Niveauer i kvalifikationsrammen

Her finder du beskrivelser af de enkelte niveauer i Kvalifikationsrammen for Livslang Læring.

Hvert niveau i kvalifikationsrammen er tilknyttet en niveaubeskrivelse. Et niveau er beskrevet ved begreberne viden, færdigheder og kompetencer, der skal ses som en helhed, som tilsammen beskriver læringsudbyttet på det enkelte niveau.

Niveaubeskrivelserne er formuleret, så de kan rumme meget forskellige grader og uddannelsesbeviser i det danske uddannelsessystem; fra de teoretiske til de praktisk orienterede.

Få en beskrivelse af det enkelte niveau ved at klikke på niveauet nedenfor. Du kan også hente en oversigt:

Se, hvilke uddannelser der fører til det enkelte niveau, ved at klikke på linket under niveaubeskrivelsen eller i menuen her til venstre.

Niveau 1

VIDENFÆRDIGHEDERKOMPETENCER

Skal have grundlæggende viden inden for almene fag.

Skal have grundlæggende forståelse af naturgivne, kulturelle, sociale og politiske forhold.

Skal besidde grundlæggende sproglige, numeriske, praktiske og kreative færdigheder.

Skal kunne anvende forskellige grundlæggende arbejdsmetoder.

Skal kunne evaluere eget arbejde.

Skal kunne præsentere resultaterne af eget arbejde.

Skal kunne tage personlig stilling og handle i simple og overskuelige situationer.

Skal kunne arbejde selvstændigt med på forhånd definerede problemstillinger.

Skal have lyst til at lære og kunne indgå i delvist åbne læringssituationer under supervision.

Niveau 2

VIDENFÆRDIGHEDERKOMPETENCER

Skal have grundlæggende viden inden for almene fag eller på udvalgte områder inden for et erhvervs- eller fagområde.

Skal have forståelse for arbejdsmarkedets grundlæggende vilkår og mekanismer.

Skal kunne anvende grundlæggende metoder og redskaber til løsning af enkle opgaver under overholdelse af relevante forskrifter.

Skal kunne korrigere for fejl eller afvigelser fra en plan eller standard.

Skal kunne præsentere og diskutere resultaterne af eget arbejde.

Skal kunne tage personlig stilling og handle i simple og overskuelige situationer.

Skal kunne tage et vist ansvar for udviklingen af arbejdsformer og indgå i ukomplicerede gruppeprocesser.

Skal kunne indgå i delvist åbne læringssituationer og søge vejledning og supervision.

 

Niveau 3

VIDENFÆRDIGHEDERKOMPETENCER

Skal have viden om basale metoder og normer inden for et erhvervs- eller fagområde.

Skal have forståelse af egne muligheder for indflydelse på arbejdsmarkedet og i samfundet.

Skal kunne udføre praktiske arbejdsopgaver inden for faget/erhvervet.

Skal kunne løse faglige problemer.

Skal kunne søge og vurdere information med relevans for en praktisk arbejdsopgave indenfor et fag eller et erhverv.

Skal kunne anvende faglig terminologi i kommunikationen med kolleger, medstuderende og brugere.

Skal kunne tage ansvar for afgrænsede arbejdsprocesser.

Skal kunne indgå i tværfagligt samarbejde inden for et erhvervs eller et fags praksis.

Skal kunne indgå aktivt i læringssituationer inden for et erhvervs- eller fagområde.

 

Niveau 4

VIDENFÆRDIGHEDERKOMPETENCER

Skal have viden om begreber, principper og processer inden for et erhvervs- eller fagområdes praksis eller i almene fag.

Skal have forståelse af sammenhænge mellem faglige problemer og samfundsmæssige/ internationale forhold.

Skal kunne vælge og anvende relevante redskaber, metoder, teknikker og materialer indenfor et erhvervs- eller fagområde.

Skal kunne identificere et praktisk og / eller teoretisk problem.

Skal kunne vurdere kvaliteten af eget og andres arbejde i forhold til en given standard.

Skal kunne anvende erhvervs- og fagområdets terminologi i kommunikationen med samarbejdspartnere og brugere.

Skal kunne tage ansvar for arbejdsprocesser i normalt forudsigelige arbejds- eller studiesituationer.

Skal kunne planlægge og tage ansvar for egne og fælles arbejdsprocesser og resultater.

Skal kunne opsøge videreuddannelse og faglig udvikling i strukturerede læringsmiljøer.

 

Niveau 5

VIDENFÆRDIGHEDERKOMPETENCER

Skal have viden om praksis og anvendelse af metode og teori inden for et erhvervs- eller fagområde.

Skal have forståelse af praksis og/eller de vigtigste anvendte teorier og metoder og kunne forstå erhvervets anvendelse af disse.

Skal kunne anvende og kombinere et alsidigt sæt færdigheder, der knytter sig til fagområdets praksis og arbejdsprocesser.

Skal kunne vurdere praksisnære problemstillinger og justere arbejdsgange og arbejdsprocesser.

Skal kunne formidle praksisnære problemstillinger og løsningsmuligheder til samarbejdspartnere og brugere.

Skal kunne indgå i udviklingsorienterede og/eller tværfaglige arbejdsprocesser.

Skal kunne varetage afgrænsede ledelses- og planlægnings-funktioner i relation til erhvervs- og fagområdets praksis.

Skal kunne identificere og udvikle egne muligheder for fortsat videreuddannelse i forskellige læringsmiljøer.

 

Niveau 6

VIDENFÆRDIGHEDERKOMPETENCER

Skal have viden om teori, metode og praksis inden for en profession eller et eller flere fagområder.

Skal kunne forstå og reflektere over teorier, metode og praksis.

Skal kunne anvende et eller flere fagområders metoder og redskaber samt kunne anvende færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for fagområdet/erne eller professionen.

Skal kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante løsningsmodeller.

Skal kunne formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til fagfæller og ikke-specialister eller samarbejdspartnere og brugere.

Skal kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- eller arbejds-sammenhænge.

Skal selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang.

Skal kunne identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer.

 

Niveau 7

VIDENFÆRDIGHEDERKOMPETENCER

Skal inden for et eller flere fagområder have viden, som på udvalgte områder er baseret på højeste internationale forskning inden for et fagområde.

Skal kunne forstå og på et videnskabeligt grundlag reflektere over fagområdets/ernes viden samt kunne identificere videnskabelige problemstillinger.

Skal mestre fagområdets/ernes videnskabelige metoder og redskaber samt mestre generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for fagområdet/erne.

Skal kunne vurdere og vælge blandt fagområdet/ernes videnskabelige teorier, metoder, redskaber og generelle færdigheder samt på et videnskabeligt grundlag opstille nye analyse- og løsningsmodeller.

Skal kunne formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med både fagfæller og ikke-specialister.

Skal kunne styre arbejds- og udviklings-situationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller.

Skal selvstændigt kunne igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar.

Skal selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering.

 

Niveau 8

VIDENFÆRDIGHEDERKOMPETENCER

Skal have viden på højeste internationale niveau inden for forskningsområdet.

Skal have ydet et væsentligt bidrag til udvikling af ny viden og forståelse inden for forskningsområdet på baggrund af videnskabelige undersøgelser.

Skal mestre de videnskabelige metoder og redskaber samt mestre øvrige færdigheder der knytter sig til forsknings- og udviklingsopgaver inden for området.

Skal kunne analysere, evaluere og udvikle nye ideer herunder designe og udvikle nye teknikker og færdigheder inden for fagområdet.

Skal kunne tage del i fagområdets internationale diskussioner og formidle videnskabelige resultater og fremskridt til et bredt publikum.

Skal kunne tilrettelægge og gennemføre forsknings- og udviklingsopgaver i komplekse og uforudsigelige sammenhænge.

Skal på egen hånd kunne igangsætte og indgå i nationalt og internationalt samarbejde om forskning og udvikling med videnskabelig integritet.

Skal selvstændigt kunne igangsætte forsknings- og udviklingsprojekter og herigennem frembringe ny viden og nye færdigheder, som udvikler forskningsområdet.

 

Senest opdateret 30. januar 2013