malmö. Lärarhögskolan, Institutionen för Pedagogik.
Om forfatteren
Bente Højer, cand.pæd., er selvstændig konsulent og har i en årrække medvirket i uddannelse af vejledere, blandt andet som underviser på Danmarks Pædagogiske Universitet og som fast instruktør på Integrationsministeriets vejlederuddannelse. Hun har desuden undervist vejledere i Sverige og på Færøerne samt lærere fra universiteter og højskoler i Norge.
Hun har fået inspiration og træning af en række canadiske forskere, dels via studieophold på University of British Colombia, Vancouver, dels via samarbejde med blandt andet professorerne Vance Peavy, Ishu Ishiyama, William Borgen og Norman Amundson. Hun har i den forbindelse redigeret og oversat canadisk vejledningsmateriale til dansk.
Bente Højers hjemmeside: www.bente-hoejer.dk
Ordlista / Miniordbog
DANSK / SVENSKA
- Adfærd / Beteende
- Anskueliggør / Åskådliggör
- Bevidst / Medveten
- Erklærede / Förklarade
- Forfra / Från början, omigen
- Forstyrrelser / Störningar
- Følelse / Känsla
- Mangel / Brist
- Sandsynligvis / Sannolikt
- Skjult / Dölja något, dolt
- Skuffelser / Besvikelser
- Størrelse / Storlek
- Uheldig / Olycklig
- Uddannelses- og erhvervsvejledere / Studie- och yrkesvägledare
- Viden / Kunskap
- Værdier / Värden
RESUMÉ / Svenska
Bente Højer ger i denna artikel en introduktion till olika typer av förståelse av begreppet kultur och sätter det i relation till Ishu Ishiyamas modell för den kulturella konflikten. Hon visar hur vägledare vid vägledning av flyktingar och invandrare kan använda denna modell som teoretisk referensram och därmed säkra förståelsen för hur de vägledningssökande orienterar sig i förhållande till både hemkultur och majoritetskultur. Denna förståelse kan användas som grund för det vidare vägledningsarbetet.
RESUME / Dansk
Bente Højer giver i denne artikel en introduktion til forskellige forståelser af begrebet kultur og sætter det i relation til Ishu Ishiyamas model for den kulturelle konflikt. Hun viser, hvordan vejledere i vejledningen af flygtninge og indvandrere kan bruge denne model som teoretisk referenceramme og dermed sikre, at de får afdækket, hvordan de vejledningssøgende orienterer sig i forhold til både hjemkultur og majoritetskultur. En sådan afdækning kan bruges som grundlag for det videre vejledningsforløb.