Indsendt af
Aalborg Universitet
Resumé
De senere år har vi set en kraftig vækst af, og interesse i, robotteknologier. Særligt har vi set en bevægelse mod sociale robotter, dvs. robotter, der i modsætning til industri- og landbrugsrobotter er designet til tæt interaktion med mennesker, ofte i hverdagssituationer.
Den udvikling kan ifølge førende forskere verden over have konsekvenser, der kan sammenlignes med indførelsen af den netværksforbundne computer eller mobiltelefonen.
Det er derfor nødvendigt, at robotteknologier også gøres til genstand for forskning fra et menneskecentreret perspektiv. Heri ligger to forhold: Dels et bio-mimetisk perspektiv og dels et interaktionsperspektiv.
Udfordring og muligheder
Set fra et borgerperspektiv forventes fremtidens samfund i høj grad at være præget af konvergerende teknologiske løsninger, der på nye måder kombinerer fremskridt fra mange videnskaber til praksisnære produkter og services.
Robotteknologi er i den kontekst et særdeles lovende område, og fx anslår ledende forskere i både EU, USA og Japan et marked for ’domestic robots’, der i omfang svarer til bilindustrien i dag.
Udover robotter til brug i hjemmet forventes robotik også at spille en afgørende rolle indenfor fremtidens undervisning, samarbejde, ledelse og sundhedsteknologi. Potentialet i denne udvikling har vidtrækkende konsekvenser for såvel individer som samfund.
Når man sammenholder danske samfundsforhold og forskningstraditioner med tilstedeværelsen af mange modne og snart modne robotteknologier, tegner der sig et klart billede af et tydeligt vækstpotentiale indenfor en række områder. En del af det potentiale kan indfries gennem følgende to mål, der fungerer som hinandens forudsætninger.
Målsætning
Målsætning 1
At udnytte eksisterende viden til udviklingen af nye robotsystemer og platforme.
I dag er de fleste robotsystemer mere eller mindre autonome og isolerede enheder, der enten er fuldt forud-programmerede eller forudsætter højt specialiserede operatører til opsætning og kontrol.
Den kommende generations robotter vil i modsætning hertil fungere tæt på den enkelte borger, være netværksforbundne, trække på en række intelligenskilder, og vil med fordel kunne knyttes til fremskridt indenfor high performance computing, smart environments, big data, biomedicin og andre bio-mimetiske systemer.
Forudsætningerne for at realisere førende forskningsmiljøer med deltagelse af topforskere indenfor human og samfundsvidenskaberne, ingeniørvidenskab og sundhedsvidenskab er mulig nogle få steder i verden. Danmark er et af dem.
Sådanne miljøer vil skabe grobund for mange virksomheder.
Målsætning 2
At udvikle stærke miljøer til test og implementering af robotteknologi.
I dag er der ofte stor afstand mellem udviklere af robotteknologi og slutbrugere af teknologierne. Konsekvensen er, at robotsystemer sjældent udvikles gennem brugerdreven innovation, samt at test og implementering af systemer og løsninger bliver sporadisk.
I Danmark har vi rige muligheder for at skabe samarbejde på tværs af forskningsmiljøer, erhvervsuddannelser, samt kommunale og regionale instanser. Velfærdsområdet er et godt – men ikke enestående – eksempel herpå.
Vellykket implementering af robotteknologi i fx plejesektoren forudsætter et samarbejde mellem udviklere, interaktionsforskere, erhvervsskoler der uddanner personale og de, der opretter og fører tilsyn med tilbud om pleje i private hjem og på institutioner.
Sådanne samarbejder vil skabe grobund for virksomheder, der leverer uddannelse og services i flere sektorer.
Innovationsbehov
Strategi
Der er behov for udvikling af gennemtænkte og bæredygtige teorier og strategier for den fortsatte udvikling og anvendelse af robotteknologi i alle borgernære sammenhænge.
Formuleringen af strategier skal ske på baggrund af undersøgelser, der omfatter perceptions- og interaktionsstudier, tekniske overvejelser samt etiske og juridiske forhold.
Udvikling
Der er behov for interdisciplinære indsatser, der kan udvikle løsninger og services på tværs af faggrænser.
Hybride robotter er et godt eksempel herpå.
Der er behov for udvikling af nye platforme til testning af komponenter og samlede systemer indenfor social robotik, intelligente proteser, neurale interfaces og styresystemer.
Implementering
Der er behov for en koordineret indsats på tværs af forskningsmiljøer, offentlige instanser, uddannelsesinstitutioner og slutbrugere.
De danske forudsætninger
Danmark har gode traditioner for samarbejde både på tværs af forskningsgrene og på tværs af andre faggrænser.
En strategisk indsats på dette område vil kunne placere os langt fremme i det globale lederskab for udviklingen af fremtidens robotsystemer.
Effekter og potentialer
Vi råder over forskere i verdensklasse, der inden for dette område vil kunne udløse betydelige synergieffekter, som også vil kunne tiltrække flere udenlandske kapaciteter end tilfældet er i dag.