Udvikling af en bæredygtig og effektiv planteproduktion

Indsendt af

Københavns Universitet

Resumé

Den globale befolkningstilvækst og velstand, samt DK’s ønske om grøn omstilling og vækst, efterspørger mere biomasse til fødevarer, foder, bioenergi og andre biobaserede produkter. Målet med dette forslag er at skabe vækst og afledt beskæftigelse på mellem 13.000 og 20.000 jobs i land- og skovbrugssektoren, den spirende raffineringsindustri og dansk agroindustri.  Grundlaget for vækst og afledt beskæftigelse er en forøgelse af den danske produktion af plantebiomasse med 50 % (ca. 10 mio. tons ekstra biomasse pr. år).  Forslaget bygger endvidere på en 100 årig tradition for samarbejde på tværs af værdikæden fra jord til bord samt en velintegreret udveksling af viden mellem videns institutioner, land- og skovbrug og virksomheder. Innovationsbehovet omfatter udvikling af nye planter med højere udbytter, og nye teknologier, der anvender naturens ressourcer mere effektivt, samtidigt med at miljøet påvirkes positivt. De nye planter og teknologier vil også have eksportpotentiale til det globale marked for produktion, håndtering og konvertering af biomasse.

Udfordring og muligheder

Globale udfordringer som stigende fødevaremangel, ressourceknaphed og sundhedskriser skaber øget behov for en nytænkning af den traditionelle planteproduktion, men også helt nye markeder for nye produkter af høj værdi og kvalitet. Gylling et al. (2012) har opstillet tre scenarier til at Danmark kan øge produktionen af biomasse med 50 % frem mod 2020 og dermed blive verdens førende land indenfor bæredygtig og effektiv planteproduktion sammen med øget biodiversitet, og en markant reduceret miljøpåvirkning. Dette kræver et tæt samarbejde mellem agro- og bioraffineringsvirksomheder, brancheorganisationer, GTS institutter og universiteter med fokus på forskning indenfor udvikling af nye planter/sorter samt nye teknologier, der udnytter naturens ressourcer endnu mere effektivt og samtidig påvirker miljøet positivt. Et partnerskab indenfor udvikling af bæredygtig og effektiv biomasseproduktion vil være rygraden i omstillingen af Danmark til et bio-baseret og bæredygtigt samfund, og samtidig medvirke til at dansk agro- og bioraffineringindustri bliver globalt førende indenfor biomasseteknologi.
Gylling M, Jørgensen U, Bentsen N.S., Kristensen I.S. Dalgaard T, Felby C. og Johannsen V.K. (2012). + 10 mio. tons planen. Fødevareøkonomisk Institut, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.

Målsætning

Målet for denne indsats er at skabe vækst og beskæftigelse på mellem 13.000 og 20.000 jobs i den grønne værdikæde fra produktion af vegetabilske råvarer til fødevarer, foder, bioenergi og andre biobaserede produkter. Omdrejningspunktet for vækst og øget beskæftigelse er et konkret mål om at øge biomasseproduktionen i Danmark med 10 mio. tons tørstof frem mod 2020, og samtidig skabe grundlaget for udvikling og afsætning af danske planter/sorter og nye teknologier.

Innovationsbehov

Den øgede planteproduktion kræver et tæt samarbejde mellem forskningsinstitutioner, land- og skovbrugssektoren, agro- og bioraffineringsvirksomheder med fokus på forskning i og udvikling af

• plantesorter og afgrøder med højere biomasseudbytte og flere målrettede kvalitetsegenskaber.
• plantesorter og afgrøder med bedre ressourceudnyttelse (lys, vand, næringsstoffer), modstandskraft overfor sygdomme, ukrudt, skadevoldere samt bedre tilpasning til klimaforandringer.
• nye teknologier til anvendelsen af gødning, pesticider og biologisk bekæmpelse af sygdomme og skadevoldere.
• nye teknologier til høst og ’post harvest’ behandling af forskellige biomasse- optimerede systemer.
• miljøteknologi til håndtering af gylle til biogasproduktion og recirkulering af næringsstoffer fra rest- og sidestrømme fra fødevareproduktionen, bioraffinaderier, husholdninger, detailhandel m.fl.
• miljøteknologi til overvågning af emission af drivhusgasser, jordens kulstofpulje, biodiversitet, samt udvaskning af næringsstoffer og pesticider fra produktionsarealer.
• software til kontrol og styring af nye teknologier.
• miljømæssig og økonomisk optimal kombination af afgrøder, jordtyper og landskab.
• teknologi og værktøjer til fremskrivning af landbrugets strukturudvikling for optimal fremtidig lokalisering af bioraffineringsanlæg.
• udvikling af relevante reguleringsmekanismer, incitamentsstrukturer, informationssystemer og forretningsmodeller
• innovation i og af tilknyttede uddannelser, så studerende bidrager og samtidig opnår stærk forskningsbaseret faglig innovationskompetence

Potentielle aktørgrupper

• Danske universiteter har styrkepositioner indenfor plante- og miljøforskning, jordbrugs- og skovbrugsforskning, økonomi, entrepreneurship, jordbrugsteknologi m.fl.
• Brancheorganisationer: Landbrug- og Fødevarer, Videncenter for Landbrug, Skovdyrkerforeningen, Biogasbranchen og DI.
• GTS institutioner: Agrotech, DHI, TI mfl
• SMV: Sejet, Nordic Seed, Kongskilde, Videometer og danske maskinproducenter.
• Større virksomheder: DLG, Danish Agro, Hardi International, DLF, Arla, DONG, Novozymes, Haldor Topsøe, Chr. Hansen, Maabjerg Bioenergi, Yara Danmark, Foss Electric.
• Alle danske landmænd med planteproduktion.

Organisering

Et konsortium af virksomheder, universiteter og GTS ledet af en bestyrelse som skal sikre at der leveres fremdrift i de opstillede Key Performace Indicators. Work packages er primært ledet af personer fra industrien. Der afsættes 5 % af projektsummen til ledelse og administration.

Finansiering

Satsningen kræver en finansiering på +300 MDKK som skal tilvejebringes via INNO+ og evt. midler fra Horizon2020, samt medfinansiering fra deltagende parter.

Barrierer for løsninger

En satsning af denne størrelsesorden vil fra aktørernes side kræve klare politiske signaler og målsætninger i form af stabile rammebetingelser for såvel produktion som afsætning.

De danske forudsætninger

Den danske klynge af virksomheder og videns institutioner med afsæt i forskning, udvikling og anvendelse af biomasse til fødevarer, foder, bioenergi og andre biobaserede produkter, er stor i international sammenhæng og er af væsentlig betydning for dansk økonomi som helhed. Et særligt kendetegn for klyngen er en 100 årig tradition for samarbejde på tværs af værdikæden fra jord til bord samt en velintegreret udveksling af viden mellem videns institutioner, land- og skovbrug og virksomheder. Et samarbejde, der har skabt mange produkter og teknologier til afsætning på det globale marked.
Med afsæt i de globale udfordringer er det nødvendigt med en politisk strategi der opstiller klare mål for udviklingen af en bæredygtig og mere effektiv planteproduktion frem mod 2020, samt en koordineret anvendelse af tilskud og støtteordninger i fornødent omfang for at sikre udviklingen. Forpligtende private offentlige partnerskaber (POP) vil være et redskab til at fremme denne udvikling. Biorefinery Alliance er her et godt eksempel på et partnerskab, hvis formål er at fremme den grønne omstilling.

Effekter og potentialer

Den samfundsøkonomiske gevinst ved anvendelse af 10 mio. tons ekstra dansk biomasse til fødevarer, foder, bioenergi og andre biobaserede produkter vil kunne give en værditilvækst mellem 14 og 26 mia. kr./år og en beskæftigelse på mellem 13.000 og 20.000 jobs, hvoraf knap halvdelen vil være i landdistrikterne (Gylling et al. 2012).