Indsendt af
Københavns Universitet
Resumé
Målet er at fremme sund og aktiv aldring ved at udvikle værktøjer til forebyggelse, diagnostik og behandling af aldersrelaterede og kroniske sygdomme. Implementering af velvalgte metoder og værktøjer kan få langsigtede gavnlige virkninger på folkesundheden og nedsætte udgifterne til sundhedssystemet. Udvikling og eksport af sådanne metoder og værktøjer, herunder lægemidler og organisatoriske designs, vil desuden bidrage til vækst i danske virksomheder. Samarbejder mellem private virksomheder og offentlige institutioner vil kunne sætte fart i udviklingen af interessante nye danske produkter og services målrettet det aldrende samfund globalt.
Udfordring og muligheder
Danmark og de fleste andre lande verden over står overfor en demografisk udvikling, som medfører en øget andel af ældre. Mange af disse ældre vil have en eller flere kroniske sygdomme, herunder: metaboliske-, kardiovaskulære og muskuloskeletale lidelser samt cancer og demens, som sætter et potentielt pres på de offentlige udgifter til pleje og sundhedsydelser. Kombineret med effekten af færre børnefødsler og en voksende mangel på arbejdskraft inden for sundhedssektoren kræver denne udvikling nye innovative sundheds- og velfærdsløsninger. Der foreslås projekter, som fokuserer på følgende overordnede problemstillinger:
- Hvordan minimerer vi alders-relaterede og kroniske sygdomme og øger livskvaliteten?
- Når sygdommene opstår, hvordan diagnosticerer og behandler vi dem bedst og mest effektivt?
- Hvordan etablerer vi gode rehabiliteringsforløb, der sikrer mod ”tilbagefald”?
Målsætning
For at minimere de samlede virkninger af aldersrelaterede og kroniske sygdomme er det målet at udvikle strategier og metoder, der fremmer et sundere liv – hele livet.
Denne målsætning kræver udvikling af nye diagnostiske værktøjer, lægemidler til brug ved tidlig opsporing, skræddersyet behandling af kroniske lidelser, herunder de metaboliske sygdomme, og ikke mindst et mere intelligent design af vores forebyggelses- og behandlingstilbud. Vejen til målet er at initiere og stimulere en række forskellige og samtidige samarbejder mellem universiteter, private virksomheder og offentlige organisationer - på tværs af faggrænser og i dialog med udvalgte borgersegmenter.
Innovationsbehov
For at opfylde målsætningen foreslås en række initiativer, som omhandler bl.a. nye koncepter for patientforløb, bedre diagnostik, telemedicinske muligheder, personligt assisterende teknologier (velfærdsteknologi), brug af nye lægemidler og empowerment af patienten/borgeren:
Tværfaglige forskningscentre på KU har en række tiltag i gang, som finansieres både af private samt offentlige midler. KU er f.eks. en aktiv partner for at bevare sunde aldringsprocesser gennem aktive livsforløb – igennem hele livet – herunder interventionsprojekter og brugerdrevne kommunikations- og innovationstiltag bl.a. i kommunalt regi, med fokus på fysisk aktivitet som værn mod overvægt og aldersrelaterede ændringer i muskler og hjerne. Desuden findes udvikling af velfærdsteknologier med fokus på nye løsninger der sætter fokus på borgeren og løbende monitorering, diagnostik og behandling i hjemmet. Den eksterne finansiering af projekterne løber generelt over en 5-10 årig periode.
Nærværende indspil bygger videre på bl.a. Region Hovedstadens og kommunernes konkrete indsatsområder omkring brugerorienteret teknologi til ældre, hvor man vil udvikle og ibrugtage nye teknologier og koncepter, som kan fremme effektivitet og kvalitet i ældresektoren. Parterne i hovedstadsregionen har f.eks. et tæt samarbejde om telesundhedsløsninger for sundhed, som kan være udgangspunkt for yderligere forskning og udvikling.
Samtidigt har København en strategi om, at være et åbent laboratorium for forskning og udvikling. Dette kan suppleres med udvikling af mere raffinerede og målrettede kostanbefalinger og nye attraktive fødevare, fødevareingredienser og mikrobiota, samt øget indsigt i samspillet imellem kost og fysisk aktivitet, i forhold til sundhed, velvære og velbefindende og i forhold til borgernes præferencer og vaner.
Forskning og udvikling inden for de molekylærbiologiske, protein- og genteknologiske områder, den såkaldte ”-omicsforskning”, forventes at bibringe en dybere forståelse af de bagved¬liggende årsager til en lang række sygdomstilstande til udvikling og afprøvning af nye diagnostiske og prædikative platforme samt målrettede behandlingsmuligheder for kroniske sygdomme. Desuden vil udvikling frem mod nye lægemidler til bl.a. behandling af fedme og type 2-diabetes, samt platforme for diagnostik og skræddersyede behandlingsforløb med minimerede bivirkninger være i fokus.
De danske forudsætninger
Den foreslåede innovationsindsats ligger i direkte forlængelse af flere større indsatsområder og satsninger inden for den strategiske forskning i Danmark. Der, hvor samarbejder især tager tråden op, er i forhold til forebyggelse, diagnostik, behandling og rehabilitering, hvilket også relaterer sig til brugerinvolverende og patientnær forskning.
Der er desuden en klar sammenhæng med regeringens innovations-strategi, anbefalinger fra regeringens vækstteam for sundheds- og velfærdsløsninger, samt regionernes generelle fokus på sundhedsinnovation og bedre samspil mellem borger og myndighed. Nærværende indspil bygger således videre på bl.a. Region Hovedstadens og kommunernes konkrete indsatsområder omkring brugerorienteret teknologi til ældre, hvor man vil udvikle og ibrugtage nye teknologier og koncepter, som kan fremme effektivitet og kvalitet i ældresektoren.
Der er væsentlige styrkepositioner på Københavns Universitets forskningscentre, såsom Center for Sund Aldring, KUs tværfakultære forskningsplatform ”Food, Fitness & Pharma” og The Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research samt flere stærke miljøer med fokus på epidemiologisk forskning, og disse vil udgøre nogle vigtige kraftcentre i arbejdet med at skabe og søsætte innovative og nye løsninger inden for de identificerede udfordringer og temaer. Endelig driver partnerne nationale og internationale netværk, som bliver en vigtig kanal for videnspredning.
Danmark er i den unikke situation, at der i det private erhvervsliv er betydelige styrkepositioner, og at der er mange aktører, der har stort potentiale og lang tradition indenfor de foreslåede områder. Derfor har samarbejder mellem diagnostik-, lægemiddel- og medicoteknologiindustrien, fødevare-industrien og universiteterne et særlig stort potentiale i Danmark for at løse denne samfundsmæssige opgave. Endelig er der potentiale for inddragelse af virksomheder inden for informations- og kommunikations-teknologi. Et eksisterende tæt samarbejde med offentlige parter inkl. Universiteter (KU og DTU), kommuner og hospitaler og virksomhederne giver en direkte adgang fra udvikling til udbredelse i praksis i stor skala for ældre og kronikere.
Effekter og potentialer
Nyhedsværdien i et helhedsorienteret perspektiv på innovative løsninger er at samle både private virksomheder, videninstitutioner og offentlige organisationer om de samme integrerende og optimerede innovations¬metoder. Dermed bliver det muligt at udvikle metoder, som kan forebygge og behandle aldersrelaterede og kroniske sygdomme.
Fokus og succeskriterier for disse projekter er også af nyere dato i en dansk sammenhæng. For virksomhederne medvirker disse samarbejder til at åbne nye markeder i bl.a. den offentlige sektor. Samarbejder mellem private virksomheder og offentlige institutioner vil også kunne sætte fart i udviklingen af interessante nye danske produkter og services målrettet det aldrende samfund globalt.