Indsendt af
Aarhus Universitet
Resumé
For at opnå en mere effektiv og målrettet forebyggelse og behandling af sygdomme, som f.eks. hjerte-kar sygdomme og cancer, er det nødvendigt at satse på at udvikle nye molekylære diagnosticeringsmetoder og nye lægemidler.
Satsningen bør bygge på unikke kompetencer i Danmark, såsom elektroniske journaloplysninger, store kliniske registre over patientforløb, og avancerede molekylære -omics-teknologier samt et omstillingsparat sundhedsvæsen, der kan inddrage en molekylær tilgang i patientbehandling.
Dette vil gavne patienterne, og stimulere ny dansk industri indenfor molekylær diagnostik, målrettede og biologiske lægemidler, samt IT-systemer til håndtering af dette nye medicinske område.
Udfordring og muligheder
Vi bør forbedre vores tilgang til sygdomme på flere punkter.
i) bedre identifikation af højrisikogrupper, der skal tilbydes screeningsprogrammer.
ii) tidligere og mere præcis diagnosticering;
iii) optimeret, skræddersyet behandling til den syge;
iv) udvikling af bedre, målrettede behandlinger med færre bivirkninger til de store sygdomme;
v) hurtigere implementering af molekylær medicin i den kliniske hverdag;
vi) billigere behandling og kortere behandlingsforløb ved brug af mere effektive lægemidler uden bivirkninger.
Vi har mulighed for denne forbedring, hvis vi udforsker genomet, proteomet og metabolomet i den enkelt sygdomstilstand: i) Biomarkører og diagnostiske redskaber for almindelige sygdomme som hjerte-kar sygdomme og cancer kan styrkes, ii) Individualiserede drug targets og lægemidler kan udpeges til den enkelte patient.
Vi har en unik mulighed i Danmark for dette via store biobanker og stærke registre, gode kliniske forskningsenheder på hospitalerne og fortræffelige biomedicinske, strukturbiologiske og medicinalkemiske grundforskningsmiljøer med verdensførende infrastrukturer i og omkring Danmark.
Målsætning
- At forbedre eksisterende og udvikle nye, molekylære diagnosticeringsmetoder til screening og klassifikation af patienter. Samtidigt at forstå sygdomme bedre og derved blive i stand til at udpege nye drug targets og udvikle nye lægemidler ved at anvende genomiske og proteomiske metoder på biobank- og patientmaterialer.
- At udvikle nye diagnostiske metoder og behandlinger i klinisk hverdag for at fremme sundheden og mindske sundhedsudgifterne.
- At uddanne og efteruddanne på universiteter og hospitaler således at der opstår en vidensmasse, der muliggør brug af genomisk medicin i hverdagen.
- At etablere IT-infrastruktur for kobling imellem genomdata og offentlige registre.
- At tiltrække lægemiddelindustri-projekter til de bedst karakteriserede patientpopulationer i verden.
- At stimulere samarbejder/partnerskaber om molekylær medicin og strukturbaseret lægemiddeludvikling med fokus på centrale targets.
- At etablere en IT- og medicoteknisk basis for udvikling af nye firmaer til håndtering og udnyttelse af de sammenhængende data.
Innovationsbehov
For at realisere målet skal vi udnytte og udbygge de eksisterende databaser/biobanker med biomarkører for de store folkesygdomme.
Dette inkluderer både genomiske-, proteomiske-, og metabolomiske biomarkører, der tilsammen kan give en komplet karakteristik af de enkelte sygdomme.
Der er behov for udvikling af nye IT-platforme, der kan integrere elektronisk patientjournaldata med genomiske og andre -omiske data på tværs af landet. Integrationsplatforme imellem offentlige registre og kliniske parametre bør skabes, og der bør udvikles dynamiske systemer, der muliggør relationsbaserede søgninger inden for alle de tilgængelige parametre.
Der bør udvikles platforme, der kan bringe genomisk medicin i spil på de enkelte hospitalsafdelinger og hos de praktiserende læger, så udvælgelse af patienter til forebyggelsesindsatser eller til særlige behandlingsforløb lettes.
Udvikling af et sammenhængende undervisningsprogram inden for molekylær medicin til sygeplejersker, læger, biotek- og medicoansatte vil have et stort eksportpotentiale.
Muligheder for opfølgning på patientkohorter, der er indrulleret i givne lægemiddelafprøvninger, bør etableres, ligesom skræddersyede løsninger for lægemiddelindustrien mht. effektiv testning af nye biologiske lægemidler.
Danske firmaer inden for genomisk testning, bioinformatik, data integration osv. skal inddrages. Der er store IT-opgaver forbundet med dette med mulighed for eksport af IT-løsninger. Der er meget store forskningsmæssige potentialer i at forstå sammenhængen imellem genom og sygdommenes forløb, som relativt tvangfrit kan lede til nye muligheder for at udvikle nye typer medicin.
Der er brug for en bred offentlig indsats, når det gælder de langsigtede satsninger som f.eks. oprettelse af databaser med komplet –omics karakterisering af patienter og etablering af nye sygdomsmodeller.
De danske forudsætninger
Danmark har en stærk tradition for sundhedsvidenskabelig forskning i samspil med lægemiddelindustrien. Danmark har et veletableret akademisk molekylærmedicinsk miljø, som i samspil med de dybe danske registre giver unikke muligheder her i landet.
Danske læger er velmotiverede for udbygning af deres viden, og der er gode erfaringer med at udvikle integrerede undervisningssystemer i Danmark.
Dansk IT-industri er klædt på til opgaven og har erfaring med integration af registre. Lægemiddel- og biotekindustrien er præget af store spillere og mange små, -begge vil kunne have gavn af dette projekt, og der vil kunne tiltrækkes udenlandske investeringer i kliniske afprøvninger på danske hospitaler, og deraf følgende spin-off i form af etablering af nye firmaer og forskningsinstitutioner indenfor molekylær medicin.
Effekter og potentialer
Effekten vil dels være på en bedre patientbehandling i Danmark og dermed sparede offentlige udgifter, dels i form af etablering af en ny form for medicinsk tilgang, der vil lede til udvikling af danske virksomheder inden for molekylær testning, IT-baserede løsninger, forskningsindsigt i molekylær medicin og udvikling af nye lægemidler.
Potentialet er en stor vækst i den danske medico-relaterede industri både inden for hardware og lægemiddeludvikling, men også forskningsbaserede institutioner med systemeksport af dansk velfærds- og helse-knowhow.