Indsendt af
Finansrådet
Resumé
Finansrådet vil gennem dette projektet i samarbejde med det offentlige give mulighed for "end-to-end"-digitalisering på et større antal områder ved at udnytte eksisterende erfaringer med og løsninger til datahåndtering til at nytænke og optimere samfundets datastrukturer, herunder særligt integrationen mellem offentlige og private aktører og sammenhængen til den fælles europæiske udvikling.
Udfordring og muligheder
Som led i det stigende omfang af digitaliseringstiltag er det naturligt at se på, hvordan processer mv. kan optimeres, således at det ikke blot er at "sætte strøm til papirer". Konkret vil dette indspil fokusere på optimering af processer for indsamling/registrering af data, aktørers adgang til genbrug og behandling af data, digital signatur, fuldmagtsløsninger samt sletning af data.
Ud over den tekniske udvikling vil et væsentligt udviklingsområde være den juridiske regulering af dette. Der er behov for hurtigst muligt at få indført en mere tidssvarende lovgivning og praksis, idet dette opleves som en væsentlig barriere for den igangværende digitale udvikling og dermed vækst i samfundet. Det er navnlig persondatareglerne, som giver udfordringer. Der er fremsat forslag om en ny EU-forordning om persondatabeskyttelse, men den digitale udvikling kan ikke vente 5-10 år på en ny regulering gennem EU.
Projektet med optimering af datastrukturer kunne munde ud i en ny digital datainfrastruktur, hvor så mange relevante data som muligt kan blive registreret/administreret digitalt ét sted (fx via en portal), hvorfra borgeren/virksomheden med digital signatur vil kunne give de relevante aktører adgang til netop de data, der er behov for. Sletning af data vil også skulle ske ét sted, hvorved det sikres, at data ikke opbevares uberettiget/for længe. Den digitale signatur skal endvidere kunne anvendes til indgåelse af aftaler på lige fod med en fysisk underskrift, og signaturløsningen skal kunne anvendes bredt, så der ikke kræves forskellige typer digital signatur alt efter aktør eller land. Løsningen kunne i stedet for ét centralt register være en højere grad af integration af infrastruktur, som kan føre til, at nogle registre kan nedlægges/data skal indtastes færre steder.
Borgere/virksomheder har i dag oplysninger registreret mange steder såvel i det offentlige som i det private og må således indtaste samme oplysninger flere gange. I de tilfælde, hvor data videregives, sker det i den analoge verden ved at sende papirkopier fra en aktør til en anden og med personens/virksomhedens samtykke, ligeledes på papir. Der er endvidere udfordringer i, at CPR-registret ikke indeholder centrale dagligdags oplysninger som mobilnummer og mailadresse, som er afgørende for elektroniske serviceløsninger. Der bør tænkes bredt i forhold til de data, der måtte være behov for at kunne registrere og få/give adgang til, herunder oplysninger om mailadresse, mobilnummer, foto, ægtefælle, børn, værge, forældre m.m.
Målsætning
Formålet vil samlet set være at give mulighed for "end-to-end"-digitalisering på et større antal områder. Målsætningerne på baggrund af dette kunne være:
- At etablere en datastruktur, der på en gang giver borgeren/virksomheder et samlet overblik over egne data og giver mulighed for at administrere, hvem der skal have adgang hertil
- At løsningen giver virksomheder og myndigheder adgang til at behandle og anvende data til såvel en mere effektiv og kvalificeret service/råd¬givning som at udvikle nye produkter og ydelser
- At styrke virksomhedernes produktivitet og internationale konkurrenceevne og skabe mulighed for eksport
Innovationsbehov
At komme fra de enkelte løsningseksempler til en næste generations datastrukturmodel med en helhedsløsning stiller krav om udvikling og innovation, som både omfatter teknologi, lovgivning og aftalemæssige rammer.
Digitaliseringsstyrelsen har præsenteret den finansielle sektor for muligheder for samarbejde om færre registre og øget deling af data med den begrundelse, at det ville effektivisere arbejdsgange, give bedre service, mindske snyd samt give vækstmuligheder for danske virksomheder. I den sammenhæng indgår også samarbejde om konsolidering af grunddata/Open Government Partnership.
Det er ikke blot den private sektor, som kan have gavn af data fra offentlige registre. Den finansielle sektor har gennem sine kundedatabaser adgang til næsten hele den danske befolknings mobilnumre koblet med CPR-numre. Digitaliseringsstyrelsen har givet udtryk for, at disse data vil være nyttige i et nyt mobilregister, som skal øge sikkerheden og være et led i det offentliges digitaliseringsstrategi.
Endvidere kan nævnes følgende eksempler på delelementer, der kunne være behov for at udvikle som led i en ny datastruktur:
- Fælles fuldmagtsløsninger
- Næste generations digitale signatur, som kan anvendes så bredt som muligt (herunder internationalt)
- Metoder til systemmæssigt effektivt at skelne mellem data, som af lovmæssige årsager ikke må slettes henholdsvis skal slettes, og/eller som borgeren/virksomheden ønsker slettet
- Testmiljø, hvor nye løsninger kan testes med rigtige CPR-numre
De danske forudsætninger
Danmark har et højt niveau af e-parathed og en ambitiøs offentlig digitaliseringsstrategi. Der er gode erfaringer fra samarbejde mellem det offentlige og private om digitalisering, adgang til genbrug af data mv., som har givet betydelige effektiviseringer. Fx digital tinglysning, NemKonto, e-boks og SKAT HentSelv. Endvidere har Danmark et stærkt registergrundlag at arbejde videre ud fra.
Effekter og potentialer
- Bidrage til realisering af målsætningen i Digitaliseringsstrategien om, at digitaliserede offentlige services giver en årlig effektiviseringsgevinst på kr. 3,0 mia. i 2020
- Produktivitetsforbedringer i danske virksomheder
- Såvel borgere som virksomheder vil opleve væsentlige kvalitetsforbedringer af elektroniske produkter og tjenester
- Danmarks internationale konkurrenceevne styrkes både ved, at Danmark bliver et endnu mere attraktivt marked at etablere sig på, og fordi løsning kan eksporteres/integreres med løsninger i udlandet
Kontaktoplysninger
Finansrådet, Tine Brynjulfsson, Amaliegade 7, 1256 København K, tlf 33701069