Indsendt af
Aalborg Universitet
Resumé
Et omdrejningspunkt i den fremtidige miljøpolitik bliver ressourceeffektivitet, som følge af det massive træk på verdens ressourcer og stigende råvarepriser. Øget ressourceeffektivitet skal opnås ved lukning af stofkredsløbet gennem udvikling og design af produkter, og via nye organiseringsformer så stofkredsløb kan lukkes samtidig med at der skabes mere værdi – med andre ord fra affald til ressourcer.
Danske virksomheder kan herved opnå konkurrencefordele på markedet gennem innovation og udvikling. Dette kan understøttes gennem udvikling af innovative partnerskaber, som forbedrer samarbejdet mellem producenter om udveksling af ressourcer (industriel symbiose), samt mellem producenter, offentlige institutioner og forbrugere (bæredygtige forretningsmodeller).
Udfordring og muligheder
Klimaudfordringen, øget befolkningsvækst, stigende velstand i en lang række udviklingslande, etc. har sat pres på verdens ressourcer, og råvarepriserne er de seneste 10 år steget mere end de faldt de foregående 100 år.
Det snævre fokus på energieffektivitet må bredes ud til også at indbefatte ressourceeffektivitet, hvor de samlede miljø- og klimapåvirkninger vurderes fra vugge til vugge, og hvor der samtidig sker en lukning af stofkredsløbet.
Afkobling mellem økonomisk vækst og ressourceforbrug skaber nye muligheder for at kombinere forretning og miljø, hvor dansk industri, forbrugere og offentlige institutioner har særlige kompetencer. Denne afkobling er realiseret i relation til energiforbruget gennem de seneste 40 år – med stor betydning for dansk industri indenfor både energieffektive produkter og vedvarende energi teknologier.
Denne afkobling fordrer, at affald bliver betragtet og omdannet til ressourcer, hvilket kræver en bæredygtig restrukturering af affaldsbranchen.
Disse udfordringer kan vendes til potentialer for dansk industri via satsning på ressourceeffektivitet i produktion og produkter/services, via entreprenørskab og nye former for forretningsskabelse, samt via innovativ udvikling af materiale- og stofkredsløb i form af industriel symbiose, partnerskaber mellem producenter, ”affalds”behandlere, forbrugere, forskningsinstitutioner og myndigheder.
Målsætning
Målsætningerne er gennem forskning og udvikling at udvikle metoder og teknologier til øge afkoblingen mellem økonomisk vækst og ressourceforbrug med særlig vægt på: at optimere brugen af råvarer og ressourcer i produktion og forbrug; at udvikle konkurrencedygtige og ressourceeffektive produkter og services; at etablere nye partnerskaber til fremme af nye former for stofkredsløb og industriel symbiose; at udvikle nye bæredygtige forretningsmodeller a la ESCO, RESCO m.v., som bl.a. forener fokus på vedligehold, reparation og holdbarhed med værdiskabelse; at fremme forbrugernes (og detailhandlens) muligheder for ressourceeffektive valg, samt at øget samarbejdet med producenter, produktudviklere, brugere, mv.
De industrielle fordele ligger i udvikling og anvendelse af eco-design og vugge-til-vugge metoder; i at foretage bæredygtighedsvurderinger af stoffer og materialer; i at etablere industrielle symbioser i forskellig skala samt i at skabe et tættere samarbejde med ”affalds”behandlere, forbrugere, offentlige institutioner, etc.
De vidensmæssige forudsætninger herfor skal tilvejebringes gennem forskning og udvikling samt konkrete udviklingsprojekter, som medvirker til videnspredning.
Desuden er der brug for forskning og udvikling i relation til de politiske virkemidler fx omkring ressourceeffektivitet i miljømærkning og i EU's eco-design direktiv.
De samfundsmæssige rammebetingelser forventes overordnet set tilvejebragt gennem regeringens ressourcestrategi samt via virkemidlerne i EU’s Roadmap for a Ressource Efficient Europe, 2012. Tillige er der brug for en opstramning af eksisterende virkemidler samt udvikling af nye især i relation til et paradigmeskifte og en restrukturering i affaldssektoren.
Innovationsbehov
Innovationsbehovet retter sig mod industrien ift at udvikle og ibrugtage dels nye vurderingsmetoder ift materialer og stoffer, dels nye metoder til design og produktudvikling samt dels bæredygtige forretningsmodeller for produkt-/servicesystemer (RESCO, functional sales, take back, chemical leasing, etc.).
Lukning af stofkredsløbet med værdiforøgelse til følge fordrer, at affaldssektoren tager udfordringen op, og neddrosler forbrænding til fordel for affaldsforebyggelse og aktiv medvirken til etablering af industriel symbiose og nye partnerskaber om lukning af konkrete stofkredsløb.
Konkret indebærer ressourceeffektivitet og lukning af kredsløbet en række udfordringer og muligheder for dansk erhvervsliv, vidensinstitutioner, m.fl.:
- Design af produkter for genanvendelse/a second life - via eco-design
- Valg af genanvendelige/fornybare materialer – via bæredygtighedsvurderinger
- Udvikling af nye services og ydelser – via bæredygtige forretningsmodeller
- Innovative vugge-til-vugge løsninger – via entreprenørskab og social enterprises
- Øget samarbejde producenter og affaldsbehandlere – via partnerskaber
- Udbredelse af industriel symbiose – via triple-helix samarbejder
- Skabe efterspørgsel på markedet – via engagering af forbrugere og detailhandel
De danske forudsætninger
I tråd med omstillingen af energisektoren til vedvarende energi har Danmark unikke muligheder for at vise, hvordan et industriland med høj levestandard er i stand til at foretage en omstilling til øget ressourceeffektivitet og ændringer i stofkredsløb – til en cirkulær økonomi.
Ligesom der er en langvarig tradition for samarbejde mellem virksomheder, myndigheder og vidensinstitutioner om nye opgaveløsninger.
En særlig udfordring er at sikre omstillingen foregår på en demokratisk og bæredygtig måde gennem aktiv deltagelse af forbrugere og borgere. Erfaringer med konsensuskonferencer og fuld skala eksperimenter a’ la Samsø kan sikre borgernes aktive deltagelse som drivkraft i disse innovations- og omstillingsprocesser.
Ovenstående beskrivelser har været drøftet med Aalborg Kommune og Region Nordjylland, som tilslutter sig intentionerne i forslaget; ligesom det er i tråd med både Erhvervs- og Miljøministeriets ambitioner og indsats på området.
Effekter og potentialer
Denne satsning kan inspirere globalt og fungere som udstillingsvindue for, hvordan den cirkulære økonomi kan tilrettelægges helt nede på jorden i praksis.
Dette kan samtidig skabe eksportmuligheder for produkter og knowhow, som den danske satsning inden for bl.a. vindenergi og økologiske fødevarer har gjort og stadig gør. Dette vil endvidere skabe mere legitime og dermed mere effektive investeringer i anlæg, infrastruktur m.v. i relation til at ændre affaldssektoren til en ressource sektor.