Resumé
Indsatsen fokuserer på udvikling af nye husdyrproduktionsformer med minimal brug af antibiotika og med sunde dyr og øget dyrevelfærd, som reducerer forekomsten af fødevarebårne sygdomme og bremser udviklingen i antibiotikaresistens.
Udfordring og muligheder
Hvert eneste år dør over 25.000 europæere som følge af infektioner med bakterier, der har udviklet resistens mod antibiotika. Behandlinger, der plejede at være effektive, har mistet deres effekt. Og antallet af sygedage som følge af fødevarebårne sygdomme og mindsket effekt af antibiotika er steget.
Danmark har fortsat en generel lav forekomst af resistens, men de senere år er der set tiltagende problemer med stigende forekomst af resistente bakterier herunder stafylokokker (MRSA) samt coli og lignende bakterier (ESBL producerende bakterier) ikke bare hos mennesker men også fra grise, der smitter mennesker. Visse resistente bakterier (de zoonotiske bakterier) overføres fra dyr til mennesker gennem direkte kontakt og via fødevarer.
Et fortsat mulighed for at behandle alvorlige sygdomme med antibiotika, kræver en revurdering af brugen af antibiotika. Sammenlignet med andre lande ligger forbruget af antibiotika lavt i danske besætninger. Danmark har således et solidt udgangspunkt for at nedbringe forbruget yderligere – til fordel for både sundhed og beskæftigelse.
Målsætning
Målsætninger er senest i 2018 at kunne demonstrere, at det er muligt:
- Yderligere væsentligt at reducere og på sigt eventuelt udfase antibiotikaforbruget i husdyrproduktionen med gevinster for økonomien samt dyresundhed og –velfærd
- At reducere antallet af sygedage i DK pga. infektioner fra salmonella, campylobacter, MRSA og listeria med omkring 20 pct. i forhold til i dag
Innovationsbehov
Der er behov for dels at udvikle nye metoder til forebyggelse af sygdomme i besætninger, dels udvikle alternativer til antibiotika. Det omfatter bl.a. nye vacciner og terapeutika, nye produktionssystemer herunder staldsystemer, foderplaner, ny teknologi og sensorer, højteknologiske overvågnings- og managementsystemer, nye rengøringssystemer og transportsystemer, mere viden om medicineringen, management og smittebeskyttelses til bedriftsejere, mere viden om smitteveje (herunder hvordan vandrer sygdomme i en globaliseret verden), mere viden om resistente dyrearter/stammer, sunde dyr gennem bedre dyrevelfærd og foder, bedre beredskab ved smitsomme husdyrsygdomme.
Nye behandlingsformer som alternativer til antibiotika er en væsentlig indsats. Større viden om den økonomiske værdi (færre skader etc.) af dyrevelfærdsmæssige forbedringer er vigtig for at motivere til øget fokus på dyrevelfærd og deraf afledt reduceret antibiotikaforbrug. Dertil kommer behov for større viden om den potentielle markedsmæssige værdi af øget dyrevelfærd. Udvikling af metoder til at indkøbere og forbrugere verden over kan træffe informerede valg om antibiotikaforbrug, fødevaresikkerhed og dyrevelfærd er interessant ud fra et systemeksportaspekt.
Der er brug for en helhedsorienteret indsats der går på tværs af mange fagligheder og offentlige og private interessenter.
Mulige aktører er landmænd samt Landbrug og Fødevarer og underliggende forsknings- og rådgivningsvirksomheder, Dansk Industri, Dansk Erhverv, Økologisk Landsforening, slagterier, vognmænd, Statens Seruminstitut, DTU veterinærinstituttet og fødevareinstituttet, Aarhus Universitet, Københavns Universitet samt øvrige relevante universiteter i ind- og udland, Teknologisk Institut/DMRI, staldbyggesektoren, hospital- og sundhedsvæsen, plejesektoren, detailhandlen, cleantech-branchen dyrelæger, mikrobiologer, læger, farmaceuter, sociologer, antropologer, fødevarekandidater, fødevareøkonomer, dataloger, agronomer, ingeniører, industriel designere. Fra myndighedssiden er især Fødevarestyrelsen, Sundhedsstyrelsen og NaturErhvervstyrelsen relevante.
De danske forudsætninger
Der er anerkendte forskningsmiljøer og myndigheder inden for smitsomme sygdomme, men der er behov for at samtænke indsatsen mellem de humane og veterinære områder.
Danmark har stærke forskningskompetencer og leverandører i hele værdikæden (forskning, virksomheder). En af styrkerne ved dansk husdyrproduktion er evnen til at anvende ny viden og teknologi i hele kæden fra primær produktion via forarbejdning til afsætning. Der er allerede en stærk overvågning af medicinforbruget i Danmark.
Herudover har Danmark en række større og mindre industrier, der bl.a. udvikler staldsystemer, inventar og IT-teknologi og managementsystemer til primærproduktionen, med stort innovationspotentiale og eksportmuligheder.
Endelig er der behov for et tættere samarbejde mellem aktørerne inden for sunde og ernæringsrigtige fødevarer, i hele kæden fra nye afgrøder/husdyr/fisk til sensorik, forarbejdning, ernæringsspecialister og læger.
Effekter og potentialer
Animalske fødevarer produceret med minimal brug af antibiotika og en minimering af risiko for smitte af mennesker fra dyr vil:
- Øge anerkendelsen/markedsværdien af danske produkter på eksportmarkedet til gavn for vækst og beskæftigelse
- Øge konkurrenceevnen (f.eks. lav forekomst af resistens som konkurrenceparameter)
- Sikre erhvervets gunstige position på eksportmarkederne (Danmark er kendt for sin høje fødevaresikkerhed)
- Skabe nye eksportmuligheder bl.a. systemeksport og vacciner
- Øge fødevaresikkerheden
- Imødekomme forbrugers stigende krav til produktsikkerhed
- Øge dyrevelfærd
- Reducere sundhedsudgifter og sygefravær
- Skabe tryghed for landmænd, ansatte og familier (og den øvrige befolkning)
- Forbedre folkesundheden