Danmark – verdens førende sted for service- og produktudvikling

Indsendt af

DELTA

Resumé

Ambitionen er at styrke de danske kompetencer/uddannelse inden for service- og produktudvikling. I dag forsvinder arbejdspladser ud af landet i hast, og vi har ikke den nødvendige konkurrencekraft.

Alt for længe har mantraet været: ”Mere innovation og en højere produktivitet vil sikre vores velfærd”. Men vi sikrer hverken den hjemlige produktion eller høster udbyttet af det offentliges innovationsmidler, hvis der ikke gøres noget radikalt ved evnen til service- og produktudvikling.

Det nødvendige led i kæden fra ide til forretning er service- og produktudvikling. Innovation giver ikke værdi, hvis det ikke går i produktion – og produktion er utopi, hvis ikke innovation omsættes igennem service- og produktudviklingen. For at kompensere for de relativt højere lønninger og omkostninger danske virksomheder har, skal vi have produktiviteten op via bedre kundskaber og kløgt (kompetencer) og en større effektivitet og professionalisme (optimerede arbejdsprocesser og bedre metoder, teknikker og værktøjer).

Indspillet har sin FORSK2020 reference i tema 3: ”Et højteknologisk samfund med innovationskapacitet” s.57, tema 4: ”Et effektivt og konkurrencedygtigt samfund” og tema 5: ”Et kompetent samfund med sammenhængskraft”, f.eks. s. 85.

Samtidigt understøtter forslaget de enkelte anbefalinger fra Vækstteams, da der er et generisk behov for kompetencerne heri foreslået for at realisere disse.

Udfordring og muligheder

Lige nu viser statistikkerne, at omverdenen løber hurtigere end os. I Danmark har ca. 34 % fuldført en videregående uddannelse. I USA er dette tal 42 %, Japan 44 % og i Canada 50 %. Der er flere kvinder end mænd, der tager en bachelor eller lang videregående uddannelse – 69.000 mod 57.000 – hvilket er et problem for de tekniske og naturvidenskabelige kompetencer, da kvinderne går udenom disse.

Der er ca. 98.000 ansatte indenfor information og kommunikation og 68.000 af disse er mænd. Der er en erkendt fremtid indenfor IKT fx ifm. digitalisering af samfundet og mere og mere intelligente produkter og systemer (fx i FORSK2020). Dette understreges i praksis af, at IKT havde den højeste andel ledige stillinger i 2011, der er i overensstemmelse med flere virksomhederes forklaring på deres outsourcing – vi kan ikke få de nødvendige kompetencer her i landet.

IKT er med 45 % også den branche, der har den største andel af medarbejdere ansat i udenlandsk ejede firmaer, hvilket indikerer en stærk global kobling. De innovative virksomheder findes især inden for IKT samt industri, hvor hhv. 53 pct. og 50 pct. af IKT og industrivirksomhederne var innovative i perioden 2008-2010. Industrien investerede i 2010 18,4 mia. kr. i FoU, hvilket svarer til 50 pct. af den private sektors udgifter til egen FoU. På tredje pladsen følger IKT med 5,8 mia. Så der er rigtig god rationale i at satse på at være verdensmester til at udvikle nye services- og produkter med vægt på IKT og højteknologiske løsninger.

Evnen til service- og produktudvikling opnås gennem optimerede processer befolket med de rigtige og dygtige kompetencer udstyret med de rette værktøjer, udstyr, metoder og teknikker, stærk domæneviden og kendskab til de nye teknologiers muligheder. Her er det kompetenceledelse fra top til bund, og man er sikker på, at folk kan det der skal til, for at kunne udføre deres arbejde effektivt.

Vi skal være i front med de nye produkter og ydelser, der har potentiale. Det kan vi kun, hvis vi kan demonstrere de stærkeste kompetencer: store innovationsevner, professionelle service- og produktudviklingsevner og særdeles effektive og højt automatiserede produktionsmuligheder.

Målsætning

Forbedre virksomhedernes evne til service- og produktudvikling (modenhed) med 60% og produktiviteten med 25%. Opnå et forøget optag på 25% indenfor IKT. Opnå at SMV’er går fra ca. 25% medarbejdere med en højere uddannelse til 35%.

Innovationsbehov

1. Evne til service- og produktudvikling. Vi skal finde de ”håndtag”, der skal ”drejes på” for at opnår bedre evner til service- og produktudvikling. Der skal etableres en løbende opfølgning på evnen til service- og produktudvikling – suppleret med indsamling af viden og innovation, produktion, innovation, outsourcing og produktivitet.
2. Tilpasning af de højere uddannelser. Der skal der iværksættes et tæt samarbejde mellem virksomheder og universiteter for at få justeret uddannelserne, så de passer bedre til virksomhedernes behov. Da meget undervisning på de højere uddannelser er forskningsbaseret skal forskningen måske justeres i forhold til behovet i samfundet.
3. Fleksibel adgang til højtuddannede. Der skal findes nye løsninger for, hvordan små og mellemstore virksomheder kan få adgang til højtuddannede.
4. Etablering af et initiativ. Det kræver en organisation, der kan sikre, at de nødvendige instanser, organisationer, virksomheder og politikere en platform, der skal til for at kunne realisere ændringen.

Samlet set handler dette indspil om kompetenceudvikling og uddannelse som grundlæggende forudsætning for de mange ambitioner udtrykt i såvel FORSK2020 og de enkelte vækstteams – især dem med IKT som omdrejningspunkt for al anden udvikling og innovation. Evnen til produktudvikling er det manglende led imellem innovation og produktion, som skal til for at få vækstmuligheder ud af begge ender af værdikæden.

Organisering og aktører. Repræsentanter for Folkeskolen og Gymnasier, samt Professionshøjskoler, Erhvervsakademier og samtlige Universiteter og alle GTS’er bør inddrages. Endvidere bør organisationer som fx DI, DanskIT, CFIR, Udenrigsministeriet, Danmarks Statistik, og en lang række virksomheder.

Der skal være en overordnet indsats, som sætter visionen, missionen og rammen. Dermed kommer en del af de midler, der skal bruges, fra ensretning af midler. Der skal endvidere sættes en række midler af til gennemførelse af de 4 innovationsbehov.

De danske forudsætninger

Vi er rigtig gode til samarbejde, vi er rigtig gode til at indgå kompromiser på baggrund af gennemdiskuterede rationaler og tage beslutninger, vi er dygtige til at lære. Vi har en høj IT kunnen og parathed i befolkning, men vi mangler national retning og initiativ.

Effekter og perspektiver

Vi er nød til at fokusere på dygtiggørelse. Indien uddanner årligt lige så mange højtuddannede, som der er i Danmark. Det samme gør Kina. Vi skal på niveau med USA og Japan mht. andel af højtuddannede i Danmark.

Vi skal være det land, hvor kompetencerne og professionalismen er til stede i en grad, der gør det attraktivt at placere forskning, udvikling, produktion – arbejdsplader. Den samlede effekt heraf vil vise sig ret konkret i flere innovative virksomheder, flere produktlanceringer og heraf vækst og flere arbejdspladser.