Gå til indhold

Blå vækst – fødevare- og foderproduktion til havs

Danmark beslaglægger fødevareproduktionen på land ca. 63% af det danske landareal, og der er ikke plads til udvidelser. Blå vækst-indsatsen skal udvikle de nye teknologier, der bliver nødvendige for at overvinde forhindringer for en massiv ekspansion af værdiskabende strukturer til havs.

Resumé

I Danmark beslaglægger fødevareproduktionen på land ca. 63% af det danske landareal, og der er ikke plads til udvidelser. Det nuværende ’fodaftryk’ er allerede for stort, så det er indlysende at aflaste den landbaserede fødevare- og foderproduktion ved at flytte en væsentlig del af produktionen af planter og dyr ud på havet. Blå vækst indsatsen skal udvikle de nye teknologier, der bliver nødvendige for at overvinde forhindringer for en massiv ekspansion af værdiskabende strukturer til havs.

Udfordring og muligheder

Globalt ekspanderer akvakulturproduktionen med ca. 8 % om året. I Danmark og Europa er produktionen imidlertid stagnerende på grund af miljømæssige restriktioner i kystområderne. Fokus er derfor på udvidelser af aktiviteter på åbent vand og på en storskala produktion, der udnytter flere niveauer af de biologiske systemer (multi-trofisk akvakultur).

Med et dansk søterritorium på 105.000 km2 er der plads til en anseelig marin produktion, selv når fredningsinteresser og andre begrænsninger modregnes. På et areal, som udgør 5 % af søterritoriet, vil man teoretisk kunne producere værdier, som kan sammenlignes med værdien af hele den landbaserede fødevareproduktion. En af årsagerne til den store arealeffektivitet er havets 3-dimensionale natur, der betyder, at fisk og muslinger kan produceres ’i flere etager’.

Målsætning

Det overordnede mål med aktiviteterne er at udvikle, teste og dokumentere produktionssystemer, der støtter en miljømæssig bæredygtig udvikling til havs.
Der planlægges en række konkrete indsatser som f.eks. udvikling af nye typer stenrev og andre tredimensionelle mega-strukturer, med henblik på at øge mulighederne for en bæredygtig udnyttelse af havets ressourcer. Dertil kommer nye typer flydende platforme, nye solide bøjer, net- og linestrukturer til musling- og tang produktion, havmåleudstyr, sensorer og værktøjer, bedre modeller til lokal vurdering af bølger, strøm, næringssalte samt automatiserede fjernbetjente produktionssystemer mv.

Innovationsbehov

(En kort beskrivelse af de nødvendige innovationer og indsatser med henblik på at realisere målsætningen, fx forskning, udvikling, uddannelse, videnspredning – herunder til SMVer samt evt. behov for ændringer ifht. regulering. Hertil kommer en kort beskrivelse af aktørgrupper, organisering, evt. finansiering, mulig tidshorisont i indsatsen samt barrierer for løsningen uden en offentlig initieret indsats)

Eftersom blå vækst skal finde sted i et hidtil uopdyrket territorium, vil det være afgørende at inddrage aktører fra flere forskellige tilgrænsende sektorer som f.eks. offshore industrien, vindmølleindustrien, fiskerierhvervet og landbruget i helt nye innovative sammenhænge.

Med de eksisterende teknologier og miljølovgivning vil det være vanskeligt at udvide den biologiske produktion i de kystnære farvande, og det er derfor vigtigt at udvikle viden og teknologier, der dels kan minimere miljøeffekterne og dels gøre produktion på åbent vand rentabelt. Konkrete eksempler kunne være:

  • Fremtidig samdrift af energiproduktion og akvakultur på arealer udlagt til havvindmølleparker
  • Anvendelse af eksisterende olieinstallationer til fødevare og foderproduktion i takt med at de udfases
  • Ny storskala offshore produktionsteknologi herunder stærkere og billigere materialer samt smarte driftsikre løsninger og fjernstyring

Dansk Offshore Center i Esbjerg kunne også få en vigtig rolle i koordination på tværs, idet centret allerede har et stort kontaktnet til olie- og gas sektoren samt vind-mølleindustrien og alle deres underleverandører. Dansk Akvakultur, Danmarks Fiskeriforening og hele fiskebranchen vil også være stærke medspillere.

De danske forudsætninger

Danmark har med en avanceret fødevare produktion, et stort fiskeri, en global handelsflåde og en førerposition indenfor offshore vindkraft gode faglige forudsætninger for at operere på havet og udvikle en kost-effektiv storskala fødevareproduktion langt fra kysten. Danmark har også stærke universitets-institutioner indenfor de relevante områder f.eks. DTU Aqua, DTU Mekanik, DTU Food, KU-Life og DMU/DCE, GTS institutterne mv. Imidlertid er der ingen af disse som i fællesskab arbejder for en specifik vision om for alvor at skabe blå vækst i de nye marine territorier. Der er derfor også et behov for  i forbindelse med denne indsats at skabe en fælles vision for, hvad det tredimensionelle rum i det åbne hav skal anvendes til.

Effekter og potentialer

Såfremt Danmark kan anvise helt nye produktionssystemer til anvendelse i de nye marine arealer, vil der være basis for en betydelig systemeksport af udstyr og know-how. Akvakultur branchen omsætter for ca. 1 mia. kr. og beskæftiger ca. 600 mennesker i Danmark. Branchen vurderer, at en 3-4 dobling af produk-tionen er realistisk inden for få år. Det naturbetingede potentiale er mindst 20 mia.kr, hvis Nordsøen inddrages som produktionsområde. Beskæftigelses-potentialet er således op imod 12.000 arbejdspladser alene for så vidt angår den biologiske produktion. En positiv effekt vil være, at mange af disse vil blive geografisk placeret i områder med lav beskæftigelse i det såkaldte udkants-Danmark. Dertil kommer, at teknologiske nyskabelser indenfor maritimt udstyr og materiel potentielt kan skabe et større antal arbejdspladser i eksisterende eller helt nye virksomheder.

Handlinger tilknyttet webside

Senest opdateret 08. marts 2013