Gå til indhold

Teknologiforståelse i sundhedsvæsenet

Indsendt af

Aarhus Universitet

Resumé

I det moderne, højteknologiske samfund er der et voksende behov for teknologiforståelse. Der begås mange fejl, fordi producenter i produktudvikling ikke har blik for brugssituationer og brugsoplevelser, fordi professionelle brugere af teknologien ikke har tilstrækkelig indsigt i brugen, og fordi modtagerne – klienterne, patienterne, borgerne – føler sig fremmedgjorte over for den.

Der er behov for en styrket dialog mellem de tre grupper – producenter, professionelle brugere og borgere – om de menneskelige, sociale og kulturelle sider af teknologiforståelse. I takt med, at teknologi vinder indpas i professioner, hvor den menneskelige og sociale kontakt er afgørende – pleje, omsorg, læring – bliver det i stigende grad nødvendigt at skabe metoder og uddannelsesredskaber til at udvikle de professionelle brugeres teknologiforståelse.

Der forskes og udvikles i disse år meget inden for hverdagsteknologier, sundhedsteknologier til anvendelse i hjemmet, brugerdrevet sundhedsinnovation og pervasive health care og andre plejeteknologier. Fokus er primært på forholdet mellem produkt og bruger.

Der ligger imidlertid et stort potentiale i at medtænke de fagprofessionelle allerede i udviklingen af ny teknologi. For at styrke det fagprofessionelle input skal der udvikles systematiske læringsformer, som kan tilbydes de fagprofessionelle med henblik på at styrke deres kompetencer i vurderingen af teknologi.

Udfordring og muligheder

Mange virksomheder og institutioner oplever ikke de forventede besparelser, når de indfører ny teknologi. En væsentlig grund er, at ikke alle medarbejdergrupper er forberedt til at anvende den optimalt.

Som det fremgår af en lang række danske og internationale udgivelser, begår medarbejdere mange fejl og tager afstand fra ny teknologi, fordi de ikke kan se fordelene. Men de også får mange ideer til forbedringer af teknologien. Der foregår en omfattende forskning og udvikling inden for brugerdreven teknologi, teknologi i hjemmet, telemedicin og sundhedsteknologi, men der savnes imidlertid en systematisk indsats for anvendelse af hverdagslivets læring i omgang med hverdags- og sundhedsteknologi.

Der ligger store muligheder i at systematisere forbindelseslinjerne mellem teknologiudvikling, teknologiforståelse, og teknologianvendelse med udgangspunkt i de fagprofessionelles daglige læring.

Ved at udvikle kurser og undervisningsmoduler, der anvender metoder til at systematisere hverdagslivets læring koblet med teknologiforståelse, vil der kunne udvikles et beredskab, som kan forbedre udviklingen af hverdags- og sundhedsteknologi.

Målsætning

Den konkrete målsætning er at udvikle og implementere en målrettet indsats for at øge medarbejderes teknologiforståelser på professionsuddannelser og på arbejdspladser (et projekt under det strategiske forskningsråd er i gang – se http://technucation.dk/).

Indsatsen skal tage form af undervisnings- og kursustilbud målrettet de forskellige fagprofessionelle grupper og den særlige teknologiudvikling inden for sundheds- og plejesektoren. Dette kursus og undervisningstilbud vil blive udviklet af forskere inden for læring og teknologiforståelse (technucation) i samarbejde med producenter, professionshøjskolerog fagprofessionelle.

Innovationsbehov

Der er behov for, at forskningen i koblingen mellem teknologiforståelse, teknologianvendelse og hverdagslivets læring omsættes, således at producenter og beslutningstagere kan medtænke den forskningsbaserede viden i udviklingen og implementeringen af ny teknologi.

Samtidig er det helt afgørende at styrke de fagprofessionelles teknologiske beredskab med henblik på at forbedre kvaliteten i anvendelsen af teknologi og effektiviteten i implementeringen. Forskningen retter sig mod tre felter, der vil kunne skabe innovation inden for udviklingen af teknologi i sundheds- og plejesektoren:

  1. Forskning i tidligere erfaringer med implementering af ny teknologi i kulturelt komplekse arbejdssammenhænge,
  2. Forskning i praksislæring i organisationer og på arbejdspladser,
  3. Forskning i teknologiforståelse inden for velfærdsinstitutioner (pleje- og hospitalssektoren, skoler m.m.).

Innovationspotentialet vil kunne udløses ved dels at sikre et uddannelsesfokus på teknologiforståelse i uddannelsessystemet (professionshøjskoler og ingeniøruddannelse), dels ved at skabe særlige arbejdspladskurser målrettet mod de særlige teknologier. De relevante aktørgrupper er uddannelsesansvarlige på professionshøjskolerne og på ingeniøruddannelserne, ledere i sundhedssektoren samt producenter af velfærdsteknologi.

De danske forudsætninger

Danske virksomheder er allerede langt i udviklingen af teknologier inden for sundhedsområdet. Danske forskere inden for sundhedsvidenskab, ingeniørvidenskab og datalogi samarbejder om udvikling af nye behandlingsformer baseret på de teknologiske muligheder inden for pervasive health care, telemedin, robotteknologi m.m.

Ledere inden for sundhedssektoren er meget åbne for indførelsen af ny teknologi og har via de medicinske teknologivurderinger (MTV) et godt redskab til at inkludere de fagprofessionelle i beslutningerne om indførelse af ny teknologi.

Dansk forskning inden for teknologiforståelse og hverdagslæring er banebrydende på internationalt niveau. Forskningen er forankret i internationale partnerskaber i USA, Kina og Europa. Der eksisterer allerede stærke nationale forskningssamarbejder mellem forskere inden for velfærdsteknologi (DTU, GTS-institutter), professionsuddannelse og teknologiforståelse.

Desuden er der opbygget stærke relationer mellem forskere og fagprofessionelle inden for sundheds- og plejesektoren.

Effekter og potentialer

Der er lavet mange undersøgelser, der viser et stort ressourcespil, når der implementeres ny teknologi. Mange fejl og unødige omkostninger kunne undgås ved at satse på at uddanne medarbejdere bedre til eksempelvis at håndtere IT-baseret teknologi eller robotteknologi.

Det er fx også medarbejdere, der i fremtiden vil skulle lære borgerne at anvende robotteknologi – og hvis medarbejdernes er uddannet i teknologiforståelse vil implementering af teknologi lettes. Selv om sådanne overvejelser ikke normalt indgår i implementeringsstrategier, siger sund fornuft, at dette vil være til gavn for velfærdsudviklingen i samfundet.

Der ligger desuden væsentlige potentialer i eksport af ’menneskelig’ teknologi baseret på medarbejderdreven innovation i form af uddannelses- og kursusdesign. Endelig vil danske producenter af sundhedsteknologi kunne opnå konkurrencefordele ved en klar inddragelse af det fagprofessionelle perspektiv i udviklingen af deres produkter.

Senest opdateret 05. marts 2013