Indsendt af
Aalborg Universitet
Resumé
Et veludviklet, innovativt uddannelsessystem kan udvikles til at skabe progressive løsninger inden for et felt af kompleksitet og markedsmuligheder i forhold til såvel nationale, som internationale forhold.
Det er essentielt at skabe en udviklingsstrategi, der kan skabe fleksibel og innovativ livslang kompetence for uddannelsesgrupper på alle niveauer og dermed give Danmark mulighed for at styrke sin globale førerposition inden for it-baseret uddannelsesforskning.
I relation til de samfundsmæssige behov skal der i uddannelsessystemet findes innovative løsninger i forhold til læringsdesign, nye praksisformer og kompetenceudvikling på alle niveauer i uddannelsessystemet. Det er målet at mindske betydningen af social baggrund i valg og gennemførsel af uddannelse i 2020 med 15 % ved at anvende nye udviklede familiemæssige, sociale og uddannelsesmæssige programmer i tæt sammenspil med ny viden om arbejdsmarkedsforhold.
Undersøgelser viser at det i høj grad er sociale forhold, der grundlægger, om man klarer sig godt i skolen og/eller kommer videre i uddannelsessystemet. Innovation i et uddannelsesperspektiv er med digitaliseringen blevet central. For at skabe et samfund med ’sammenhængskraft’ mellem sociale grupper kan it være en drivende kraft i uddannelserne.
Udfordring og muligheder
Vi skal have flere arbejdspladser, hvorledes skaber vi det med uddannelse? Foranderlighed og uforudsigelighed er et grundtræk, der karakteriserer samfundet i overgangen fra industri til vidensamfund.
Digitaliseringen griber dybt ind i samfundets måde at fungere på og dermed også i, hvad det vil sige at være medborger og aktiv deltager i samfundet.
Et bredspektret ungdomsuddannelsestilbud med mange strenge, der kan rumme unge med meget forskellig social baggrund og gode muligheder for efteruddannelse er nødvendigt.
Mediernes digitalisering og mobilitet ændrer uddannelsessystemets kommunikations- og læringsmønstre, mulighederne for at søge opdateret viden, ligesom online læringsrum og globalisering bliver en stadig større del af uddannelserne. Dette er markante ændringer, som betyder, at uddannelsessystemet er udfordret og må se på sig selv i et forandringsperspektiv.
De seneste års teknologiske udvikling medfører, at digital teknologi forandrer sig fra at være veldefinerede redskaber, der er udviklet til bestemte formål, til at udgøre en allestedsnærværende grundbetingelse, der udfordrer social tilgang til uddannelser, sociale læringsrum, den pædagogiske diskurs og ikke mindst kompetenceudviklingen.
Samtidig peger udviklingen på muligheder inden for uddannelse mod at skabe salgbare kompetencer, læringsprogrammer og viden, der kan markedsføres internationalt.
Der er således ikke kun tale om, at informationer flyttes fra bogen til nettet eller er indlejret i digitale læringsmidler, men at der er muligheder for at it er en drivende kraft i en kulturændring i uddannelsessystemet.
AAU søger derfor nye samarbejdspartnere på det hjemlige arbejdsmarked, i Golfen og fx BRIG-landene. Vi kan tilbyde videns- og læringsprocesser, som er genereret i it programformater, der kan skabe internationale forretningsmæssige muligheder, og hvor dansk uddannelsesforskning udbyder kompetencer og samarbejde indenfor uddannelse og andre relaterede områder.
Målsætning
På det nationale plan er målsætningen at finde innovative løsninger til de samfundsmæssige behov, som kan imødegås ved it-integrerede lærings- og undervisningsformer, nye it-didaktiske design, nye praksisformer, nye læringsrum, samt kompetenceudvikling af undervisere på alle niveauer i uddannelsessystemet.
Desuden, er det en målsætning at kunne reducere betydningen af social baggrund med 15 % i 2020 ved at mindske gruppen af dårligt stillede imødegået ved konkrete sociale indsatser, grundlæggende færdigheder og uddannelse.
Samtidig kan viden og teknologi, i et innovationsperspektiv, inden for uddannelsessektoren udvikle forretningsmæssige samarbejder i forbindelse med erhvervsmæssige kontakter både herhjemme og i udlandet.
Forskningsmæssige samarbejder med fx it-sektoren, samt deltagelse i viden- og teknologioverførsel inden for førende markedsområder skaber en veluddannet befolkning og veludviklede uddannelsesprogrammer, som basis for nye arbejdspladser og forretningsområder.
Innovationsbehov
Uddannelsessystemet har været præget af industrisamfundets måde at tænke uddannelse på, og hvor udviklingsaktiviteter er underlagt denne tænkemådes logik.
Vi ved allerede fra eksisterende forskning, at det ofte er afgørende at sætte ind med flere indsatser på én gang, vi skal derfor ny- og gennemtænke hvordan eksisterende institutioner bliver klædt på til fx at gennemføre indsatser i praksis ved at sammentænke familie, velfærd, uddannelse, efteruddannelse og jobmuligheder.
Det er påkrævet med en ny innovativ forskning som dels reelt sprænger grænserne og dels stiller krav om uddannelsesindsats på det højeste niveau. Som et konkret eksempel på dette har AAU foreslået en uddannelse i velfærdsinnovation med henblik på at løfte sammentænkningen af forskellige effektfulde indsatser, og vi påpeger behovet for innovation på flere planer, hvor it står centralt.
Det gælder bl.a. i forhold til uddannelsesorganisering, design af læringsrum og undervisning, design for ny professionsorienteret og problembaseret læring, generering og brug af læringsressourcer, for at kunne modsvare et demokratisk og viden-baseret moderne samfund.
Teknologiudviklingen betyder en stigende anvendelse af digitaliserede læringsressourcer, der skaber nye sociale selektioner, men også giver mulighed for nye lærings- og undervisningspraksisser, hvor udviklingsinitiativer kan ske i en bevægelse væk fra en beskrivende ’’best practice’’ til en fremadrettet, proaktiv og designorienteret praksis, hvor også læringsindhold står for en omdefinering.
Der er behov for en øget indsats i uddannelsessystemet i forhold til, hvordan it kan facilitere transformationsprocesser, hvor viden og ideer kan blive konkrete i form af produkter og processer.
I forhold til undervisere fra grundskole til de videregående uddannelser er der behov for innovativ organisering af disse aktørgruppers kompetenceudvikling. I forhold til arbejdsmarkedet, herunder SMV’er, er der behov for, at de studerende udvikler kreative, innovative og entrepreneurship kompetencer i hele uddannelsessystemet.
I relation hertil kræves nye fremtidige koblinger mellem uddannelser og virksomheder og ikke mindst samarbejder, der også er globale.
Der er i dag i Danmark et forskningsmæssigt fokus på it-integreret design for læring, men der mangler i høj grad forskning inden for dette område i forhold til de forskellige niveauer i uddannelsessystemet og i forhold til forskellige fagligheder og professioner.
De danske forudsætninger
Teknologien er i de sidste 10 – 15 år blevet et uddannelsespolitisk konkurrenceparamenter.
Mætningspunktet for teknologisk penetrering er generelt ved at være nået i Danmark og i de lande, vi normalt sammenligner os med og konkurrerer med. Teknologisk kvantitet er derfor ikke længere en konkurrenceparameter i sig selv.
Det afgørende er nu måden teknologien anvendes på for at facilitere læreprocesser og kvalificere læringsresultater. Det betyder, at forskellene på de måder, teknologien tænkes og anvendes på pædagogisk, didaktisk og dannelsesmæssigt, vurderes at blive det nye konkurrenceparameter.
Effekter og potentialer
En målrettet indsats i uddannelsessystemet, der kan uddanne til arbejdsformer og vidensproduktion, som kendetegner innovation og dermed potentielt kan skabe vækst.
For effektivt at skabe en bedre social balance, med mulig øget velfærd, og en bedre uddannet befolkning, som på mellemlangt sigt vil kunne bidrage til forbedring af familiers muligheder, skabelsen af nye jobs, en øget beskæftigelse og en potentiel forbedret konkurrencekraft kræves innovative fusioner og udvikling nye uddannelsestyper og efteruddannelser.
Det er essentielt med en udviklingsstrategi, der kan skabe fleksibel og innovativ livslang kompetence for uddannelsesgrupper på alle niveauer og som dermed kan give Danmark mulighed for at styrke sin globale førerposition inden for it-baseret lærings- og uddannelsesforskning, således at vi kan konkurrerer på de internationale markeder.