Indsendt af
University College Syddanmark
Resumé
Målet er at udvikle alternative virtuelle og/eller fysiske samarbejds-, lærings- og produktionskontekster for innovation, som understøtter, at aktører på tværs af offentlige/private kontekster, fagligheder, kulturer etc. kan indgå i brobyggende og kreative fællesskaber.
I disse skal man intentionelt arbejde med udvikling af deltagernes innovationskompetence gennem processer som tillige er målrettet nyudvikling og -produktion inden for velfærdsområder.
Indsatsen skal imødegå essentielle behov i forbindelse med både innovationskapacitet, sammenhængskraft, øget sundhed og livskvalitet: behov for kreativt samarbejde mellem aktører som sammensættes ud fra et diversitetsprincip samt behov for at udvikle innovationskompetente borgere. Indsatsen baseres på videns- og erfaringsmæssige potentialer i Dk :Viden/erfaring i.f.m.: organisering, aktionsorienterede læreprocesser, produktion og brug af (digitale) læremidler, fysisk og virtuelt design, programmering af simulationsprogrammer etc.
Udfordringer og muligheder
Væsentlige udfordringer i.f.m. innovationsprocesser er:
-
At facilitere til at skabe nye relationer/bygge bro mellem mennesker, viden, ting, kontekster etc. ud fra et diversitetsprincip, så forskellige erfaringer, grundlæggende antagelser m.m. mødes.
” Fostering intersectoral dialogue: crossing sectoral boundaries is always desirable but rarely realised. Using SOL results to promote dialogue across these boundaries would be a useful first step.” ( www.oecd.org/edu/ceri/38907391.pdf) - At organisere brobyggende samarbejde, som ofte kræver en fleksibilitet i.f.t. tid og sted.
- At skabe omgivelser som levner rum for både en åbning mod det nye/divergent tænkning og en målrettet og konvergerende og konceptualiserende tankegang.
- At skabe omgivelser, hvor mennesker har mulighed for at få kendskab til viden, teorier modeller etc., dvs. indddrage kendt viden, ligesom de har mulighed for at “producere” ny viden.
- At tilgodese at mennesker har forskellige præferencer i.f.t. både at modtage indtryk, udtrykke sig og producere. Dvs. mange modaliteter og udtryksformer skal være mulige, hvis man vil arbejde med innovationsprocesser, hvor forskellige aktører fleksibelt kan inddrages.
Lignende udfordringer ses, hvis man ønsker at tilrettelægge for ekspansive/transformative/forandrings- og handlingsorienterede læreprocesser.
Der ligger således potentielle muligheder for at skabe synergi mellem innovationsprocesser, nyproduktion og læring i og om innovation i omgivelser som understøtter begge dele.
I en kombineret lærings- og innovations-kontekst kan udfordringer og muligheder potentielt møde hinanden, og der kan derfor være god grund til at interessere sig for, hvordan sådanne kontekster udfoldes, både hvad angår design og organisering i og omkring konteksten for læring og innovation.
Flere internationale organisationer deler interessen herfor, så et innovationstiltag rettet mod at udvikle innovations- og læringskontekster/rum vil også have potentielle muligheder internationalt (se f.eks: CERI, 2009: ”Creating Effective and Teaching and Learning Environments” http://www.oecd.org/education/school/43023606.pdf , og det nordiske initiativ ”Education for tomorrow” http://www.nordforsk.org/no/programs/programmer/education-for-tomorrow )
Målsætning
Det er målet at der på kort sigt (2 år) udvikles nye fysiske og/eller virtuelle kontekster for samarbejde, læring og (prototype)produktion, som kan understøtte innovationsprocesser og innovative læreprocesser.
Inden 5 år har disse været afprøvet inden for det formelle uddannelsessystem i samarbejde med offentlige og/eller private interessenter, med hvem konkrete innovationsområder (problemløsninger, ønsker, behov) er identificerede.
Initiativet måles dels i.f.t. antal, typer og kvalitet af nye kontekster, dels som deltageres udvikling i.f.t. innovationskompetencemål, dels i.f.t. antal og kvalitet af innovationsprodukter udviklet gennem samarbejds- og læreprocesserne i de nye kontekster.
Innovationsbehov
I Nordisk Råds rapport: Kreativitet, innovasjon og entreprenørskab I utdanningssystemene I Norden (2011) inddrages også forskning fra EU og OECD om innovation og uddannelser.
Her opsummeres, at der mangler viden om innovativ pædagogik/ didaktik og innovative læreprocesser. Det anslås imidlertid, at meget tyder på, at man må arbejde med en erfaringsbaseret tilgang I læreprocesser som er målrettet udvikling af innovationskompetence. At “Lære at innovere ved at innovere” og reflektere herover.
I forlængelse af den manglende viden savnes også viden om kontekster, som kan understøtte innovative læreprocesser rettet mod velfærdsinnovation.
Derfor må udvikling af disse kontekster foregå delvist eksperimentelt –gennem en eller flere innovationsprocesser, hvor man løbende evaluerer, dokumenterer og justerer indhold, organisering og processer i de etablerede kontekster.
Det kunne således være fordelagtigt at koble en del af disse ”eksperimenter” med projekter som rettes mod vidensudvikling, ”mens man kører”. (mode 2-projektet, Design Based Research, aktionforskning o.lign).
Aktørgrupper, som kunne tænkes inddraget i det beskrevne innovationsforslag er:
Læremiddelproduktionsfirmaer, Designere og programmører,
Forsknings- og uddannelsesfolk, som har indgående kendskab til: innovation i uddannelser, handlingsorienteret læring og -forskning, digitale og ikke digitale læremidler, brobyggende aktiviteter etc.. Bibliotekarer kan inddrages i målrettet søgning efter åbne lærings-ressourcer og kategorisering af de nye, som potentielt udvikles. Uddannelsesansvarlige som har tæt relation til velfærdspraksisområder.
Erhvervsudviklingscentre, IDEA-houses o.lign.
Herudover interessenter, dvs. de offentlige/private velfærdsrettede virksomheder, organisationer, patientforeninger, borgergrupper etc., der har specifikke ønsker, behov, problemer, man innovativt kunne arbejde med i de alternative innovative samarbejds-, lærings- og produktionskontekster.
Idet innovationsprocessen, rettet mod udvikling af nye lærings- og innovationskontekster, indbefatter mange forskelligartede aktørers deltagelse og vidensemergens inden for områder i samfundet, som ligger mellem eksisterende organisationer, virksomheder og videnskulturer, vil det være hensigtsmæssigt med en offentlig initieret indsats.
Danske forudsætninger
I Danmark har innovation og entreprenørskab i uddannelser været på den politiske dagsorden i en årrække, hvorfor der ligger flere projektbeskrivelser, et initiativ i.f.t. udvikling af kontekster, kan tage afsæt i.
Ligeledes er der inden for de sidste år rettet fokus på innovation også inden for uddannelsesforskningen. Der er dog behov for flere resultater, der specifikt leverer viden omkring lærings- og innovationskontekster i uddannelser, hvilket understøtter en delvist eksperimentel tilgang og indsats i.f.t. at få viden herom.
I Danmark er der vidensarbejdere, der arbejder med forskningsmetoder, som kan anvendes i den sammenhæng (se ovenfor), således at forudsætningerne her er på plads.
Endelig ligger der en række muligheder for at inddrage viden og erfaring om læring i digitale omgivelser, idet disse ofte er designet med henblik på at imødekomme behov for dialog og samarbejde som skal foregå fleksibelt i.f.t. tid og sted. ( Master i IKT og læring, Master i Pædagogisk IT etc., http://www.digitalelaeremidler.dk/ etc.).
Kombineres denne type af erfaring og viden med inddragelse af åbne digitale læringsressourcer (Open Educational Ressources), samt viden og erfaring koncentreret i offentlige/halvoffentlige/private virksomheder*, vil der være et dansk potentiale for dels at udvikle innovative læringsmiljøer for velfærdsinnovation, dels for at ”sælge” produkter, læringskontekstuelle organisationsformer m.m. internationalt. (ex.:*CFU-er , it-design og program. www.alexandra.dk , læremiddelproducenter Dansk Tavle Teknik A/S o.lign).
Effekter og potentialer
Se ovenfor