Gå til indhold

Produktivitetsvækst - Fra viden til reel værdi

Produktivitetsvækst gennem nyskabende og effektiv anvendelse af opdateret viden i den operationelle service og byggeriets SMV’er.

Indsendt af

Dansk Brand og sikringsinstitut

Resumé

Danmarks stagnerende produktivitetsudvikling kan for en betydende del henføres til kvaliteten, hyppigheden og udfaldet af hjemmemarkedserhvervenes innovationsaktiviteter. Derfor er dette forslag målrettet to af hjemmemarkedserhvervenes vigtigste og mest innovationsudfordrede brancheområder; operationelle services og byggeriet.

Integration af forskningsbaseret viden i virksomhederne er afgørende for at bringe produktivitetsudviklingen tilbage på sporet og dermed styrke Danmarks konkurrenceevne. Forskningsbaseret viden om nye teknologier, digitale løsninger, produktionsmetoder, organisations- og serviceprocesser er kilden til, at virksomhedernes innovation bærer frugt.

Forslaget skal styrke innovationssystemets sammenhængskraft og nytænke hvordan vi sikrer videnspredning, så forskning i endnu højere grad omsættes til værdiskabende innovation i SMV'erne.

Dette kan kun lykkes, hvis SMV'erne får ejerskab til innovationsprocessen. Vi må erkende, at langvarige strategiske indsatser er nødvendige for at opnå effekter, og at kontinuerlig opbygning af tætte og tillidsbaserede samarbejdsrelationer på tværs er en forudsætning for positive og holdbare resultater.

Udfordring og muligheder

Danmarks evne til at gennemføre innovation scorer højt, især fordi vi er gode til at frembringe ny viden og udtage patenter i forhold til befolkningens størrelse. Vi bør dog styrke SMV’ernes evne til at udnytte viden til at skabe ny reel værdi via nye produkter, processer, systemer og services (Innovation Scoreboard 2011).

Vores udfordringer med at skabe innovation giver sig bl.a. udtryk i en svag dansk produktivitetsvækst sammenlignet med udlandet, især i serviceerhvervene og byggeriet (konkurrenceredegørelsen fra 2010). Det rammer Danmarks konkurrenceevne og muligheden for at skabe vækst og beskæftigelse.

Kan man ’knække koden’ for, hvilke virkemidler, der skal til for at opnå reel og anvendt innovation i SMV’erne, er man nærmere FORSK2020s målsætning om et effektivt og konkurrencedygtigt samfund. Som det danske arbejdsmarked ser ud lige nu, vil langt flere end hidtil – herunder højtuddannede – skulle finde beskæftigelse i SMV’ere, hvilket giver håb om, at ny viden kan udnyttes til at accelerere innovation og produktivitet.

Målsætning

Målet med at indsatsen er en fremgang i flere kategorier på Innovation Scoreboard  i forhold til 2012 for de to brancheområder. Det skal konkret måles ved at virksomheder, der engageres direkte i indsatsen opnår denne effekt på 2-3 år.
Målet er endvidere at styrke og accelerere innovation i SMV’erne, baseret på viden og teknologier fra forskningsinstitutioner, så det udmøntes i produkter og tjenesteydelser. Det skal øge dansk vækst og styrke konkurrenceevnen.

Innovationsbehov

Der er et stort behov for at skabe nye løsninger, som sikrer effektiv og værdiskabende overførsel af viden fra forskningsinstitutioner til virksomheder. Det gælder både i forhold til innovationssystemets tilgang til videnoverførsel og virksomhedernes efterspørgsel efter viden og teknologi fra fx universiteter.

Universiteter og andre forskningsinstitutioner besidder en viden, som kan nyttiggøres i SMVerne, også indenfor service og byggeri. Problemet består i at bygge bro mellem forskningsbaseret viden og konkret værdiskabende innovation i virksomhederne.

Her er GTS-institutterne, erhvervsorganisationer m.v. naturlige bindeled og formidlere af samarbejde. Erfaring og forskning viser, at et længerevarende, tillidsbaseret samarbejde mellem disse tre parter rummer et stort udbytte for samfundet.
Det kræver imidlertid, at innovationssystemets rammer for samarbejde udbygges.

En række eksisterende samarbejdsformer (fx innovations-netværk, innovationskonsortier, erhvervsPhD-ordningen, videnpilot samt videnkupon) har bragt os et godt stykke i den retning, men der skal arbejdes mere med at udvikle såvel eksisterende som nye former.

Her er det helt afgørende, at samarbejdsformerne tilbyder et attraktivt økonomisk incitament for SMV’erne for at sikre succes og effekt.

Eksempler på konkrete tiltag:

  • Erfaringsopsamling mhp. en vurdering af sammenhængen mellem de forskellige tilbud innovationssystemet set i et SMV perspektiv. På denne baggrund oplæg til fornyelse af virkemidler til videnoverførsel.
  • Fokus på videnanvendelse – læring fra konferencer, fra værktøjskasser og kurser til nytænkende læringsforløb fx apps, webinarer mv., som gør viden tilgængelig for den travle smv-ejer uden at ’koste’ halve eller hele dage.
  • Demonstrationsprojekter i forhold til samarbejdsformer, fx inspireret af offentlige private partnerskaber (OPP), jobrotation eller af branchebaserede klynger.
  • Styrket medarbejderinddragelse fx via brug af nye teknologiske muligheder.
  • Forankring af viden via train-the-trainer programmer for erhvervsskoler, revisorer, væksthuse og andre med direkte kontakt til virksomhederne.
  • Billigere og nemmere adgang til søgning efter teknologier, partnere og patenter.
  • Nemmere adgang til matchmaking mellem virksomheder og forskere fx smv-datingsite i samarbejde med relevante samarbejdspartnere.

Generelt bør der være fokus på anvendelsesorienteret forskning og afprøvning i SMV'er, idet nøglen til succes ligger i virksomhederne. Og succes med INNO+ tiltaget forudsætter derfor en samskabende proces med SMV’erne.

Udviklingen af nye virkemidler gennemføres i en åben og brugerdreven innovationsproces, hvor virksomhederne og deres dagligdag sætter rammerne for fremtidens virkemidler. Hele erhvervsfremmesystemet bør være involveret i at skabe øget anvendt innovation i SMV’erne.

Her tænkes på aktører som universiteter, innovationsnetværk, væksthuse, GTS institutter, brancheorganisationer, erhvervsskoler, private rådgivere mfl. Alle har de en rolle i at tilpasse eller udvikle viden og teknologi til virksomheder.

Dette INNO+ forslag støttes af DBI, Håndværksrådet, Service Platform, RUC, og GTS-sekretariatet.

De danske forudsætninger

Danmark har både en høj innovationsperformance på en række parametre (Innovation Scoreboard) og virksomheder som LEGO, Grundfos og Gabriel, der viser vejen. Vi har et stærkt prioriteringsgrundlag i FORSK2020 og Danmark – Løsningernes land. Og vi har på tværs af forskningsinstitutioner, erhvervsskoler, GTS-institutter og private rådgivere højteknologisk viden, som skaber basis for nye værdiskabende produkter og serviceydelser.

Men aktørerne i innovationssystemet og virksomhederne har trods de senere års store investeringer i forskning ikke evnet at øge Danmarks innovationsperformance tilstrækkeligt til at væksten øges og beskæftigelsen i erhvervslivet øges. Fremtidens danske arbejdspladser skabes med stor sandsynlighed hos de små og mellemstore virksomheder, der udgør rygraden af dansk erhvervsliv.

Derfor er der behov for at mobilisere aktørerne og erhvervslivet i et større program som INNO+, hvor de i samspil kan bidrage til at viden bliver til vækst og beskæftigelse i danske virksomheder.

Effekter og potentialer

Effekten kommer til udtryk i en stigende innovationsperformance (Innovation Scoreboard) og en styrkelse af produktivitet, konkurrenceevne, eksport og vækst.

 

Handlinger tilknyttet webside

Senest opdateret 05. april 2013