Indsendt af
Aalborg Universitet
Resumé
Omformningen af materialer er grundlaget for størstedelen af dansk produktion.
En satsning på materialeteknologi koordineret med produktudvikling og produktionsprocesser kan sikre danske virksomheder en stærk position i fremtidens industriproduktion med udfordringer inden for fx biobaserede materialer, genanvendelse, lette materialer og funktionsintegration.
Introduktion af nye materialer kræver tæt samarbejde mellem viden institutioner og virksomheder og en målrettet satsning på overførsel af viden og teknologi gennem forskningssamarbejde og uddannelse.
Danmark har et stort antal højteknologiske virksomheder med stærke internationale positioner, som kan skabe øget vækst ved at udnytte potentialerne i nye funktionelle materialer.
Udfordring og muligheder
Konkurrencen fra dele af verden med lave produktionsomkostninger og direkte adgang til klassiske råstoffer har ført til et fald i industribeskæftigelsen i Danmark på 30 % fra 2000 til 2011 (CEPOS 14. januar 2013) svarende til mere end 100.000 arbejdspladser i fremstillingsindustrien.. Det er derfor afgørende for danske virksomheder at konkurrere på kvalitet i form af funktionalitet, produktionsprocesser og bæredygtighed.
På mange teknologiske områder er udvikling af nye materialer den vigtigste katalysator for innovative løsninger, som kan give dansk industri afgørende fordele i fremtidens internationale markeder og derved vinde en væsentlig del af de tabte arbejdspladser tilbage.
Udfordringerne og mulighederne ligger først og fremmest på følgende områder:
Bæredygtige materialer
Udnyttelsen af biomassen som platform for nye materialer, og nye mere bæredygtige anvendelser af eksisterende materialer er en enorm global udfordring. Ud over at være grønne skal virksomhedernes produkter også være sikre og pålidelige, og ikke mindst skal en grøn løsning helst give en forbedret indtjening, for at skiftet fra klassisk til grøn materialeteknologi vil forløbe naturligt.
Fleksible materialer
Dansk industris produktion skal være fleksibel for hurtigt at kunne tilpasse sig skiftende forudsætninger på markeder samt nye produkter. Dette kræver en fleksibel materialeplatform, hvor udbuddet af materialer materialerne sikrer et bredt vindue i produktionsprocesserne.
Innovative materialer
Processen fra ide til omsætning i virksomhederne skal være kort. Produktudvikling og produktionsudviklingen kræver en solid videns base om materialerne samt muligheden for hurtigt at kunne få testet fremstilling og egenskaber, herunder at kunne estimere pålidelighed og levetid ud fra designede accelererede test.
Målsætning
En satsning på materialeteknologi skal give dansk industri den bedst mulige adgang til udvikling, produktion og test af nye materialer i tæt samarbejde med viden institutioner. Inno+ skal bidrage til at der skabes netværk på materialeområdet mellem universiteterne, GTS og virksomhederne.
Der skal skabes en langsigtet strategi, så områderne sikres den nødvendige infrastruktur, forskningsmæssige udvikling samt udbud af uddannede menneskelige ressourcer.
Innovationsbehov
Udvikling af nye materialer er meget forskningstung, ofte med bidrag fra forskellige fagområder og med krav om adgang til avancerede laboratorier. Selv for store virksomheder kan det være en tung opgave at løfte og for mindre virksomheder kan det forekomme helt umuligt.
Introduktion af designede materialer i danske virksomheder kræver derfor et tæt samarbejde mellem universiteter og virksomheder, hvor stærke kompetencer hos universiteterne kan udnyttes af mange virksomheder.
Gennem målrettede forsknings- og udviklingsprogrammer, hvor virksomheder går sammen med viden institutioner om fælles projekter, kan nye materialeløsninger udvikles og overføres til produkter i virksomheder.
For at sætte virksomhederne i stand til at omsætte forskningsresultater til produkter skal der endvidere uddannes ingeniører med stærke kompetencer på materialeområdet. Der skal være tilstrækkelige basismidler til at sikre en infrastruktur, som sikre laboratoriefaciliteter i de enkelte faglige miljøer.
Uddannelser og forskningssamarbejder mellem universiteterne skal styrkes. Der skal sikres attraktive modeller, så samarbejdet mellem virksomheder og universiteter kan ske via GTS, således GTS styrkes.
Hurtig adgang til viden sikres bedst gennem GTS, og dygtige kandidater og industriel forskning på universiteterne.
De danske forudsætninger
Danske universiteter har gennem årene haft stærke forskningsprogrammer inden for materialeområdet med aktiviteter fra grundlæggende forskning til tekniske anvendelser af materialer.
Aalborg Universitet har opbygget et massivt erfaringsgrundlag gennem en bred vifte af projekter med danske og internationale partnere fra industri, universiteter og sektorforskningsinstitutter.
Et par af de største projekter på området er: Koordinator for EC-FP7 Green Car Evolution, EC-FP7 NANOTOUGH, EC-FP7 NANCORE, HTF platformen BladeKing, Innovationskonsortiet Extreme Materials, DSF projekterne THINC, CORPE og Polymer Welding, HTF projekterne CleantechBlock og INLINE.
Dansk industri har markante styrkepositioner på adskillige højteknologiske områder med en lang række virksomheder (Lego, Fibertex, Grundfos, Danfoss, NKT, LM, Siemens mfl.), som udvikler og producerer produkter, hvor brug af avancerede materialer er helt afgørende for produkternes fremstilling, funktion og livscyklus.
Disse virksomheder har gode muligheder for hurtigt at bringe ny teknologi ud til internationale markeder og dermed skabe vækst i løbet af få år. Industrielle netværk så som MADE og CEES mfl. kan understøtte processen.
Materialeforskning forgår på de fleste danske universiteter og GTS institutter, og dette forslag kan med fordel koordineres med det tilsvarende forslag indsendt fra DTU.
Effekter og potentialer
En væsentlig del af det danske BNP kommer fra industriproduktion. Evnen til at kunne udvikle salgbare produkter er afgørende. Materialer danner grundlaget for nye avancered produkter, mere effektive produkter, grønnere produkter.
En satsning på materialeteknologi vil derfor danne grundlaget for øget produktivitet, konkurrenceevne og vækst i dansk industriproduktion.
En målrettet satsning på anvendelser af nye materialer vil give danske virksomheder en forbedret konkurrenceevne. Med et stort antal veletablerede internationalt orienterede virksomheder på området må en positiv effekt på virksomhedernes omsætning og medarbejderstab forventes inden for en relativ kort årrække.