Indsendt af
Aalborg Universitet
Resumé
Det er målet at mindske betydningen af social baggrund i valg og gennemførsel af uddannelse i 2020 med 15 % ved at anvende nye udviklede familiemæssige, sociale og uddannelsesmæssige programmer i tæt sammenspil med ny viden om arbejdsmarkedsforhold.
Samlet set peger de fleste studier på, at skoleeffekter i sig selv er relativt begrænsede, men at det i høj grad er sociale forhold, der grundlægger om man klarer sig godt i skolen og/eller kommer videre i uddannelsessystemet.
Udfordring og muligheder
Det er forsat en betydelig global og samfundsmæssig udfordring at gøre børn og unge mere uafhængige af deres sociale baggrund, når det gælder chancen for at opnå en kompetencegivende uddannelse.
I perioder er det lykkedes at mindske betydningen af social baggrund, fx i Danmark så sent som fra 1982 til 2002, og i de senere år også inden for en række andre lande. Hvorfor steg uddannelsesmobiliteten i Danmark? Det lykkedes at reducere andelen af ufaglærte familier.
Endvidere peger erfaringer i retning af, at børn af ufaglærte i højere grad gennemfører en uddannelse, hvis deres familier understøtter dem, selvom de selv ingen eller meget lidt uddannelse har. Formentlig havde et bredspektret ungdomsuddannelsestilbud med mange strenge, der kan rumme unge med meget forskellig social baggrund også en betydning, og langt de fleste familier havde omkring 1995-2002 en relativ høj levestandard og gode muligheder for efteruddannelse. Der var mange muligheder for at lykkes.
En mulig bagside af medaljen er, at flere dygtige unge fravælger erhvervsuddannelserne til fordel for en gymnasieuddannelse.
Med til historien hører, at når Danmark, Sverige og Norge faktisk over de seneste 5-7 år har haft vanskeligere ved at mindske betydningen af social baggrund, hænger det sammen med, at andelen af ufaglærte familier over tid ikke reduceredes lige så meget som i andre lande.
Det gør det socialt svært at få børn og unge i disse familier til at lykkes i uddannelsessystemet, da de oftest har en tungere baggage, og/eller har større udfordringer i form af begrænsede færdigheder sammenlignet med familier og børn, som allerede har flyttet sig socialt.
Kan de skandinaviske lande tillige lære af andre lande? Ja, det er faktisk lykkedes i Canada, Finland og andre lande i betydelig grad at mindske størrelsen af den underprivilegerede gruppe af familier og børn fra 2006 til 2009 (OECD 2010: PISA 2009, Results, Overcoming Social Background), bl.a. ved at en betydelig andel af børn blev løftet socialt, herunder at rykke fra en lavere til en højere socioøkonomisk status.
Målsætning
Det er målsætningen at reducere betydningen af social baggrund med 15 % i 2020 ved at mindske gruppen af dårligt stillede.
Denne målsætning kan indfries gennem konkrete sociale indsatser, ved at engagere familierne på en forpligtende måde i forhold til grundlæggende færdigheder og uddannelse, således at børn med vanskelige sociale kår reelt opnår lige muligheder for at opnå tilstrækkelige basale kompetencer ved at få mere ud af undervisningen i skolen og senere hen i uddannelsessystemet.
Dertil kommer vigtigheden af at børn og unge bliver klædt på til at vurdere hvilke kvalifikationer der reelt efterspørges på arbejdsmarkedet, da problemet for mange unge er at finde ud af hvilke uddannelser, der kan omsættes til jobs.
Innovationsbehov
En realisering af målsætningen kræver iværksættelse af nationalt storstilet Family-Education-Job Program (FEJP), hvor flere områder sammentænkes på innovative måder, og ikke som nu hvor mange indsatser initieres isoleret og uden logisk sammenhæng med andre områder.
Vi ved allerede fra eksisterende forskning, at det ofte er afgørende at sætte ind med flere indsatser på én gang. Dette kan gøres bedre ved at ny- og gennemtænke hvordan eksisterende institutioner bliver klædt på til at gennemføre sådanne indsatser i praksis ved at sammentænke familie, velfærd, uddannelse, efteruddannelse og jobmuligheder.
Hertil er påkrævet en ny innovativ forskning som dels reelt sprænger grænserne og dels stiller krav om uddannelsesindsats på det højeste niveau.
Som et konkret eksempel på dette har AAU foreslået en uddannelse i velfærdsinnovation med henblik på at løfte sammentænkningen af forskellige effektfulde indsatser.
Der er således ligeledes behov for at identificere metoder og indsatser som virkede i perioden 1995-2002 og afprøve nye metoder i familie- og uddannelsesforskningen og andre nyskabelser med fokus på at skabe større bevidsthed omkring betydningen af negative sociale, ressourcemæssige, kognitive, kropslige og emotionelle strukturer.
Det er nødvendigt at anvende nye metoder så flere børn og unge kommer til at opleve, at skolen ikke er et fremmed sted, ubehagelig, ubekvem, smertefuld, men reelt bliver til sted, hvor bl.a. boglige koder knækkes og flere undgår fornemmelsen af utilstrækkelighed og uformåenhed, og derfor bliver til et springbræt til at kunne erkende nytten af at erhverve sig dannelse og en uddannelse, eller en bedre uddannelse end ens forældre.
De danske forudsætninger
En grundlæggende forudsætning for at løfte denne indsats er, at kausalt baseret viden samles og udbygges i centre, som er i stand til at omsætte og fortolke denne viden til konkrete forslag byggende på den fundamentale ligning afspejlet i FEJP.
En af udfordringerne i en dansk kontekst er at samle og udvikle samfundsvidenskabelig viden som systematisk baserer sig på årsagssammenhænge og stærke deskriptive traditioner. I forlængelse heraf er det afgørende at fremtidig viden baseres på paradigmer grundlagt på kausalforklaringer og på et systematisk samarbejde med offentlige og private institutioner som arbejder med tilsvarende målsætninger, standarder og paradigmer samt baseres på forskningscentre i lande inden for EU, Asien, USA og andre regioner, herunder også i nærområdet, som fx Finland.
Løsningerne ligger i krydsfeltet mellem traditioner opbygget i skandinaviske velfærdsmodeller og andre typer af modeller som gennem en mere handlingsorienteret praksis er lykkedes med at løfte familier og børn ud af deres relativt dårlige kår, samtidigt med at de får mere ud af deres undervisning og uddannelse.
Effekter og potentialer
Det forventes at FEJP yderligere kan bidrage til at betydningen af social baggrund mindskes yderligere, efter opbremsningen fra 2005, målt på resultater i grundskolen, succesgraden i andelen som gennemfører en ungdomsuddannelse og adgangsgivende studentereksamener, fuldførte videregående uddannelser og opnåede universitetsgrader, og at nytten af disse uddannelser øges væsentligt.
Realiseringen af disse effekter beror på at forskellige områder reelt sammentænkes og forenes til nye typer af indsatser samt på udviklingen af scenarier for nye uddannelsestyper og efteruddannelser.
Konsekvenser af disse effekter vil være en bedre social balance, mulig øget velfærd, og en bedre uddannet befolkning, som på mellemlangt sigt vil kunne bidrage til forbedring af familiers muligheder, skabelsen af nye jobs, en øget beskæftigelse og en potentiel forbedret konkurrencekraft. Markedet for sådanne løsninger er såvel lokalt, europæisk som mere globalt.