Indsendt af
Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering
Resumé
Dette projekt peger på lokalområdet som lokalitet for øget fysisk aktivitet. Det teoretiske udgangspunkt er, at små og fleksible tiltag placeret dér, hvor borgerne bor, vil fremme den fysiske aktivitet generelt.
Potentialet i at anbringe aktiviteterne nær hjemmet er, at der kan etableres vigtige parametre som tryghed, tilgængelighed, synlighed og identitetsskabelse i miljøet. Fokus er på den lokale forankring.
Målet er at forebygge livsstilssygdomme gennem at øge dagligdagsmotionen og give borgerne et bedre fysisk og socialt liv gennem at mobilisere deres eksisterende ressourcer og handlekompetencer. Danmark er langt fremme på området og eksportvaren er derfor ”den danske livsstil”.
Udfordring og muligheder
I hjemlige som internationale debatter er der en stigende bekymring for den såkaldte ”overvægtsepidemi” blandt både børn og voksne.
Flere undersøgelser peger i retning af, at vi i Danmark er blevet tykkere samtidig med, at bestemte grupper af voksne borgere er mindre fysisk aktive end andre. Ofte fokuseres på børnene, men problemet er efterhånden generelt for alle aldersgrupper.
Resultatet er - ud over vægtforøgelse - dårligt selvværd, dårlig kondition og potentiel risiko for at udvikle type 2 diabetes, ledproblemer, visse typer for kræft og hjertekarsygdomme senere i livet.
Politisk har der i de senere år været stor fokus på at få skabt bedre faciliteter og idrætstilbud i foreningerne samt flere idrætstimer i folkeskolen. Fra idrætsforeningernes side er der også blevet peget på at øge børns deltagelse i den organiserede idræt som mulig løsningsmodel, dvs. at aktiviteterne har været henvist til foreninger, skoler og fritidshjem.
Der er dog mange børn, unge og især voksne, som ikke ønsker at være medlem af en klub eller en forening, og til denne gruppe findes ingen alternative tilbud i nærmiljøet. For den ældre generation gælder det i lige så høj grad, at de mangler steder, hvor de kan være fysisk aktive i nærmiljøet, uden at være medlem af en forening.
Helt nye tal om danskernes motionsvaner viser, at otte ud af de ti mest populære aktiviteter dyrkes ud fra personlige præmisser i fleksible og uforpligtende rammer som f.eks. natur, veje og fortove. Data viser ligeledes, at kort afstand til en facilitet er af vital betydning med 30 minutter som smertegrænsen.
Og endelig er ”manglende tid” hos voksne den primære årsag til, at de stopper i en forening: 54% af de 30-39 årige stopper, fordi de har for lidt tid som følge af småbørn og karriere. Der er store besparelser på sundhedsområdet, hvis der kan skabes flere aktivitetsfremmende og motiverende nærmiljøer.
Målsætning
Målet er at sælge viden om fysiske miljøer, der 1. øger tilgængeligheden til mentale og fysiske aktiviteter i det offentlige rum samt 2. udnytter og udforsker byens restrum.
Danske kommuner efterspørger i ekstrem grad viden om evidensbaserede forebyggelsesmetoder, dokumentation, evaluering og monitorering og dette projekt vil kunne anvendes af kommuner over hele Danmark og i udlandet. Målsætningen er at udvikle standarder, som med enkelte tilpasninger kan fremme planlægningen og udviklingen af ”den sunde by”.
Innovationsbehov
Som det fremgår af nedenstående, er der brug for en opsamling af den forskning i og eksisterende viden om sammenhænge mellem byrummenes arkitektoniske udformning og vores brug af lokalområdet til fysisk udfoldelse.
Hovedvægten i opsamlingen skal ligge på effekt- og brugerevaluering med det formål at skaffe ny viden om fysiske miljøer, som kan medvirke til at fremme den fysiske og spontane aktivitet i det offentlige rum. I initialfasen skal der også skabes overblik over de områder, der mangler forskning i.
En effektiv måde at koordinere bestræbelserne på kunne f.eks. være at oprette et nationalt center med repræsentanter fra relevante forskningsenheder, offentlige og private institutioner.
Der er ikke tale om et større center med et stort antal medarbejdere men om en enhed, der koordinerer, samler og formidler forskning og viden på området.
Relevante aktørgrupper er Syddansk Universitet, Ålborg Universitet, Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering, Københavns Universitet, KU-LIFE, Statens Institut for Folkesundhed, Statens Institut for Folkesundhed og Kommunernes Landsforening.
De danske forudsætninger
Danmark er en af de nationer i verden, som er længst fremme på området. Skal den danske forskningsindsats vurderes, foregår det bredt på mange institutioner lige fra den enkelte forskers eget projekt til et samarbejde mellem flere forskere på forskellige institutioner samt gennem centre, råd, kommissioner og styrelser nedsat af enkelte ministerier.
Der er dog en tendens til, at forskningen sker som observationer af det eksisterende byggede miljø og infrastrukturen snarere end som interventionsforskning.
I forhold til de danske kommuner viste en rundspørge til et udpluk af dem udført af Center for Idræt og Arkitektur, at viljen til at arbejde med forebyggelse gennem det byggede miljø i høj grad er til stede, og mange af dem for længst har indarbejdet det i deres planstrategi. Dog er det fortsat kun mundet ud i relativt få konkrete projekter, hvilket dog er stærkt stigende.
Sammenfattende er det vores vurdering, at ganske vist mangler vi fortsat en samlet forskningsindsats herhjemme, men internationalt sammenlignet er Danmark meget langt fremme, hvilket er en god platform for yderligere investeringer heri.
Effekter og potentialer
Nærværende indsatsområde handler grundlæggende om at eksportere den danske model for velfærdsbyen.
De forventede effekter for borgerne vurderer vi at være bedre livskvalitet, færre sygedage, flere leveår og mere lighed i sundhed.
Det økonomiske potentiale vurderes også at være særdeles stort til især ”vækstmarkederne” såsom Kina, Indien, Rusland, Mexico og Brasilien.
Disse lande vil indenfor en kortere årrække være tvungne til at lægge om til en mere social, kulturel, politisk og økonomisk bæredygtig vækst.
Med den store migration af borgere fra land til by vil vækstlandene efterspørge Danmarks viden om den sunde by og værdien heraf vurderes til over en milliard kr., da effekten heraf også må forventes at have en afsmittende effekt på den danske byggeindustri.