Indsendt af
Aalborg Universitet
Resumé
For at imødegå demografiske ændringer er forskning og innovation indenfor velfærds- og sundhedsteknologi ikke bare yderst relevant, men også af afgørende betydning for samfundsudviklingen. Målet er bedre diagnosticering, behandling, pleje og rehabilitering. Dette omfatter naturligt elementer fra IKT og robotteknologi. Innovationsaktiviteter bør baseres på en stærk relation til vidensinstitutionerne eksempelvis i form af innovationsnetværk. Et stort fokuspunkt bør være udbredelse af telemedicin og opsamling af data fra sensorer og borgerne selv, hvilket fordrer langt bedre IT infrastruktur i pleje- og sundhedsvæsenet samt intelligent anvendelse af informationerne.
Der vil være behov for udvikling af ny betalingsstrukturer for i højere grad at motivere privat innovationsaktivitet. Strukturer for offentlig-privat innovation er et oplagt virkemiddel.
Udfordring og muligheder
Der forventes dramatiske demografiske ændringer i hele Europa mod en ældre befolkning og samtidig stiger andelen af befolkningen, som lever med kroniske sygdomme (på nuværende tidspunkt ca. 1.7 mio. danskere). Dette øger presset på udgifterne til pleje og behandling. Anvendelse af velfærds- og sundhedsteknologi til forbedret diagnosticering, rehabilitering og pleje vil muliggøre bedre udnyttelse af ressoucerne og samtidig ofte muliggøre bedre behandling (eks. fortsat behandling i eget hjem). Visionen er bedre udnyttelse af IKT forskning og innovation fra sensorer indlejret i apparater til trådløse netværk, data mining og beslutningsstøtte. Et andet relevant innovationsområde er større anvendelse af robotteknologi.
Målsætning
Målet er innovationsaktiviteter som anvender højteknologi (IKT, sundheds- og robotteknologi) for at opnå forbedret diagnosticering, behandling, rehabilitering og pleje.
Teknologisk avanceret udstyr har stort vækstpotentiale og har dermed god indtjeningspotentiale for Danmark. Anvendelse af bruger-dreven innovation er oplagt indenfor velfærdsteknologi.
Målet nås ved i samarbejde med dansk industri at muliggøre langt bedre integration af data og individuelle planer for behandling. Tilgangen til eksisterende IT systemer er vanskelig for SMV’ere, hvilket hindrer innovation. Et mål er derfor langt bedre IT infrastruktur i pleje- og sundhedsvæsenet. Dette inkluderer forskning i standardiseringstiltag. Forbedring i sundheds-IT infrastruktur vil muliggøre dataregistrering fra en stor mangfoldighed af indlejrede sensorer og software (overvågning, helbredsindikatorer, måleværdier etc) og dermed muliggøre intelligent anvendelse af store data-mængder i forbindelse med beslutning omkring pleje, behandling og rehabilitering. En bred vifte af aktører (universiteter, GTS og firmaer) kan bidrage til denne værdikæde.
En aktiv inddragelse af borgere i registering af måleværdier vil have en positiv effekt på egne sundhedsforløb (patient empowerment). Robotteknologi vil have stor anvendelse i udviklingen af bedre hjælpemidler. Forbedret rehabilitering og pleje vil bidrage til bedre livskvalitet for den enkelte, men vil også have en samfundsøkonomisk gevinst. Eksempelvis har Danmark et stærkt vækstpotentiale indenfor neurorehabilitering.
Betalingsstrukturerne i sundhedsvæsenet vanskeliggør indtjening og dermed innovation. Nye forretningsmodeller er derfor en nødvendig del af målsætningen.
Innovationsbehov
En større anvendelse af velfærdsteknologi/sundhedsteknologi skal baseres på stærkt samarbejde mellem forskning og industriel udvikling.
Danske virksomheder med aktiviteter og ambitioner indenfor området er hovedsageligt SMV’ere, hvorfor innovationsnetværk og deltagelse i forsknings- og innovationsprojekter med vidensinstitutionerne kan medvirke til bedre løsninger. Innovationsnetværk skal sikre vidensspredning.
Udvikling af nye kommercialiserings-, samarbejds og forretningsmodeller som muliggør indtjening for (service)ydelser, eksempelvis brug af IT services til hjemmebehandling og mobile apps.
De danske forudsætninger
Der er stor interesse for yderligere brug af velfærds- og sundhedsteknologi i kommuner/regioner, hvor teknologiske innovationsaktiviteter også har været gennemført som offentlig-privat innovation. Indenfor telemedicin har der været gennemført talrige demonstrationsprojekter, hvorfor næste skridt er implementation/driftsprojekter (eksempelvis TeleCare Nord projektet i Region Nordjylland som skal omfatte alle patienter). Industriens erfaringsgrundlag er derfor stort. Danmark har stærke IKT forsknings- og innovationskompetencer indenfor såvel velfærdsteknologi/sundhedsteknologi som de underliggende basisteknologier.
Der er stærkt samarbejde mellem flere danske universiteter (SDU, AAU m.fl.) og GTS institutter (Delta, Alexandra m.fl) indenfor velfærdsteknologi og telemedicin. Der er også ekstensive samarbejder mellem universiteterne og firmaer indenfor IT infrastruktur, robotteknologi og sundhedsteknologi.
Effekter og potentialer
Velfærds- og sundhedsteknologi er stærkt efterspurgt globalt for at imødekomme det stigende pres på (offentlige) udgifter til pleje og sygdomsbehandling samt ændringerne i demografien mod en aldrende befolkning. Ifølge en markedsanalyse fra Frost & Sullivan (UK) vil alene markedet for telemedicinske systemer i Europa vækste fra 325 mill USD i 2005 til 650 mill USD i 2015. Der er således et stort jobskabelses- og eksportpotentiale, som også bør inkludere viden om betalingsstrukturer, organisationsændringsstrategier og ledelse i og på tværs af store systemiske netværk samt erfaringer med offentligt-privat innovation. En styrkelse af danske kompetencer vil samtidigt forbedre chancerne for at få andel i horizon2020 midler, der forventes at fokusere kraftigt på den aldrende befolkning og problemnær forskning.