Indsendt af
Aarhus Universitet
Resumé
Danmark har en førerstilling i forhold til integration af IT i undervisningen og har senest valgt at investere væsentlige offentlige midler i demonstrationsskoleforsøg med henblik på den bedste udnyttelse af digitale læremidler i folkeskolen.
For at nå et mål om at hver enkelt elev får den maksimale uddannelseskvalitet svarende til samfundsbehov, forudsætninger og økonomiske rammer foreslås et samfundspartnerskab, der gennem en ambitiøs og didaktisk informeret udvikling af fremtidens it-baserede læringsteknologier kan sikre innovation, inklusion og sammenhængskraft i uddannelsessystem og samfund.
Gennem en fælles indsats fra didaktiske designere, forlag, IT-udviklingsvirksomheder, professionshøjskoler, universiteter, kommuner, regioner, skolernes lærere og ledere er målet en IT-udvikling, der sikrer det faglige udbytte og hvor der sker et udvidet samarbejde med de samfundsområder, hvori den nyeste teknologi finder daglig anvendelse.
En samtidig digital/teknologisk og pædagogisk/didaktisk kvalificering af uddannelserne skal sikre det faglige løft i et uddannelsessystem som det danske, som er kendetegnet ved processer, hvor elever arbejder individuelt og i grupper i forskellige hastigheder, med forskellige faglige mål, forskelligt fagligt og tematisk indhold, forskellige produktmål og med forskellige faglige udfordringer.
Udfordring og muligheder
Uddannelsessystemets udfordringer drejer sig bl.a., som også Horizon 2020-programmet peger på, om inklusion, innovation og refleksivitet/kompetence, dvs. om:
- inklusion af et stigende antal svage og udsatte elever (f.eks. en ti-dobling af ADHD tilfælde på ti år)
- læringsmiljøernes afgørende rolle i sikringen af innovationslysten hos næste generation på arbejdsmarkedet, hvor der bl.a. på erhvervsuddannelserne er store udfordringer med frafald samt svage praktikplads-skole-relationer
- fastholdelse af et højt uddannelsesniveau og en høj beskæftigelsesgrad - specielt på STX er optagelsen blevet meget bred og en femtedel af de gymnasiale studenter afvises på de videregående uddannelser pga. lave karaktersnit (kilde KOT).
Gode interaktive læremidler og stærke adaptive læringsmiljøer er svar på disse udfordringer opnået gennem investering i teknologi i undervisningen, samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv, erfaringsbaseret værkstedsundervisning, styrkede lærerkompetencer, -roller og -funktioner, tilpasning af undervisning til elevernes forskellige behov samt stimulering af kreativitet og innovation.
Det kan bl.a. ske gennem udvikling af digitale læremidler, styrket læreplansarbejde og muligheden for fælles forberedelse for lærerne via digitale platforme.
Målsætning
Det er målet at udnytte den forskningsbaserede viden om læring, producere ny viden om sammenhænge mellem læring, undervisning og it-brug, herunder udvikling af nye undervisningsmedier og platforme, således at eleverne skal have mulighed for at udnytte deres individuelle forudsætninger og potentialer.
IT-læringsunderstøttende undervisningsmiljøer skal bringe den enkeltes sociale og faglige ressourcer i fokus, således at betydningen af bl.a. social baggrund i forbindelse med opnåelse af faglige resultater mindskes. Endelig er målet at kvalificere sammenhænge mellem skole og praktik, grundskole og henholdsvis erhvervsskole og gymnasial uddannelse.
Innovationsbehov
Innovationsbehovet findes bl.a. inden for:
- produktion af digitale læremidler, læringsspil og platforme
- udvikling af læringsmiljøer, herunder læreplaner med høj faglighed og høj grad af tilpasning til elevernes forskellige behov, forudsætninger og potentialer. Dette omfatter bl.a. udvikling af mere fysiske og bevægelsesbaserede læringsmedier.
- udvikling af et modelleringssprog (Social Learning Modelling) til beskrivelse af didaktiske designs samt grundlaget for udvikling af systemer til interaktiv aktivering af disse modeller
- modellering af komplekse læremidler med motivationskraft og højt fagligt læringspotentiale gennem udvikling af forfatterværktøjer til didaktisk design
-
understøttelse af skolernes organisering, så lærere i samarbejde med ressourcepersoner
kan arbejde med it-anvendelse i forhold til vidt forskellige behov hos f.eks. ressourcesvage, særligt kreativt talentfulde og højtbegavede elever - udvikling af platforme (fx i samarbejde med UNI-C/ producenter) med digitale ressourcer til en differentieret undervisning og til fælles lærerforberedelse
- videreudvikling af mobile it-værktøjer til selvmestring (coping) i stil med it-rygsækken for ordblinde. Fokus her er bl.a. på elever med milde ADHD og OCD diagnoser, hvor kognitiv træning i dagligdagen kunne understøttes af fokuserede it-redskaber.
- Udvikling af netbaserede kommunikationsfora, som binder tilstedeværelsesbaseret undervisning sammen med out-of-school undervisning udenfor (fx museer, eksperimentarier, erhvervspraktik).
Disse udviklinger skal ske i et samspil med kontekstbaseret og praksisnær uddannelse af lærerne, hvor deres kompetencer i at udnytte disse moderne værktøjer fremmes.
De danske forudsætninger
Folkeskolen og de gymnasiale uddannelser i DK placerer sig i front internationalt, når det gælder brugen af it i undervisningen, og denne position skal bruges til en fokuseret indsats på de nævnte temaer (frafald, fagligt niveau, nytænkning af undervisningsmiljøer og uddannelseskvalitet).
Udbredelsen af it i undervisningen er stor, vi har en førerposition på det didaktiske område, således at såvel forskere som lærere vil kunne identificere progressive undervisningspraksisser og -potentialer, og vi har en veludviklet it-læremiddel-branche, som allerede producerer læremidler og spil på højt internationalt niveau og som vil kunne løfte den fremtidige indsats endnu bedre med inddragelse af den nationale viden om læring og uddannelse.
Effekter og potentialer
Der er et uudnyttet potentiale i nye undervisningsmedier og nye undervisningsmiljøer og ”ud af huset”-aktiviteter. Specielt for Erhvervsuddannelserne vil en fokuseret indsats på et frugtbart samspil mellem skoledel og praktikdel gennem anvendelse af fælles platforme have en forventet positiv effekt på frafald.
Læringsmiljøer, hvor nye adaptive it-løsninger har en understøttende rolle kan således hjælpe både med at skabe trygge rammer for de ressourcesvage elevers læring og maksimalt frihed for ressourcestærke elever, således at alle eleverne kan nå det højeste niveau.
DK har international bevågenhed med hensyn til den pædagogisk/didaktiske tænkning i grundskolen, i erhvervsskolesystemet og i de gymnasiale uddannelser. Der vil således også kunne opstå en eksport af denne pædagogiske viden, f.eks. til Kina, hvor der gennem flere danske initiativer knyttes forbindelser til uddannelse og forskning.
Målet er at skabe en innovation der høster af en samtidig og nationalt koordineret indsats inden for it-design, skoleudvikling og systematisk fagligt løft af undervisningen. Denne innovation gavner det danske uddannelsessystem både på kort og på lang sigt, men kan også som social innovation betragtes som en model, der kan interessere lande uden for Danmark med tilsvarende store uddannelsesambitioner og med ambitioner om herigennem at sikre den sociale sammenhængskraft i samfundet.