Indsendt af
University College Syddanmark
Resumé
Forslaget har sit afsæt i den nationale strategi for velfærdsuddannelserne, hvor der efterlyses en uddannelsespolitik, der kan medvirke til, at ”velfærdsuddannelserne er for begge køn". (KL, FTF m.fl. 2009) I Ph.d. afhandlingen ”Mænd og omsorg – hvorfor (ikke)? Af Ulla Wohlgemuth, UC Syddanmark (2010) peges der bl.a. på, at mændene ikke oplever at uddannelsesinstitutionerne har opmærksomhed mod ”at begynde for sig selv,” udsagnet kombineret med ”Strategi for uddannelse i entreprenørskab” (Regeringen 2009) peger på behovet for at tænke og handle på nye måder. En tilgang hvor udgangspunktet for tilrettelæggelse af uddannelsestiltag, der synliggør, at der kan skabes en sammenhæng mellem det de (mændene) mestrer og det de kan mestre efter endt uddannelse.
Udfordringen er at skabe et uddannelsessystem, der stimulerer den studerendes evne til at tænke nyt, se muligheder og omsætte ideer til værdi. Den udfordring vil ikke kunne løses i en snæver uddannelsespolitisk tænkning og ramme, men vil fordre en entreprenant tilgang med deltagelse af både uddannelsesinstitutioner, private og offentlige virksomheder og de studerende selv.
Udfordringer og muligheder
De væsentligste udfordringer i forbindelse med innovationsprocesserne vil være:
- At skabe overblik over viden, som relateres til såvel ”mandepædagogik” som ”entreprenørskabspædagogik” og på baggrund heraf teoretisk udvikle uddannelsesforløb, som efterfølgende kan afprøves.
- At skabe overblik over viden, som kan belyse evt. karakteristika for. specielle ”drenge/mande-kompetencer”, således at udgangspunktet for læreprocesser i uddannelser tager afsæt i drenge/mænd som kompetente, der skal opnå kompetence i at uddanne sig. Det første spørgsmål bliver da ”hvad kan de og hvad har de præference for?” og ikke ”hvilke kompetencer skal de arbejde hen mod”. Sidstnævnte bliver spørgsmål nummer 2, i rækken af spørgsmål der skal stilles og besvares.
- At skabe et grundlag for et mindset, hvor uddannelserne skal understøtte en entreprenant tilgang til velfærdsområdes opgaver og uddannelser.
- At gå i dialog med offentlige og private virksomheder for at kunne skabe mulighed for overskridelse af de rum uddannelserne almindeligvis betjener sig af.
- At velfærdsteknologiske jobs ikke alene hører til i en offentlig ramme, men at en generel udvidelse af de studerendes jobmuligheder/jobområder hører til en tankegang, hvor et tæt samarbejde med aftagerfeltet, såvel offentlige som private vil styrke både uddannelserne og vil styrke legitimiteten i at de studerende ud over at blive uddannet indenfor de konkrete professioner også er uddannet til at kunne igangsætte innovative processer i opgaveløsning i velfærdssammenhænge.
- At komme i praktik/lave afsluttende bacheloropgave i IT firmaer, medicinalindustrien, private virksomheder generelt, i socialøkonomiske virksomheder ol., er både muligheder og udfordringer på samme tid.
- At etablere en praksis hvor der skabes procesdata via monitorering af lærings- og innovationskontekst fortløbende og således skaber læring i praksis og om praksis.
På nuværende er det UC Syddanmarks erfaring med TEK- sygeplejerskeuddannelsen i Sønderborg, (dispensation til eksperimentel afprøvning) at denne toning giver udfordringer og anledning til nytænkning ved valg af litteratur, diskussionsvinkler, praksiseksempler og undervisningstilrettelæggelsen generelt. Formålet med denne aktivitet er at øge den studerendes innovative kompetencer og mind set og den didaktik der tilrettelægges, har som omdrejningspunkt at kreativitet, åbenhed og foretagsomhed som værdi, understøttes ved at anvende en pædagogik der netop er kreativ åben og foretagsom. Formålet er her at de studerende skal blive bedre til at tænke og ikke mindst agere innovativt i forhold til velfærdsteknologi.
Målsætning
Skabe grundlaget for et inkluderende perspektiv for mænd på velfærdsuddannelserne via innovative udviklingsprocesser med entreprenant tilgang.
Innovationsbehov
Ændret pædagogisk didaktisk tilgang til læring og læringsprocesser, for at fremme entreprenant adfærd både hos undervisere og studerende.
Indarbejde workflow hvor procesdata om læringsprocesser og læringselementer opsamles og danner grundlag for erfaringsopsamling i den konkrete situation og på metaniveau.
Inddrage offentlige og private arbejdsgivere som uundværlige bidragsydere for at skabe og imødekomme de udfordringer der opstår, når gamle vaner og traditioner ombrydes. F.eks. behovet for praktikpladser i privat regi og dermed måske ændrede studieordninger, som kan rumme at afsluttende bachelorprojekter f.eks. måles på innovationsgrad i forhold til praksisfeltet.
Danske forudsætninger
Der findes en række dansk producerede oplæg, f.eks. Nye mål – regeringsgrundlaget 2005, Strategi for uddannelse i entreprenørskab 2009, OECD’s DeSeCo rapport, ol. Det Nationale kompetenceregnskab 2005 pegende på 3 hovedspørgsmål omhandlende 1. Identificere nationale udfordringer og gøre status over kompetenceniveauet i DK, 2. Udpege muligheder og barrierer for livslang læring og samfundsmæssig kompetenceudvikling i DK, 3. Identificere behov for udvikling af menneskelige ressourcer i arbejdslivet og i uddannelsessektoren.
Der ligger således på nationalt plan mange indkredsninger og afgræsninger af hvad genstandsfeltet er, men der er fortsat meget lidt viden om, hvordan der genereres innovative processer og især hvordan det er muligt at gå fra udsagn om genstandsfeltet til at skabe handling som kan skabe og støtte innovationsprocesser.
De konkrete erfaringer vi har i UC Syddanmark og den akademiske viden der er kortlagt i f.eks. Ph.d.’en om ”Mænd og omsorg - hvorfor? (ikke), samt de høstede erfaringer fra TEK- sund, og projektet VIP, (Viden-og InnovationsPartnerskaber) som har som sit afsæt i en rammesætning, hvor offentlige og private virksomheder arbejder sammen med undervisere og studerende i Region Syddanmark om at udvikle innovative løsninger og services indenfor velfærdsteknologien, er på forskellig vis viden og erfaringer, som vi hele tiden prøver at udbygge. Når TEK – Sund for nylig har smidt kateteret ud af undervisningsrummet, fordi det stod i vejen for de pædagogiske processer der forsøges implementeret, angiver det meget vel, at innovative processer og løsninger skabes mens vi handler i samspil med andre.
En anden erfaring vi har i UC Syddanmark er i forbindelse med valgfrit modul – på sundhedsuddannelser nationalt, ”Innovative partnerskaber”- arbejdes der med en virtuel læringsportefolie, hvor procesdata til lærings- og vidensgenerering løbende indsamles, med henblik på at skabe metaviden for studerende, undervisere og forsker, samt indsamles som sideeffekt, væsentlig viden om praksisfeltets udfordringer.
Innovationsforsker Lotte Darsø, Ph.d. (DPU) udtaler: ”Den egentlige innovationskraft ligger i virksomhedernes relationskompetence, fordi gode koncepter ikke længere skabes af enkeltpersoner, men nødvendigvis skabes i dynamiske fællesskaber.” Heri kan også udledes, at nye former for samarbejde, nye konstellationer, nye roller i samarbejdet på tværs af traditionelle faggrænser kan danne grundlag for at udvikle innovative og entreprenørielle kompetencer ved at navigere sammen med andre i komplekse sammenhænge og derved skabe nye menneskelige infrastrukturer, som understøttes af sociale teknologier.
Effekter og potentialer:
Nødvendig viden om mænd og velfærdsprofessioner, - ny viden der kan føre til nye handlinger og løsninger i velfærdssektoren, viden om hvilke handlinger og processer der kendetegner innovativ adfærd, kortlægning af hvordan der kan rekrutteres til velfærdsuddannelserne og dermed potentielt rekruttering der kan føre til nytænkning og nye handlinger i sektoren.