Indsendt af
Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering
Resumé
AgroLab 1:1 er en innovationsindsats, der målretter særlige forskningsmidler til udviklingsprojekter, hvor forskere indenfor bl.a. landbrug, fødevare- og energiproduktion, landskabs- og bygningsplanlægning mødes i partnerskaber med virksomheder indenfor energi- og fødevareproduktion samt én eller flere ’udkants’-kommuner.
Idéen er at få forskere ’ud af kontorerne’ gennem deltagelse i konkrete udviklingsprojekter, og herved skabe kort afstand mellem forskning, erhverv og praksisafprøvninger.
Indsatsen skal skabe konkrete eksempler på nye markedsmuligheder indenfor fødevare- og energiproduktion, skabe ny vækst i Danmarks yderområder, samt sætte nye standarder for vores fysiske og æstetiske udvikling af landdistrikterne.
Udfordring og muligheder
Produktion af fødevarer og andre biologiske produkter er historisk set et vigtigt erhverv i Danmark, både for beskæftigelse, samfundsøkonomi og vores kulturlandskabs anvendelse og udformning.
Fødevareerhvervet står i dag overfor meget store udfordringer, som f.eks. øget konkurrence fra andre verdensdele og problemer med at producere i balance med natur og miljø. En større omstilling af erhvervets produktionsmetoder er således uundgåelig, og hvis erhvervet formår at udvikle sig, i samspil med de nye teknologiske muligheder der i dag tegner sig, kan det vise sig at ikke blot at sikre fødevareerhvervets overlevelse, men også hele vort samfunds omstilling til det bæredygtige og fossilfrie samfund.
Nye teknologiske muligheder sætter fremover landbrugs- og fødevareindustrien i stand til at producere på nye måder, og i helt andre sammenhænge end hidtil set: Jordløse bynære landbrug eller grøn energiproduktion som alger, bioraffinaderier, flerårige energiafgrøder og anden biomasse for blot at nævne nogle af perspektiverne. Det siger næsten sig selv, at disse nye produktionsformer også har store fysiske konsekvenser for vores kulturlandskab og derfor kræver en grundig planlægning.
Fødevareerhvervet hverken kan eller skal klare denne omstilling alene, men har brug for tværfaglige samarbejder med forskere fra en vifte af andre fagområder for at sikre at omstillingen den bedst mulige forankring i samfundet; ingeniører, arkitekter, landskabsplanlæggere og sociologer for blot at nævne nogle.
Målsætning
Transformation af landbruget i retning mod en bæredygtig og energiproducerende erhverv har potentiale til at gøre Danmark uafhængig af fossile energiformer. Der forskes i dette inden for mange sektorer, men et øget samarbejde mellem forskere, private virksomheder og kommuner vil kunne få forskningen til at række meget længere ud i samfundet, end vi ser i dag.
Ved at øremærke forskningsmidler til tværfaglige udviklingsprojekter indenfor energi- og fødevareproduktion med praksisafprøvninger som det centrale virkemiddel, er det målet at skabe innovative eksempler på konkrete løsninger indenfor grøn energi- og fødevareproduktion.
Innovationsbehov
For at indfri målet er der behov for at igangsætte tværfaglige, tværinstitutionelle - og sektorielle udviklingsprojekter, hvor forskere mødes i partnerskaber med virksomheder indenfor energi- og fødevareproduktion samt én eller flere ’udkants’-kommuner.
Koblingen mellem forskere, producenter og kommuner er ny og fordrer en offentlig understøttet indsats. Idet indsatsen er karakteriseret ved et helhedssyn og en helhedsbestræbelse – fra overordnet by- og landskabsplanlægning til produktdesign – fordrer den høj grad af vidensudveksling og videnskabelse under hensyntagen til de forskellige interessenters behov og muligheder, samt potentielle effekter, hvorfor der er behov for at udvikle understøttende procesdesigns og evalueringsredskaber, der kan kvalificere 1:1 udviklingen og afprøvning.
De danske forudsætninger
Danmark er på verdensplan kendt for vores stærke traditioner indenfor både fødevareproduktion, grøn teknologi, arkitektur og design. Der kan ligge store potentialer i at kombinere netop de discipliner, vi allerede er rigtigt gode til, igennem satsning på et øget tværfagligt samarbejde mellem disse tre sektorer.
Effekter og potentialer
Udviklingsprojekter i 1:1 mellem landbrugs-, fødevare-, energi-, arkitektur- og landskabsforskere samt virksomheder og kommuner vil kunne bidrage til samfundet på en lang række områder.
Nye løsninger vil være til fordel for bl.a. nationale interesser som klima, miljø, sundhed og fødevaresikkerhed. Desuden ligger der store eksportpotentialer i form af både fødevarer, teknologier og rådgivning.
At tilføre jordbrugs- og fødevareforskningen en arkitektonisk og designmæssig dimension, vil dermed være med til at styrke erhvervets generelle konkurrencekraft – nationalt såvel som internationalt.
Flere egne i Danmark står desuden overfor store udfordringer med at fastholde arbejdspladser, og ved at omdanne en eller flere af disse udkantskommuner til et laboratorium for 1:1 afprøvninger af intelligente bæredygtige løsninger indenfor energi- og fødevareproduktion, vil man her kunne tiltrække investeringer og skabe nye arbejdspladser.