Gå til indhold

Det Frie Forskningsråds årsrapport 2015

Forsideillustrations tekst mangler
Over 50 procent af Det Frie Forskningsråds bevillinger er tildelt forskere på 40 år eller yngre, det viser opsummeringen af aktiviteter og nøgletal for rådets fondsfunktion i 2015. Rapporten fremhæver vækstlaget i dansk forskning, internationalt samarbejde og den frie forsknings samfundseffekter.
: 29. marts 2016
: 978-87-93151-91-8
: 978-87-93151-90-1
: 1604-6765
: 1604-8997
: Det Frie Forskningsråd, Styrelsen for Forskning og Innovation
: 2016
: 32

Mere end 50 procent af rådets bevillinger er tildelt forskere på 40 år eller yngre i 2015 som følge af Det Frie Forskningsråds fokus på excellente idéer fra dygtige yngre forskere i Danmark, det viser nøgletallene for rådets fondsfunktion i 2015.

Det Frie Forskningsråd stod i 2015 bag finansieringen af i alt 542 originale idéer og samlet set er der investeret 1,2 milliarder kroner i ny, banebrydende forskning til gavn for Danmark. Antal ansøgninger for 2015 runder 3675 med et ansøgt beløb på over 11 milliarder. Tallene viser desuden, at der er rift om rådets midler - 11 procent flere forskere ansøgte i efteråret 2015 om rådets konkurrenceudsatte midler til bevillingsåret 2016.

Fri forsknings samfundseffekt

Tematisk fremhæver rapporten vækstlaget i dansk forskning, internationalt forskningssamarbejde og den frie forsknings slutbrugere og samfundseffekter. Få indblik i fem forskere, hvis forskning er afsæt for bl.a. virksomhedsetablering, har indflydelse på lovgivende arbejde og rådgivning af beslutningstagere, eller danner udgangspunkt for forskningsbaseret uddannelse med henblik på at højne niveauet på vores uddannelsesinstitutioner. Desuden giver rapporten indblik i, hvordan forskningen bidrager til den offentlige sektors opgavevaretagelse og vores kulturelle udvikling og selvforståelse.

Handlinger tilknyttet webside

Senest opdateret 25. januar 2022

Afsendere