Gå til indhold

Innovation i uddannelse - innovationspiloter i videregående uddannelser

Studerende skal støttes i at udvikle markedsidéer og virksomheder og dermed bidrage til at fastholde en effektiv og konkurrencedygtig produktion i Danmark. Meritering af forskning er baseret på kriterier opbygget over mere end 100 år. Det samme skal påbegyndes for innovation.

Indsendt af

AgroTech

Resumé

Mange studerende drømmer ved studiestart om at blive iværksættere. Mellemlange og videregående uddannelser skal blive bedre til at bidrage til innovation. Studerende skal støttes i at udvikle markedsidéer og virksomheder og dermed bidrage til at fastholde en effektiv og konkurrencedygtig produktion i Danmark.

Meritering af forskning er baseret på kriterier opbygget over mere end 100 år. Det samme skal påbegyndes for innovation. Dette kræver en radikal kulturændring i udvalgte undervisningsforløb på universiteterne for skabe iværksætter-piloter allerede inden dimittering. Disse undervisningsforløb har som mål og metode at den enkelte studerende ved indskrivning starter sin egen virksomhed. Og dermed ville det bidrage til regeringens mål om at øge antallet af innovative virksomheder.

Udfordring og muligheder

Danske universiteter har i et vist omfang øget fokus på innovation i uddannelser, herunder øget samarbejdsrelationer med virksomheder. Men universiteternes meriteringen af forskere sker primært gennem publicering – ikke på grundlag af virksomhedssamarbejde. Den internationale evaluering af den danske forskning og innovationssystem (EU, sept 2012, p. 26) noterede sig at uddannelsessektorens imødekommelse af virksomheders behov fremstår fragmenteret og usystematiske.

Samtidigt er der sket en indlejring af sektorforskningen (myndighedsbetjeningen) ved universiteterne ved den seneste reform 2007. Og der er opbygget 9 GTS institutter der skal sikre øget innovation og videnoverførsel til virksomheder.

Over hver tredje studerende drømmer ved studiestart om at blive entreprenør jf. en nylig undersøgelse fra ASE. Men opstart af virksomheder af universitetsstuderende er meget lavt. Dette tyder på at samfundsudfordringer, kommercialisering og virksomhedsdrift ikke er udgangspunktet for undervisning og projekter på universiteterne.

GTS personale har som noget unikt i Danmark rollen at håndtere forskningsbaseret viden i forhold til virksomheders markedsmæssige behov.

En formel inddragelse af GTS personale i udvalgte undervisningsforløb kunne øge de studerendes forståelse af og fokus på innovation og markedsmodning. Udgangspunktet ville være styret af virksomheders behov.

Målsætning

Målet er en radikal kulturændring i udvalgte undervisningsforløb på universiteterne for skabe iværksætterpilotter allerede inden dimittering.

Disse undervisningsforløb har som mål og metode at den enkelte studerende ved indskrivning starter sin egen virksomhed.

Hvis 10% af en studieårgang opstartede ny virksomhed, så ville det medføre en væsentlig forøgelse af entreprenørskabsniveauet på universiteterne.  Og dermed ville det bidrage til regeringens mål om at øge antallet af innovative virksomheder. Samtidigt vil det mindske den nuværende arbejdsløshed blandt akademikere.

Målet er at inddrage 10% af GTS personalet i meriterende undervisningsforløb i relation til de behov som virksomheder og den offentlige sektor identificerer og formulerer.

Innovationsbehov

Incitamentsstruktur for GTS personale skal etableres.

Studieforløb skal etableres.

Studieordninger skal ændres for at sikre meritering af ”demand-driven” projekter.

Evalueringsstrukturer skal etableres for hvordan den enkelte studerendes entreprenørskab skal måles.

Barrierer mod etablering af virksomheder skal minimeres. Det kræver stort samarbejde på tværs af den offentlige sektor.

De danske forudsætninger

I 2020 skal hver fjerde ung ifølge regeringens økonomiske fremtidsplan have en lang videregående uddannelse. Universiteterne er allerede presset på plads og kapacitet og kan kun vanskeligt optage flere.

Der er enkelt-stående eksempler at lære fra. Eksempelvis fra AU-Herning samt flere mellemlange uddannelser som VIA når det gælder undervisning, og fra AAU når det gælder merittering for ansatte.

Effekter og potentialer

Forskningsbaseret undervisning er udgangspunktet for undervisning på universiteter. Dette udgangspunkt kan ændres til forsknings- og forretningsbaseret undervisning.

Effekten vil være at en stor del af en ungdomsårgang vil være involveret i virksomhedsdannelse og innovation allerede inden graduering fra universitetet.

Uddannelsesministeriet har flerårige rammekontrakter med universiteterne. Disse kan belønne fokus på innovation. Aalborg Universitet har fx en ordning med 20 pct.-professorater.