Indsendt af
AgroTech
Resumé
Energiforbruget i danske væksthusgartnerier er en meget væsentlig konkurrenceparameter og sårbarheden overfor eventuelle stigninger i energiomkostninger er meget stor for branchen. Derfor er det meget vigtigt at målene med at nedsætte CO2 emissionen med 70% nås for at reducere miljøbelastningen og for at forbedre konkurrenceevnen.
Målet skal nås ved øget isolering af klimaskærm og optimering af produktionsanlæg kombineret med forbedret affugtning og energi-indvinding og –lagring/distribution ved brug af ny teknologi og styringsmuligheder ved hjælp af softwareløsninger. Således kan det danske væksthussektor og gartneriteknologivirksomheder opnå fornyet vitalitet – en vitalitet der er nødvendig for at overleve som erhverv og fastholde konkurrencedygtigheden.
Udfordring og muligheder
Væksthusgartnerierhvervet bruger i dag ca. 1% af Danmarks samlede energiforbrug og skal i perioden fra 2013 til 2020 nedsætte CO2 emissionen med 70% for at opretholde det nuværende afgiftsniveau.
Energiforbruget, samt pesticidforbruget i den danske væksthusgartnerisektor skal nedbringes væsentligt i årene fremover for at sikre at produktkvalitet kan forblive i top og konkurrenceevnen kan styrkes.
Målet er indenfor rækkevidde ved udvælgelse og korrekt anvendelse af de bedste nye teknologier indenfor området. Ved systemoptimering er der også et væsentligt potentiale for eksport af produkter samt teknologi.
At målene nås er en forudsætning for at konkurrenceevnen forbedres, væksthuserhvervet vitaliseres og at der i fremtiden findes arbejdspladser og fødevarer og andre produkter der er produceret i danske væksthusgartnerier.
Målsætning
Forbedret energieffektivitet i væksthusproduktion
Målet skal nås ved øget isolering af klimaskærm og optimering af produktionsanlæg kombineret med forbedret affugtning og energi-indvinding og –lagring/distribution ved brug af ny teknologi og styringsmuligheder ved hjælp af softwareløsninger som InfoGrow (optimering af fotosyntese, energiforbrug) samt Dynalight (optimering af anvendelse af vækstlys på baggrund af elpris, vejrudsigt og fotosyntesemodeller) fører til reduceret energiforbrug til el og varme og dermed reduceret energitab til omgivelserne ved bl.a. mindre ventilation og dermed reduceret energiforbrug til opvarmning og dermed reduceret CO2 udledning og klimabelastning.
Reduceret pesticidforbrug i væksthusproduktion
Målet skal nås ved forbedret affugtning ved brug af ny teknologi som fører til mindre ventilation og dermed mindre indflyvning af skadedyr. Dette kombineret med biologisk bekæmpelse og med varmtvandsbehandling af formeringsmateriale medfører et sundere klima for planteproduktion og reduceret risiko for svampe- og skadedyrsangreb.
Forbedret fødevarekvalitet af produkter produceret i væksthuse
Målet skal nås ved bl.a. reduceret ressourceforbrug (energi og pesticider) og bedre plantevækst (optimeret fotosyntese og optagelse af næringsstoffer) i et optimalt klima.
Innovationsbehov
Test af nye teknologier:
Udvikling af produktionssystemer med LED lys
Effektiviteten af LED er i dag på niveau eller højere end de bedste højtryksnatriumvækstlys. Mulighederne for lyssammensætning er stort set ubegrænset, men der mangler viden om den mest optimale sammensætning under naturlige lysforhold eller i flerlagssystemer hvor der ikke er naturligt lys.
Affugtning af væksthuse og energiindvinding i væksthuse
Test og videreudvikling af affugtningsanlæg er en forudsætning for optimeret isolering af væksthuse.Ud over at spare de anslåede 25-35% af energiudgifterne til affugtning af drivhuse og udnytte den latente energi i vanddampen til at bidrage til opvarmningen i væksthuset (efterår - vinter - forår - regnvejr - nat) er der et stort potentiale i at høste solenergi fra drivhuse (forår - sommer - efterår - dag - solskin) ved at tilføre vandtåge, som ved fordampning køler væksthusets luft ned og binder solenergien. Den latente energi i vanddampen kan herefter fanges i affugteren og energi kan forædles ved varmepumper og evt. ledes ud i fjernvarmenet eller lagres i gartneriernes buffertanke til brug om natten.
Software videnspredning til energioptimering
InfoGrowTM er et online visualiserings- og beslutningsstøtte it-system for fotosyntese og energiforbrug til væksthusgartnerier og sammen med Dynalight (Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet, Syddansk Universitet, og Institut for Havebrugsproduktion, Aarhus Universitet) kan energiforbrug til både varme og el reduceres/optimeres således at planternes produktivitet øges og energiomkostningerne reduceres på en måde der er Smart Grid ready. Software platformene er under fortsat udvikling.
For mange SMV’er på gartneriområdet er energioptimering en vanskelig proces og der er brug for uddannelse og viden spredning på området for at få teknologien bredt ud til en stor del af væksthusbranchen indenfor den angivne tidshorisont (2020). De øvrige initiativer er oplagte forsknings/udviklingsområder hvor studerende og SMV indenfor produktion og teknologileverandører ville kunne involveres på en meningsfuld måde.
Udvikling af varmtvandsbehandling (VVB) af formeringsmateriale mod skadegørere
VVB har hidtil primært været anvendt som alternativ overfladebehandlingsmetode ved opbevaring af frugt, samt ved bekæmpelse af solbærknopgalmider af solbærstiklinger før stikning. En stor del af det formeringsmateriale der bruges i europæiske gartnerier bliver produceret udenfor Europa. I flere områder er smittetrykket af svampe og skadedyr højt og derfor anvendes pesticider i stort omfang mod svampe- og skadedyrsangreb. Test af VVB af andet formeringsmateriale har vist sig at være meget lovende i flere typer af stiklingeformerede planter.
Anvendelse af restprodukter fra gartneriproduktion til biogasfremstilling
Ved fremstilling af f.eks. væksthusgrøntsager (agurker og tomater) og ved fremstilling af formeringsmateriale samt ved målrettet algeproduktion skræddersyet med henblik på fremstilling af specifikke højværdiprodukter produceres en stor mængde grøn biomasse som vil kunne anvendes til at booste biogasproduktion og dermed bidrage positivt til væksthusgartneriernes energiregnskab.
De danske forudsætninger
Flere danske GTS institutter, universiteter og virksomheder besidder en stor viden på området og der vil være et stort potentiale for teknologieksport på området for danske teknologivirksomheder. Energiforbruget i danske væksthusgartnerier er en meget væsentlig konkurrenceparameter og sårbarheden overfor eventuelle stigninger i energiomkostninger er meget stor. Derfor skal teknologierne videreudvikles og udrulles i erhvervet.
Effekter og potentialer
Energiforbruget i danske væksthusgartnerier er en meget væsentlig konkurrenceparameter og sårbarheden overfor eventuelle stigninger i energiomkostninger er meget stor for gartneribranchen i Danmark og i andre lande med lignende klima. Derfor skal teknologierne videreudvikles og udrulles i erhvervet i Danmark. Samtidig er der et stort teknologieksportpotentiale for danske væksthusteknologileverandører.
Således kan det danske væksthussektor opnå fornyet vitalitet der er nødvendig for at overleve som erhverv og være i stand til at tiltrække kvalificerede unge mennesker der ønsker at uddanne sig indenfor branchen og videreudvikle den. Sammenhængen mellem produktion og innovation er stærk undervurderet. Denne sammenhæng skaber arbejdspladser i teknologivirksomheder, adgang til og eksport af sunde produkter samt mulighed for eksport af teknologisystemer.