Indsendt af
Miljøministeriet
Resumé
Regeringen ønsker, at Danmark fortsat skal være et landbrugsland. Mange afledte erhverv og arbejdspladser i den danske fødevareklynge forudsætter en primærproduktion. Regeringen ønsker endvidere at sikre en bæredygtig udvikling af landbruget i Danmark, der reducerer klimapåvirkningen og fremmer natur og biodiversitet. Det skal samtidig ske en fuld implementering af EU’s vandrammedirektiv. Regeringen ser to udviklingslinjer for landbruget: Et økologispor og et konventionelt industrilandbrugsspor. Regeringens sigtelinje er, at industrilandbrug skal reguleres på linje med anden industri.
Kun derved skabes der mulighed for at videreudvikle et bæredygtigt landbrug.
Grøn omstilling og vækst i landbruget kan fremmes ved
- Målretning af vækst i landbruget mod robuste landbrugsjorde. Det kræver bl.a. ny detaljeret viden om udvaskning af næringsstoffer fra landbrugsarealer, bl.a. fra dræn og om dræns betydning for oversvømmelse af landbrugsarealer ved øget vandstand.
- Udvikling af nye målemetoder og miljøteknologier på landbrugsområdet, der gør det muligt at effektivisere og optimere produktionen med samme miljøbelastning.
Udfordring og muligheder
Vækst i landbrugserhvervet og tilvejebringelse af god miljøtilstand i vandløb, søer, kystvande og grundvand og beskyttelse af naturen skal ikke være hinandens modsætninger. Vækst og miljøforbedringer skal gå hånd i hånd. Det er et af kerneområderne i en fremtidig grøn omstilling i landbruget. En forudsætning for at fremme grøn vækst og øget beskæftigelse i landbruget er bl.a., at vækst i landbruget målrettes robuste landbrugsjorde, hvilket kræver ny viden om dræn på 2 centrale områder. Der foreligger ingen nyere forskning på disse områder.
Derudover er det centralt, at der investeres i udvikling af nye miljøteknologier på landbrugsområdet. En mere industriorienteret regulering af landbruget vil give nye vækstmuligheder, og det forudsætter udvikling og forskning i metoder til at måle emissioner fra landbruget. Måling direkte af emissioner vil gøre det muligt at effektivisere og optimere produktionen med samme miljøbelastning. Desuden kan udvikling af nye teknologier og kombinationer heraf give øgede vækstmuligheder med samme belastning af naturen. Opfyldelse af habitatdirektiverne har betydning for udledningen af ammoniak til naturområder.
Målsætning
Dels at fremme en udvikling, hvor væksten i dansk landbrug sker på de mest robuste landbrugsarealer, samt at sikre god tilstand i de danske vandområder. Det forudsætter bl.a., at landbrugsjorde med den bedste tilbageholdelse af næringsstoffer identificeres, samt at der sker en forbedring af de fysiske forhold i vandløbene.
Dels at fremme en udvikling, hvor væksten i dansk landbrug sker gennem yderligere effektivisering og optimering af driften i stalden, uden det påvirker naturen. Det forudsætter bl.a., at der udvikles målemetoder, der kan måle direkte på emissionerne fra staldanlæggene, frem for beregninger på input. Samtidig er der brug for viden om effekterne af kombinationer af miljøteknologier.
Innovationsbehov
For det første skal væksten i landbruget ske på de mest robuste landbrugsarealer, dvs. på arealer, hvor udvaskningen af næringsstoffer er mindst. Der er derfor behov for mere præcis og detaljeret kortlægning af udvaskning af næringsstoffer fra landbrugsarealer.
De forskellige landbrugsarealers evne til at optage og tilbageholde næringsstoffer skal yderligere kortlægges, herunder spiller særligt dræning af jorden en afgørende rolle for udledningen af næringsstoffer til vandmiljøet. Der er behov for kortlægning af dræn og drænafstrømning for at tilvejebringe grundlaget for den ønskede udvikling, hvor landbruget og beskæftigelsen i erhvervet kommer i vækst samtidig med, at vandmiljøet forbedres.
For at leve op til vandrammedirektivets krav om god tilstand i de danske vandløb skal de fysiske forhold i vandløbene forbedres. Et middel hertil er at ændre vedligeholdelsen af vandløbene. Ændret vedligeholdelse kan medføre en vandstandsstigning i vandløbene. Der må også forudses vandstandsstigninger som konsekvens af klimaændringerne. Der har været meget debat om, hvorvidt vandstandsstigninger i vandløbene får som effekt, at markdrænene tilstoppes med oversvømmelser af landbrugsjorde som konsekvens. Der findes imidlertid ingen nyere viden eller forskning herom. For at sikre grundlaget for grøn vækst i landbruget er det således af afgørende betydning, at der tilvejebringes ny viden om sammenhængen mellem dræning, vandstandsstigninger og oversvømmelser.
For det andet skal væksten i landbruget ske gennem yderligere effektivisering og optimering af driften i staldene, således at der kan produceres mere med samme eller lavere miljøbelastning. Det forudsætter ny forskning og viden om metoder til at måle emissioner fra staldanlæg og muligheder for at udvikle og kombinere miljøteknologier på nye måder.
Ny viden bør iværksættes i et samspil mellem de danske forskningsinstitutioner, underleverandører i form af konsulentfirmaer og landbrugets egne organisationer.
De danske forudsætninger
Der foreligger ikke nyere viden eller pågår forskning om effekten af dræn i hverken Danmark eller udlandet. Danmark har særligt gode forudsætninger for at udvikle ny viden på området i kraft af de forskningserfaringer, der er gjort i forbindelse med vandmiljøplanerne, implementeringen af nitratdirektivet og gennemførelsen af grundvandskortlægningen.
Der foreligger ikke tilstrækkelig viden om målemetoder til at måle direkte på emissioner fra staldanlæg. Danmark er langt fremme i forskning og udvikling af miljøteknologier på landbrugsområdet og der er eksport og eksportpotentiale på området.
Effekter og potentialer
Tilvejebringelse af viden om, hvor landbrugsproduktionen bedst lokaliseres og sammenhængen mellem dræning og oversvømmelser i et klima i forandring vil give landbruget mulighed for vækst og produktivitetsforbedringer samtidig med, at vandmiljøet forbedres og naturtilstanden bevares. Det vil give Danmark en konkurrencefordel i forhold til andre lande, der måske først senere vil skulle tilpasse deres produktion til klimaændringerne og de miljømæssige krav om god tilstand i vandområderne, ligesom yderligere effektivisering i produktionen også bidrager til forbedring af konkurrenceforholdene.
God miljømæssig tilstand i vandområderne og naturen giver øger mulighed for vækst og beskæftigelse i turisterhvervet, og øger velfærden for den danske befolkning.
Udvikling af dansk know-how om kortlægning af robuste landbrugsarealer, om næringsstofudledninger fra dræn og om sammenhængen mellem dræning og oversvømmelser vil endelig kunne eksporteres til udlandet, bl.a. når der her opstår behov for at sikre landbrugets produktionsbetingelser under et klima i forandring.
Ligeledes er der allerede i dag en eksport af landbrugsteknologier og levende svin, som kan øges hvis der sker udvikling af målemetoder og miljøteknologier, der kan bidrage til øget vækst i produktionen uden naturtilstanden forringes.