Indsendt af
VIA University College
Resumé
Initiativet sætter fokus på, hvordan vi i Danmark kan lykkes med at fremme kvaliteten i arbejdet med udsatte børn og unge. Effektivitet, samarbejde og forskning er nøgleord.
Vi har i Danmark inden for området udsatte børn og unge siden 2009 satset på implementering af evidensbaserede indsatser.
Nærværende initiativ beskriver, hvordan dette evidensarbejde kan innoveres og optimeres. Løsningen er en national og tværgående organisering med fokus på partnerskaber, som fører gevinster med sig, når det kommer til øget velfærd og produktivitetsforbedringer.
Centralt i dette initiativ er ledelse på tværs, langsigtede fælles visioner og arbejdet med fagprofessionelles barrierer for at engagere sig i nye fagrelaterede emner.
Udfordring og muligheder
Omfanget af udsatte børn og unge er stigende i Danmark, og der foregår en øget kategorisering af børn som værende udadreagerende og utilpassede i de danske institutioner og skoler.
Socialministeren offentliggjorde i 2012 en økonomisk rapport, der peger på, at anvendelse af specifikke evidensbaserede programmer kan hente en besparelse på ca. 20 mia. kr. årligt i behandlingen af udsatte børn og unge. Udfordringen er imidlertid, at kommuner, regioner og private aktører ikke er gearet til en implementeringsproces i denne størrelse. Investeringerne pågår tydeligvis, men gevinsterne udebliver på den lange bane, idet der mangler national organisatorisk opbakning og langsigtede strategier.
I dag driver Socialstyrelsen evidensprogrammerne i en relativ lille skala og kun inden for udvalgte områder.
Kommuner, regioner og private aktører inden for området peger på nødvendigheden af at etablere en national tværgående enhed, der kan forske i området, uddanne fagfolk og behandle denne målgruppe.
En organisering der sikrer, at kommunernes investering følges op af relevante uddannelsesmæssige tiltag og forskningsprojekter.
Visionen er pt. at udarbejde en langsigtet strategi for den evidensbaserede praksis i Danmark. De seneste år har været præget af strategier, der har fulgt den siddende regerings syn på evidensbegrebet. Det er vigtigt, at der fremlægges en langsigtet og bæredygtig strategi på området for at undgå at igangsatte projekter falder pga. nye politiske vinde.
For at målet kan nås, er der meget, der tyder på, at implementeringen af evidensbaserede programmer ikke er nok i sig selv. Der skal en bredere og mere helhedstænkende strategi til, for at vi får praktikere til at anvende den nyeste forskning i praksis.
Skal vi løse disse udfordringer og samtidig skabe værdi på området i et samarbejde med offentlige og private virksomheder, så er vi nødt til at gøre det i fællesskab på tværs af sektorerne. Kun ved at stå sammen og fokusere på den vigtige opgave kan vi få overvundet de barrierer, der forhindrer os i at innovere på det sociale område.
Målsætning
Målsætningen med dette innovationsinitiativ er at re-skabe den struktur, som vi i Danmark har valgt at arbejde med evidensbaseret praksis i.
Initiativet peger på at der skal etableres tværgående samarbejdsprojekter og etablering af en national evidensenhed, der bringer forsknings- og uddannelsesinstitutioner, kommuner og erhvervsliv sammen med en fælles mission om at skabe forskningsbaserede og effektive indsatser overfor udsatte børn og unge.
En national evidensenhed der bygger bro mellem forskning og praksis til gavn for de udsatte børn og unge. En enhed der bryder med den traditionelle silotænkning med det overordnede mål at bringe praksis, forskning og uddannelse sammen for at skabe ny viden om, hvordan vi i Danmark håndterer udsatte børn og unges problemstillinger.
Dermed skriver dette initiativ sig ind i FORSK2020s vision om et samfund med sundhed og livskvalitet, hvor den enkelte borger i en udsat position tilbydes relevant hjælp.
Målet med initiativet er, at praktikere i offentlige og private virksomheder handler forsknings- og vidensbaseret i mødet med udsatte børn og unge og at dette sker med respekt for den professionelles erfaring og faglige skøn.
Med etableringen af et nationalt evidenscenter, hvor offentlige og private aktører videndeler med forsknings- og uddannelsesinstitutioner, vil der opstå innovationer, der appellerer til øget viden, motivation og performance.
Innovationsbehov
De professionelle skal basere deres indsatser overfor udsatte børn og unge på forskning og viden. For at dette kan lykkes, skal praksis og forskning / uddannelse tættere på hinanden.
Der forskes i dag relativt meget i konkrete indsatser, men denne forskning formidles ikke i tilstrækkeligt omfang til praksisfeltet. Med etableringen af et nationalt evidenscenter med stærke partnerskaber mellem uddannelsesinstitutioner og private og offentlige organisationer er der behov for at innovere både i den enkelte organisation og især på tværs af organisationer.
Skal enheden lykkes med denne form for innovation på det sociale område, må enhver leder kunne se ud over sit eget felt og samarbejde på tværs mod de fælles visioner. Initiativet er i høj grad afhængig af en særlig form for innovationsledelse, der er i stand til at arbejde strategisk og ud fra en vision om en ønsket fremtid.
Endvidere er det afgørende at der arbejdes med langsigtede planlægningshorisonter og de deraf afledte innovationsbehov. Der er endvidere behov for at der arbejdes med innovation, i forhold til at faget bliver en grænse for nytænkning. Fagprofessionelle har i udgangspunktet en række integrerede normer, der fastholder dem i en bestemt tradition og tænkning.
Faggrænser og en stærk faglig identitet kan gøre det vanskeligt at åbne sig for andre tilgange, hvilket har vist sig gældende i forhold til at arbejde med forskningsbaserede tilgange. Flere innovationsprojekter i Danmark har netop vist, at det er svært at tænke nyt og åbne sig mod nye indsigter, når man står i sit eget fagområde.
De danske forudsætninger
I Danmark er indsatserne omkring evidensbasering og forskningsbaserede indsatser centreret omkring Socialstyrelsen og SFI.
Nærværende initiativ peger på, at den fremtidige organisering baserer sig på et samspil mellem kommuner, uddannelsesinstitutioner, forskningsinstitutioner og andre relevante aktører, hvor uddannelse, kvalitetssikring, implementering og forskning sker i samarbejde med ledere, undervisere, forskere og fagets udøvere.
Der er pt. etableret samarbejder mellem flere kommuner, professionshøjskoler og private virksomheder, der peger i retning af etableringen af et nationalt evidenscenter. Der er på den måde både vilje og midler til stede i organisationer til igangsættelse af initiativet.
Effekter og potentialer
Med etableringen af et tværgående nationalt evidenscenter vil vi skabe ny operationel viden, resultateffektiv praksis og innovative professionelle, der oplever sig motiverede i forhold til at skabe livgivende forandringer for udsatte børn og unge.
Offentlige og private virksomheder inden for området står i dag overfor massive udfordringer i forhold til at sikre, at de ressourcer de har udnyttes optimalt, både hvad angår økonomiske og immaterielle ressourcer.
Evidensprogrammerne kan være et svar på disse udfordringer, hvor kommunerne både formår at tilbyde indsatser af høj kvalitet med god effekt til en bæredygtig økonomi og det er netop denne effekt etableringen af denne nationale evidens enhed kan bidrage til.