Input til handlingsplanens første målsætning: Flere studerende skal have et studie- eller praktikophold i udlandet
Danske virksomheder har behov for færdiguddannede med kompetencer til at arbejde globalt. Mulighed for tilegnelse af gode sprogkompetencer samt interkulturelle kompetencer bør derfor indgå på de videregående uddannelser. Det er derfor utroligt vigtigt, at handlingsplanen sætter nye mål for at sikre, at flere studerende kommer på studie- og/eller praktikophold i udlandet.
Der er dog behov for en større differentiering i målene mellem de enkelte videregående uddannelser, end der lægges op til i handlingsplanen. Erhvervsakademi-, professionsbachelor- og universitetsuddannelsernes varighed, struktur og profil er meget forskellige. Det giver forskellige muligheder for internationaliseringsinitiativer på uddannelserne.
Målet om, at 50 pct. af de studerende har været på udveksling, er derfor relativt uambitiøst på universitetsuddannelserne set i forhold til uddannelsernes lange varighed, og de gode mulighed for at finde relevante uddannelseselementer på udenlandske universiteter i hele verden. Desuden bør udlandsophold bliver obligatorisk for studerende med et fremmedsprog som hoved- eller linjefag.
Erhvervsakademiuddannelserne og professionsuddannelserne har kortere varighed og nogle af uddannelserne er mere fokuseret på det danske arbejdsmarked, derfor bør der stilles andre krav her. På erhvervsakademi-uddannelserne er der ligeledes behov for at undersøge, hvordan kortere udlandsophold mere smidigt kan indgå på uddannelserne og i måltallene. For kommende sproglærer i folkeskolen bør det ligeledes være obligatorisk, at de har været på studie- eller praktikophold i et land, der taler det sprogfag, de skal undervise i.
Mobilitetsvinduer, udvekslingstilbud, automatisk merit for forhåndsgodkendte studieophold m.m. er alle gode initiativer, der kan medvirke til, at det bliver lettere for de studerende at få indlagt et udlandsophold i deres uddannelse. Yderligere er det glædeligt, at planen omfatter initiativer, der i højere grad gør det muligt at medtage eksamenskarakter fra studieophold i udlandet på det danske eksamensbevis.
Der er dog enkelte mindre gode elementer i strategien. Herunder at der indføres det omvendte STÅ-princip. Dette er ikke en løsning på balanceprincippet. Dette kan reducere internationaliseringen på de danske uddannelsesinstitutioner og ramme den type uddannelser, hvor det er sværere at finde relevante udvekslingspartnere i udlandet, der udbyder uddannelser på engelsk. F.eks. erhvervsakademierne og nogle af de tekniske uddannelser på bachelorniveauet. Yderligere er det vigtigt, at det ikke kommer til at reducere de internationalt orienterede sommerskoler.
Input til handlingsplanens anden målsætning: Danske videregående uddannelsesinstitutioner skal have stærkere internationale læringsmiljøer
Stærkere internationale læringsmiljøer er vigtige for at give de studerende kompetencer til at agere i en verden præget af øget internationalt økonomiske samarbejde og interaktion.
DI kan tilslutte sig initiativerne i handlingsplanen, som f.eks. at flere undervisere selv har taget på studieophold, kvaliteten af den engelsksprogede undervisning skal styrkes, øget anvendelse af IKT-støttet undervisning som en måde at internationalisere uddannelserne. Øget samarbejde med vækstlandene er ligeledes vigtigt. Ligesom øget rekruttering af udenlandske undervisere er vigtig.
Det er dog værd at bemærke, at de internationale kompetencer er mere nødvendige på nogle fag/uddannelser, f.eks. de merkantile universitetsuddannelser, mens de er mindre essentielle på uddannelser, der primært er rettet mod det danske arbejdsmarked eller opnåelse af en dansk autorisation. Graden af internationalisering af uddannelserne skal selvfølgelig afspejle arbejdsmarkedsbehov i fremtiden.
I forhold til dansk uddannelseseksport i udlandet er der vigtigt, at det er uddannelser af høj kvalitet, der udbydes i udlandet, og at udbuddet ikke går ud over kerneydelsen – udbud af uddannelser i Danmark. Ellers ødelægges det danske uddannelsesbrand, og det går ud over kvaliteten af uddannelserne udbudt i Danmark.
Yderligere er det glædeligt, at der lægges op til, at det afdækkes om det kan dokumenteres nemmere og mere ensartet, at studerende på dansksprogede uddannelser har dansk kompetencer svarende til A-niveau.Optagelse på de videregående uddannelser vil dermed blive mere smidig for ansøgere, der behersker dansk, men som ikke har taget en dansk adgangsgivende eksamen. F.eks. studerende med en IB-eksamen.
Input til handlingsplanens tredje målsætning: De studerende skal have styrkede fremmedsprogskompetencer
Stadig flere virksomhederne efterspørger medarbejdere, der kan bruge engelsk som deres arbejdssprog, og som mestrer et andet fremmedsprog ved siden af deres faglige uddannelse som ingeniør, økonom m.m. Samtidig har der dog i de seneste år været en uheldig udvikling, hvor stadig færre unge nyuddannede mestrer et andet fremmedsprog. Der har været satset for ensidigt på engelskkompetencer. DI har derfor længe peget på behovet for en handlingsplan for at øge fremmedsprogskompetencerne. Det er derfor utrolig glædeligt, at der i denne handlingsplan tages fat på området.
Vigtige initiativer er, at der sættes fokus på, at der uddannes tilstrækkeligt med sproglærere til folkeskolen, samt at ministeren bemyndiges til at griber ind, hvis dette ikke er tilfældet.
Styrkelse af fremmedsprogene på de videregående uddannelser, særlige sprogprofiler, dokumentation af fremmedsprogskompetencer på eksamensbeviset er alle vigtige elementer. DI havde dog også gerne set, at udspillet indeholdt forpligtelser til, at uddannelsesinstitutionerne gav interesserede studerende mulighed for at få feedback på deres engelskkompetencer, når stadigt flere studerende læser på engelsksprogede uddannelser, skriver opgaver på engelsk m.m.
Øget fokus på om der uddannes for få eller for mange fra sproguddannelserne i forhold til efterspørgselen på arbejdsmarkedet, samt særlig undersøgelse af behovet for tolke- og translatøruddannede er også glædeligt. DI kan ligeledes tilslutte sig, at der samarbejdes med de øvrige nordiske lande om udbud af uddannelse inden for de små sprogfag.
Det er rigtigt godt, at der sættes øget fokus på området.