Gå til indhold
Du er her: Forside Publikationer 2013 INNO+ Det Innovative Danmark INNO+ Indsendte bidrag Afsender Aalborg Universitet Hørediagnose, høreskader og forebyggelse heraf

Hørediagnose, høreskader og forebyggelse heraf

Navigation
Høreskader er blandt de hyppigst anerkendte arbejdsskader. Dertil kommer et ukendt antal høreskader som følge af overdreven brug af musikafspillere, koncerter eller andre fritidsaktiviteter. EU har vurderet, at en ud af seks har et høreproblem.

Indsendt af

Aalborg Universitet

Resumé

Høreskader er blandt de hyppigst anerkendte arbejdsskader. Dertil kommer et ukendt antal høreskader som følge af overdreven brug af musikafspillere, koncerter eller andre fritidsaktiviteter. EU har vurderet, at en ud af seks  har et høreproblem, hvilket i lyset af "ageing populations" vil være et stigende problem.

Der er mange ting ift. udviklingen af livstilsbetinget høreskade, som vi endnu ikke forstår. Inden for de seneste 10 år er der f.eks. kommet nye resultater fra dyreforsøg, som viser, at en given påvirkning er destruktiv for ørets nerveceller i op til 7-9 dage efter eksponeringen. For at kunne drage paralleller til det humane, er det nødvendigt med langt mere følsomme målemetoder for hørelsens status, end vi har idag.

Udfordring og muligheder

Der findes i dag ikke anerkendte metoder og/eller udstyr til monitorering af tidlige, livsstilbetingede høreskader. Nogle af de metoder, der er mest lovende måler den oto-akustiske emission, som afspejler det indre øres nervecellers sundhedstilstand. En forløber for metoderne anvendes i dag til screening af nyfødte, selvom der er potentiale til langt mere avanceret diagnostik.

Metoderne er også velegnede til monitorering af midlertidige påvirkninger og hørelsens restitueringsforløb. Det bliver f.eks. mere og mere legitimt for musikere at bekymre sig om deres hørelse, og mange af de unge talenter optræder kun med in-ear monitors, som beskytter deres hørelse mod de høje lydtryk. Mange vil være interesserede i måleudstyr, som kan give indikationer for hørelsens tilstand før og efter en koncert, og vi har i DK en del industri med de særlige kompetencer for udviklingen af noget sådan måleudstyr.

De samme metoder kan kaste lys over sammenhængene mellem midlertidige påvirkninger og permante skader, og give et bedre vidensgrundlag for, hvordan vi måler lydeksponeringens potentielle skadevirkning. De metoder, vi anvender i dag er langt mere simple end nødvendigt, og der trænger gevaldigt til en videnskabelige fornyelse af dose-reponse relationship med anvendelse af alternative eksponerings- og effekt mål.

Målsætning

Målsætningen er at udvikle et sæt af høretests på en standardiseret platform, som kan diagnosticere midlertidige og evt. meget tidlige forandringer i hørelsen. Der findes danske virksomheder, som sælger medikotekniske høretests, men deres udvikling og forretningsmuligheder læner sig meget op af høreapparatindustriens behov, hvor den typiske kunde har et betydeligt høretab.

Med nærværende indsats kunne der udvikles høretests til et andet brugersegment, og der kan være andre danske virksomheder indenfor konsum og professionel audio, som kan se en forretning i eks. high-end kunde segmentet.
Innovationsbehov

Der er brug for en videnskabelig indsats til etablere reference data for de nye, mere følsomme metoder. Der er brug for både laboratorie og felt studier af sammenhængen er mellem eksponering (fysiske lydpåvirkning) og påvirkning (nye objektive mål for hørelsens status) under velkontrollerede forhold.

Der er også brug for længerevarende epidemiologiske studier af givne underpopulationers høre-sundhed mhp. at afdække sammenhænge mellem eksponeringer (vaner) og påvirkninger (nye objektive mål for hørelsens status).

Disse erfaringer skal danne grundlag for nye uddannelsestilbud og formidles intensivt til evt. industrielle interessenter, allerhelst i et direkte samarbejde. De primære aktører er forskergrupper ved landets universiteter (primært AAU, SDU og DTU), og ved universitets sygehusene, samt evt. Institut for Folkesundhed, Sundhedsstyrelse m.m.

De primære industrielle interessenter burde være hørediagnose virksomheder som eks. Interacoustics, men det kan tænkes, at der findes andre audiovirksomheder med stærkere tradition udenfor det medikotekniske segment, som bedre vil kunne løfte udfordringen.

De danske forudsætninger

Danmark har en historisk stærk position, hvor vi bl.a. også bør kæmpe for fastholdelsen af ISO/TC 43 sekretariatet i Charlottenlund, som sidder med alle de internationale standarder for "reference zero in hearing", samt beslægtede elektro-tekniske standarder (IEC TC 29).

De danske virksomheder indenfor den medikotekniske del af audio branchen har bevist deres innovationskraft. F.eks. sidder de tre danske høreapparatvirksomheder på en betragelig del af verdensmarkedet og har en årlig eksport på godt 4 milliarder.
 
De danske forskningsmiljøer nyder bred international anerkendelse, og har allerede en stærk tradition for vidensformidling og samarbejde med dansk industri (gælder i særlig høj grad for DTU og AAU).

Effekter og potentialer

En bedre diagnosticering af midlertidige påvirkninger eller tidlige skader, vil forebygge omfanget af alvorlige livsstilsbetingede høreskader. Dette vil reducere udgifterne til høreapparater og anden hjælp til høre-handicappede.

I dag er gennemsnitsalderen for en dansk høreapparatbruger (uanset årsag) 65 år, hvilket betyder, at ca. halvdelen er i den erhvevsaktive alder. En forebyggende indsats også vil bidrage til at bedre arbejdsstyrken.

Tab af høreevne er invaliderende og stærkt isolerende, hvorfor forebyggelse er ensbetydende med højere velfærd.

De nye metoder giver mulighed for innovation, industriel fornyelse og nye produkter til nye markeder, og dermed både højere beskæftigelse og styrket konkurrenceevne.

Senest opdateret 05. marts 2013