Gå til indhold

Bæredygtigt og effektivt byggeri

En fokuseret innovationsindsats indenfor bygge- og anlægssektoren skal sikre det størst mulige udbytte af samfundets investeringer indenfor energirenovering, infrastruktur og sygehuse.

Indsendt af

Dansk Byggeri

Resumé

En fokuseret innovationsindsats indenfor bygge- og anlægssektoren skal sikre det størst mulige udbytte af samfundets investeringer indenfor energirenovering, infrastruktur og sygehuse. En varig opgradering af bygge- og anlægssektoren, uddannelsesmæssigt, teknologisk og innovativt, vil resultere i øget produktivitet, konkurrencedygtighed og arbejdspladser.

En moderne og fremtidsorienteret byggesektor vil give et væsentligt bidrag til at nå de politiske målsætninger om reduktion af energi og CO2 og til at forebygge og mindske skader som følge af klimaændringer.

Udfordring og muligheder

Bygge- og anlægssektoren er en samfundsmæssig afgørende sektor ikke mindst i en international krisetid, hvor byggeaktiviteter bliver brugt som dynamo til at sætte gang i væksten og skabe arbejdspladser, eksempelvis i form af frem-rykkede offentlige investeringer i infrastrukturprojekter og sygehusbyggerier.

Samtidigt står energirenovering af den eksisterende bygningsmasse højt på dagsordenen forårsaget af politiske målsætninger om energibesparelser. Men også klimaændringer og demografiske ændringer tilfører bygge- og anlægssektoren stadig nye udfordringer og muligheder. Med denne samfunds- og miljømæssige udvikling skærpes kravene til byggerier om funktionalitet, bæredygtighed, levetid, fleksibilitet, komfort, driftsøkonomi og mindsket vedligehold.

Byggeriets virksomheder oplever i disse år hård konkurrence, udflytning af produktionen og opkøb. For virksomhederne og deres overlevelse betyder samfundsudviklingen et stigende krav om: Produktivitetsforbedringer; Evnen til anvendelse af teknologi, herunder IT; Viden om nye materialer og komponenter; Viden om bæredygtighed og certificering; Ressourceeffektivitet; Viden om totaløkonomi; Erfaringer med nye samarbejdsmodeller; Kompetencer indenfor kommunikation, ledelse og virksomhedsudvikling.

Udfordringerne og mulighederne er bl.a. beskrevet i anbefalinger fra regeringens vækstteam for energi og klima, i byggebranchens Tænketank om bygningsreno-vering, i Horizon 2020 oplæg og bliver pt behandlet i regeringens energireno-verings-netværk. Her ud over indgår temaerne i innovationsnetværket InnoBYG og de fokusområder, som dette netværk arbejder med.

Produktivitetskommissionen har tillige særlig fokus på udfordringer og potentialer i byggeerhvervet og bygge- og anlægsbranchen indgår som et af Kommissionens fokusområder. Indsatsen adresserer følgende temaer i FORSK2020: ”Energi, Miljø og Klima” under ”Et samfund med grøn økonomi”, ”Vækstteknologier” under ”Et højteknologisk samfund med innovationskapacitet” og ”Transport, logistik og livsrum” under ”Et effektivt og konkurrencedygtigt samfund”.

Målsætning

Målet er at udnytte de store investeringer indenfor bygge- og anlægssektoren forårsaget af samfundsudfordringer til at sikre et varigt løft af bygge- og anlægssektoren. Hermed skabes vækst og arbejdspladser, sikres et bæredygtigt byggeri og skabes energi- og klimaforbedringer, som vil mindske klimaændringers følgevirkninger.

Innovationsbehov

Målsætningen skal opnås ved et tæt samarbejde mellem store virksomheder, deres forskningskompetencer og finansielle tyngde, de mange små og mellemstore virksomheder, der er fleksible og med høj innovationsevne, byggeriets organisationer, professionelle bygherrer og bygningsejere, byggeriets uddannelser og førende universiteter og videninstitutioner, herunder GTS.

Indsatsen bør udover forskning også ske i form af afprøvning af koncepter, afprøvning af partnerskabs- og finansieringsmodeller, markedsnær udvikling og innovation, udvikling af nye grund- og efteruddannelseselementer, samt fuldskala demonstration. Her vil det være væsentligt at få fulgt op med videnspredning og uddannelse.

Endeligt er der behov for myndighedssamarbejde, da bygge- og anlægssektoren er stærkt reguleret og der vil være behov for implementering, tolkning og revision af standarder for at sikre efterspørgsel. Det vil være en fordel at benytte sig af koblings- og koordineringsmuligheder af indsatsen med EU erhvervsudviklingstiltag.

Innovationsindsatsen vil være fokuseret på følgende: Innovation af nye produkter, konstruktioner og metoder til at mindske følgevirkninger fra klimaændringer; Udvikling af nye multifunktionelle byggematerialer med minimalt energiforbrug og med stor grad af genanvendelse; Forskning i bortskaffelse af miljøfarlige byggema-terialer; Udvikling af modeller for øget sortering og genbrug af byggematerialer, herunder ikke-fornybare materialer; Udvikling indenfor dokumentation af byggeri-ers miljøprofil; Udvikling og afprøvning af nye samarbejdsmodeller, herunder offentlig-privat samarbejde, samarbejde på tværs af fag og på tværs af værdikæden; Udvikling af metoder til dokumentation og evaluering af bygningers brugerværdi og totaløkonomi; Forskning i digitalisering med fokus på bygge- anlægsfasen og driftsfasen; Afprøvning af nye forretningsmodeller baseret på nye standarder for bæredygtighedscertificering og nye forretningsmodeller med afsæt i ESCO; Innovation om ”den fleksible bygning”, herunder optimal udnyttelse ift. formål og tid, samt bygningen som ramme til øget velfærd.

De danske forudsætninger

Danmark har stærke forskningsmiljøer (bl.a. på Teknologisk Institut, DTU Byg og Aalborg Universitet/ Statens Byggeforskningsinstitut). Mange af byggeriets SMV er i gang med forretningsudviklingstiltag, og er inddraget i projekter om praksisnær innovation, hvor nye koncepter mm. afprøves i den virkelige verden, herunder på byggepladsen. På dette område har Danmark markante erfaringer.

Bæredygtigt byggeri adresserer globale samfundsudfordringer og certificerings-ordninger, energi- og CO2 besparelser i byggeri-anlæg og bygninger står højt på den europæiske politiske dagsorden. Danske målsætninger på området stiler i dag højere end EU målsætningerne, og kan innovationsindsatser bringe Danmark i en førerposition på området, har det danske byggeerhverv mulighed for at etablere sig på eksportmarkeder.

Det internationale samarbejde om forskning og innovation sikres primært via GTS og universiteter og den europæiske teknologiplatform for byggeri.

Effekter og potentialer

Bygge- og anlægssektoren har en stor strategisk betydning for dansk og europæisk økonomi.  De fremtidige anlægsmæssige investeringer indenfor nye anlægskon-struktioner og vedligehold af eksisterende anlæg udgør mere end 100 mia. DKK frem til 2020. Bygninger i Danmark udgør 716 mio. m2 og repræsenterer en formue på 3.700 mia. DKK, og står for 40 % af samfundets energiforbrug. Samtidigt opholder den danske befolkning sig i bygninger over 80 % af tiden.

En fokuseret innovationsindsats indenfor bygge- og anlægssektoren vil give et væsentligt bidrag til at nå de politiske målsætninger om reduktion af energi og CO2 og til at forebygge og mindske skader som følge af klimaændringer; Den vil øge produktiviteten i dansk byggeri, øge bruger- og totalværdien i det bebyggede miljø og den vil introducere og forankre bæredygtighed i branchen.

Et stærkt og innovativt hjemme-marked skal danne grundlag for eksport af produkter, koncepter og systemløsninger indenfor anlægskonstruktioner og bygninger, energirenovering, klimatilpasning og bæredygtighed.