Indsendt af
Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering
Resumé
I takt med at befolkningen bliver ældre opstår nye udfordringer i plejesektoren. Disse udfordringer er af vidt forskellig art – fra mangel på plejepersonale til nye boligbehov over teknologiske forandringer.
Ny tværvidenskabelig forskning kan føre til nye services, nye boligtyper og nye produkter, der alle rummer et stort eksportpotentiale. Ved at denne forskning tager udgangspunkt i helheder, hvor der bådes ses på borgerens behov, de teknologiske muligheder og sammenhænge mellem forskelige sektorer i det offentlige system, vil der skabes mulighed for integrererede løsninger, med øget kvalitet for borgeren.
Udfordring og muligheder
Allerede nu er manglen på ressourcer i plejesektoren mærkbar, og dette problem vil kun øges i de kommende tyve år, i takt med at befolkningen ældes. Det er ikke noget, der kan løses ved at tilføre området flere penge: det ekstra personale findes ikke.
Dette har en lang række konsekvenser: for organisationen i hjemmeplejen, for ældre borgeres boliger, for de pårørendes rolle, for ældre- og plejeboligers organisation og indretning, og for overgangen fra egen bolig til plejebolig, og ind og ud af hospitalerne, hvis dette bliver nødvendigt.
Vi kan forvente en stigning i antallet af borgere med forskellige funktionsnedsættelser eller demens, der kun i begrænset omfang kan blive i egen bolig, sådan som vilkårene er i dag.
En af de mange udfordringer, der er forbundet med denne store samfundsopgave, er at skabe en oplevelse af meningsfuld sammenhæng for borgerne og deres pårørende, på tværs af sektorer.
Samtidig må vi antage, at mange nye løsninger skal ske gennem ændringer af eller møblering i den eksisterende boligmasse.
Målsætning
At kortlægge borgerens liv som ældre og gammel, og at udvikle nye metodiske tilgange, der kan sikre integrerede helhedsløsninger i plejesektoren.
Innovationsbehov
Der er et globalt behov for innovation på pleje-området. Denne innovation bør tage udgangspunkt i en ægte tværvidenskab, fordi den skal løse problemer, der både er lægefaglige, teknologiske, sociale, psykologiske og æstetiske.
I dag er der mange tekniske og praktiske hindringer for forsknings- og udviklingssamarbejde på tværs af sektorer og fakulteter. F.eks. er mange millioner afsat til forskning i forbindelse med kvalitetsreformen, men denne forskning er stort set beskrevet som enten medicinsk eller teknologisk forskning, selvom man ved, at mange af de spørgsmål, der findes, har humanistiske svar. Det gælder f.eks. borgerens oplevelse af livskvalitet, en meget væsentlig parameter, der ikke alene kan beskrives medicinsk eller kvantitativt, men som både rummer psykologiske og æstetiske dimensioner. Der er behov for at give mulighed for nye former for forsknings- og udviklingssamarbejde på tværs af sektorer.
SKI-aftaler, og forestillingen om universelle løsninger kan gøre det vanskeligt at arbejde med produktudvikling i enkelt-projekter, selvom dette på lidt længere sigt kan føre til bedre produkter med større eksport-potentiale. Der er behov for at tænke nyt m.h.t. udvikling i den offentlige sektor, således at det bliver nemmere at udføre eksperimentalprojekter, hvor forskning, erhverv og plejeenheder samarbejder.
De danske forudsætninger
Danmark er godt placeret i forhold til en markant udviklingsindsats indenfor plejesektoren, fordi vi allerede har en veletableret forskning, med god forankring i praksis. Det, der mangler er helhedssynet på borgerens livskvalitet. Produkter med et stort viden-indhold er optimale for dansk erhverv, der kun sjældent kan konkurrere på pris.
Effekter og potentialer
Løsninger på fremtidens ældrepleje vil være efterspurgte overalt i verden, hvad enten disse er services eller produkter, eller kombinationer heraf. Hvis offentlig tværvidenskabelig forskning og udvikling kan understøtte erhvervenes produktudvikling, er der rige muligheder indenfor medico-området, møbelindustrien, hjælpemiddelindustrien og serviceløsninger, der kan gavne væksten i Danmark og dansk eksport.