Anbefalinger til institutionernes arbejde med ECTS

...

Studie- og kursusbeskrivelser

Det er en forudsætning for god ECTS-anvendelse, at institutionen udarbejder studie- og kursusbeskrivelser, som giver oplysninger om de enkelte kursers og uddannelses krav, indhold og udbyttet heraf.

Afhængigt af, hvorvidt der er tale om en beskrivelse af et studie eller et kursus, kan det være relevant, at beskrivelsen indeholder oplysninger om: faglige forudsætninger (adgangskrav), niveau, indhold, læringsudbytte, evt. praktik, studie- og prøveformer, samt det antal ECTS-point som opnås ved at gennemføre det pågældende forløb.

Studie- og kursusbeskrivelserne er væsentlige for studerende, der skal vælge kurser i udlandet eller på et andet institut/en anden institution end der, hvor den studerende er hjemmehørende. Endvidere er beskrivelserne relevante for undervisere, der skal tage stilling til, om der kan gives merit.

Europa-Kommissionens retningslinjer for ECTS anbefaler, at institutionerne opererer med ensartede kursusmoduler af fx 5 ECTS, og enheder der er delelig hermed (5,10,15, 20).

Vurdering af arbejdsbyrde

Der er blevet udviklet forskellige tilgange til at vurdere de studerendes arbejdsbyrde for at gennemføre et bestemt uddannelsesforløb. En tilgang, som Europa-Kommissionen anbefaler, er blevet udviklet i forbindelse med Tuning-projektet (Tuning Educational Structures in Europe).

Tuning-projektet har udviklet to skemaer, som kan være til hjælp, når arbejdsbyrden skal vurderes eller justeres. Det ene skema skal udfyldes af underviseren - det andet af den studerende. På den måde opnås et nuanceret syn på arbejdsbelastningen.

1. Skøn den studerendes arbejdsbyrde: Kursets samlede tidsmæssige arbejdsbelastning skal svare til det antal af ECTS-point, kurset giver. Der kan findes flere forskellige typer af aktivitet inden for et kursus, fx forelæsninger, seminarer, øvelser, selvstændige studier, feltarbejde, projekt mv. Disse indbefatter ligeledes opgaveskrivning, læsning af bøger og artikler, vejledning og fremlæggelser. Endvidere tæller både mundtlige og skriftlige eksaminer. Alt dette bør indgå, når arbejdsbelastningen vurderes.

2. Brug studenterevalueringer for at følge op på skøn: De studerende skal bidrage til evaluering af kurset. På baggrund af evalueringer kan det således fastslås, om antallet af ECTS-point svarer til den tidsmæssige arbejdsbelastning. Den oftest benyttede evalueringsmetode er spørgeskemaundersøgelse midt i semestret og ved semestrets afslutning. På baggrund af evalueringer kan der vise sig behov for at justere arbejdsbyrde og/eller uddannelsesaktiviteter.

Evalueringsinstituttet (EVA) har udarbejdet en evaluering om videregående uddannelsesinstitutioners anvendelse af ECTS.

Senest opdateret 05. marts 2014