DM’s høringssvar på Uddannelsesministerens handlingsplan for styrket internationalisering af de videregående uddannelser.
Indledningsvist vil DM (Dansk Magisterforening) gerne kvittere for et generelt godt og anvendeligt oplæg til det fortsatte arbejde med den internationale dimension af de danske videregående uddannelser. DM kan støtte mange af de initiativer og ideer i oplægget. Særligt er afskaffelsen af det hidtidige direkte økonomiske incitament til at undlade at sende danske studerende til udlandet, en meget stor forbedring.
Ligeledes er afskaffelsen af det hidtidige balanceprincip mellem ind- og udgående studentermobilitet en markant forbedring af regelsættet omkring udvikling af den internationale dimension.
Når det så er sagt, kan foreningen også pege på områder, hvor der er mangler i oplægget eller hvor der er risiko for, at oplæggets konklusioner peger i en forkert retning for fremtidens udvikling af de videregående uddannelser.
I forhold til de indledende overvejelser i oplægget om uddannelsernes kvalitet, ser DM en risiko for, at der sættes entydigt lighedstegn mellem en uddannelseskvalitet og dens øjeblikkelige relevans på arbejdsmarkedet. Samtidig er der i en sådan tilgang en risiko for, at man kommer til at operere med en alt for snæver opfattelse af, hvilken fremtidig erhvervsfunktion en dimittend fra en videregående uddannelse kan udfylde.
Hvor der tidligere var en meget entydig sammenhæng mellem en videregående uddannelse (en ”embedseksamen”) og den efterfølgende jobfunktion, viser de seneste mange års udvikling på arbejdsmarkedet heldigvis er stor opblødning af denne direkte og snævre sammenhæng mellem uddannelse og de efterfølgende jobmuligheder.
Relevansen og kvaliteten af en videregående uddannelse kan derfor ikke alene vurderes på baggrund af de aktuelle arbejdsmarkedsbehov, da disse ændrer sig med i et stadigt voksende tempo. Relevans og kvalitet må også vurderes i forhold til dimittendernes langsigtede evne til at omstille sig og deltage i udvikling af nye svar og løsninger på nye problemstillinger på arbejdsmarkedet generelt set. Men andre ord, er det generelle akademiske indhold af mindst lige så stor betydning for relevans og kvalitet af videregående uddannelser som det konkrete fagnære indhold.
Derfor skal en internationaliseringsstrategi heller ikke lægge for stor vægt på en meget snæver opfattelse af relevans af udlandsophold for en forventet erhvervsfunktion, da denne kan have ændret sig mange gange i løbet af de år, det tager at gennemføre en videregående uddannelse.
Det er derfor mindst lige så vigtigt i vurderingen af studie- eller praktikophold i udlandet, om de har bidraget til udvikling af interkulturel forståelse, sproglig indsigt m.v.
Dermed peges der også på den næste risiko i forbindelse med de begrundelser oplægget giver for øget satsning på den internationale dimension.
Det handler om, at oplægget flere steder nævner, at der også kan være tale om dansk systemeksport og dermed indtjening for både samfundet og den enkelte uddannelsesinstitution ved at sælge sine ”produkter” på det globale ”uddannelsesmarked”.
Netop i lyset af, at det er vigtigt at udenlandske studie- og praktikophold ikke alene bibringer den studerende nogle meget snævre kompetencer, er det også vigtigt ikke at understøtte en international udvikling af, at videregående uddannelser udelukkende kan og skal reguleres af markedets øjeblikkelige efterspørgsel. Danske regeringer og institutioner bør gå forrest i en argumentation om, at uddannelse – ud over at give anvendelige erhvervskvalifikationer – også handler om dannelse af aktive borgere i moderne demokratier og om udvikling af kommende generationer til at kunne begå sig i en stadigt mere globaliseret verden.
Hvis der så kan skabes aftaler med andre lande og deres institutioner, som også kan give et økonomisk afkast, har DM intet at indvende herimod, men det må aldrig udvikling sig til den primære drivkraft. De seneste årtiers historie er fyldt med eksempler på, at forsøg med at sælge uddannelser i andre lande har været et meget omkostningsfuldt eventyr, som i mange tilfælde har måttet lukkes ned igen med store tab til følge.
Som nævnt handler internationalisering for DM i meget høj grad også om udvikling af sproglige og interkulturelle kompetencer hos kommende generationer. DM anser derfor også sprog, sproglige studier og sprogvidenskab som relevante i deres egen ret, som ikke alene skal retfærdiggøres som en form for sidekompetence til andre – mere eksportrettede – fag.
DM har følgende bemærkninger og spørgsmål, hvad angår de målepunkter, som defineres i oplægget.
Til det første er det uklart, hvordan et udlandsophold defineres for at tælle med i den statistiske opgørelse. Handler det om et defineret antal ECTS-point eller skal regnes der med en anden definition?
Til det næste bør det vel overvejes om de nuværende vækst-lande også med sikkerhed vil fortsætte som sådan helt frem til 2020, eller om der skal ændres i denne målsætning, så den kan tage højde for eventuelle ændringer i den globale udvikling frem til 2020.
I forhold til den tredje, er det for DM afgørende vigtigt, at Danmark holder fast i princippet om skattefinansiering af videregående uddannelser – på trods af det pres, som kommer fra andre lande, hvor brugerbetaling har antaget helt enorme dimensioner, og hvor studielån meget nemt kan risikere at blive den næste låneboble, som brister.
Endelig er det i forhold til det fjerde målepunkt – ligesom det første – uklart, hvilke ophold i udlandet, der indgår i definitionen. Der tales her om ”korte” ophold i modsætning til første målepunkt, men længden indgår ikke i den efterfølgende beskrivelse og uddybning.
Afslutningsvist er det også vigtigt for DM at påpege, at der i meget højere grad end hidtil må satses på at understøtte undervisernes mobilitet. Når alle synes at være enige om, at det er ønskværdigt, at flere studerende tager studie- og praktikophold i udlandet, må dette understøttes af lærerne på de danske institutioner. Egne erfaringer og personligt kendskab til vilkårene for ophold i udlandet er helt afgørende for at kunne videregive positive historier og tilskynde studerende til at søge et relevant udlandsophold.
At ophold i udlandet desuden kan bringe andre erfaringer og undervisningsmetoder m.v. med tilbage og dermed udvikle kvaliteten af de danske studiemiljøer er en anden vigtig begrundelse for at sætte øget fokus på undervisernes mobilitet.
DM har i forbindelse med mange af de seneste forhandlinger om stillingsstrukturer og den akademiske overenskomst argumenteret for indførelse af ordninger om ”Sabbatical leave” som kendes fra mange udenlandske institutioner. Dette vil give en væsentligt bedre mulighed for, at underviserne kan få tiden til at deltage i det internationale udviklingsarbejde – og dermed medvirke til bibeholdelsen og udviklingen af den høje kvalitet af danske videregående uddannelser.
Derfor bør de seminarer og konferencer om erfaringsudveksling m.v., som omtales i oplægget ikke alene forbeholdes ledelserne på institutionerne. Underviserne og deres erfaringer må også inddrages direkte, hvis der skal ske en succesfuld implementering ude i alle landets undervisningslokaler – hvad enten de er fysiske eller virtuelle.