Handlingsplan ’Øget indsigt gennem globalt udsyn – Flere studerende på studieophold i udlandet, styrkede internationale læringsmiljøer og bedre fremmedsprogskompetencer.”
Bag handlingsplanen ligger en stærk vision om mere internationalisering af de danske videregående uddannelser, præcis som også AAU ønsker det. Danmark er et lille land, og vores forsatte vækst, innovations – og konkurrenceevne er afhængig af, at vi har adgang til internationale kompetencer.Vores uddannelses-institutioner skal have en høj kvalitet, og det kobles tæt sammen med at der et internationalt åbent miljø, og at de studerende har fagligt relevante og internationalt efterspurgte kompetencer. Et udlandsophold, såvel som det at være eksponeret for internationalisering – at – home’ qua de internationale studerende man møder på campus, giver nye internationale perspektiver på ens fag, nye pædagogiske erfaringer, styrkede sprogkundskaber, og selvfølgelig nye oplevelser og kontakter til medstuderende og virksomheder/organisatorer i andre lande.
Flere af indsatserne i handlingsplanen afspejler AAU’s overordnede strategi og den konkrete udmøntningsplan inden for internationalisering og globalisering, som AAU pt. arbejder med. Den nye handlingsplan udtrykker derfor en værdifuld tilkendegivelse af, at regeringen er ambitiøs i forhold til internationalisering af danske universiteter og danske talenter, og er samtidig et konkret redskab til at understøtte vores egne internationaliseringsindsatser. F.eks. er det et godt signal, at udlandspraktik, som AAU i udstrakt grad gør brug af, fremhæves i handlingsplanen, samt at der nu er givet frihed til at udbyde uddannelser i udlandet. Mange af handlingsplanens indsatser fordrer dog en tilpasning af lovgivningen, for at de kan lade sig gøre.
Specifikke bemærkninger til de tre målsætninger/underafsnit:
Målsætning 1. Flere studerende skal have et studie eller praktikophold i udlandet
Målpunkt 1, som siger at der i 2020 bør have været mindst 50% af dimittender fra de danske videregående uddannelsesinstitutioner på studie- eller praktikophold i udlandet, er et meget ambitiøst mål og afspejler ikke den udvikling i udgående mobilitet, der har været de sidste par år, hvorfor det kan det blive svært at indfri målet. Det kan kræve ekstra administration og ekstra indsatser for at nå målet.
Det er også værd at bemærke at professions - og erhvervs-højskolerne har en meget lav udgående mobilitet. Det er derfor afgørende, at det ikke blive et fælles sektormål, da det så vil betyde at universiteterne skal sende ekstra flere ud. (Handlingsplanen nævner, at knap 28 % af universitets-studerende var på studieophold i 2011, mens det gjaldt 8 % af de studerende på professionshøjskoler og 4 % af de studerende på erhvervsakademierne. Kilde: Danmarks Statistik, sammenfaldende med Uddannelsesministeriets mobilitetsstatistik).
1.2. Udvikle attraktive og nemt tilgængelige udvekslingstilbud.
Dette er en rigtig ambition. AAU har allerede meritgivende udlandsophold som en attraktiv mulighed, men at gøre det til en mere integreret del af den danske uddannelse er en positiv målsætning, som kan have en positiv signalværdi for vores studiers videre arbejde med at indtænke forskellige mobilitetsvinduer.
1.3. Automatisk merit
Vi er positive over for muligheden for automatisk merit og forventer, at det vil føre til, at der bliver tildelt merit for flere ECTS-point, end tilfældet er i dag.
PÅ AAU sker der en forholdsvis hurtig indmeritering af merit når den studerende vender tilbage efter et udlandsophold, men vi arbejder også på nye indsatser for at sikre mere automatisk merit, fx nye Fast-Track udlandsopholdspakker, hvor forhåndsmerit og kursusudbud på partneruniversiteter er angivet, digitale forhåndsmerit-procedurer mv. Derfor er AAU også forbeholden over for forslaget om at uddannelses-institutionerne skal etablere en database med fag, der forhåndsgodkendes. Vi er enige i intentionen om at skabe mere gennemsigtighed, men en sådan database vil betyde en utrolig stor administrativ byrde, både at oprette og især at holde opdateret idet partneruniversiteterne løbende udskifter deres kursusudbud. I stedet vil de indsatser og værktøjer, der nu er i gangsat imødekomme behovet for at kunne sikre forhåndsmerit.
I forhold til SU-reformen og de seneste bekendtgørelsesændringer (lovforslagstekst fremsat 28. maj og det foreløbige udkast til ændring af bekendtgørelser som opfølgning på ændring af universitetsloven, jf. § 1 i lov nr. 898 af 4. juli 2013) bemærker AAU, at det kan blive et problem at sikre fuld merit, når det fulde ansvar for at sammensætte forslag til studieplan nu er placeret alene hos den studerende. I bekendtgørelses-ændringerne står, at der eventuelt kan ske faglig støtte fra universitetet. Ændringen fra et fælles ansvar til at det nu er de studerendes eget ansvar vil skabe usikkerhed blandt studerende om hvorvidt de, hvis fag aflyses på deres udenlandske gæsteuniversitet, formår, uden at kunne forvente hjælp fra studiet, at finde afløsningsfag. Det er en berettiget usikkerhed, og hvis de ikke vil risikere at blive forsinkede i deres studie kan det betyde at de vælger et udlandsophold fra. Det vil være en uheldig udvikling både i forhold til målene i denne internationaliseringshandlingsplan og i forhold til universiteternes egne indsatser for at øge udgående mobilitet.
1.5. Flere studerende på praktikophold i udlandet
Det er meget positivt, at regeringen ønsker at fremme udlandspraktikophold. Ca. halvdelen af AAU’s udrejsende studerende rejser up på et praktikophold, og praktikophold tilfører værdi hhv. for den studerende, uddannelses-institutionen og samfundet:
Værdi for den studerende:
- Det styrker de studerende både fagligt og personligt. Den studerende lærer at omsætte teori til praksis og metodiske færdigheder som den studerende har tilegnet sig under praktikopholdet styrker det faglige niveau. Ligeledes skal den studerende også formå at viderebringe viden om den
nyeste forskning og resultater indenfor sit fagområde. På det personlige plan opnår den studerende større selvstændighed og kulturelle kompetencer. - En professors udtalelse om en studerendes arbejdsmoral og –kompetencer er ikke det samme som en udtalelse fra et praktiksted.
- Det giver den studerende mulighed for at udvikle egenskaber til at kunne begå sig på arbejdspladser og udvikle arbejdsetikette og –moral.
- Det forbedrer muligheden for at få job efter endt uddannelse. Samarbejdet med erhvervslivet har afgørende betydning for den studerendes første job og kan føre til reel ansættelse ved praktikværten efter endt uddannelse (Kilde: Kandidat- og aftagerundersøgelsen 208-2009 fra AAU & Kandidatundersøgelsen fra RUC 2007; Stud.erhvervs.parat, Danske Universiteter, 2012)
Værdi for uddannelsesinstitutionen:
- Det styrker uddannelsesinstitutionens internationale profil og højner kvaliteten i uddannelserne
- Det giver uddannelsesinstitutionen mulighed for at vurdere, om uddannelsens indhold stemmer overens med erhvervslivets efterspørgsel
- Det kan åbne døre for nye samarbejds- og forskningsmuligheder
Værdi for samfundet:
- Erhvervslivet foretrækker umiddelbart kandidater med praktikophold i udlandet, idet den studerende via praktikken opnår konkret erhvervserfaring kombineret med interkulturelle kompetencer og udviser mere fleksibilitet over for arbejdskultur og organisering (Kilde: Praktik i udlandet, Styrelsen for International Uddannelse, 2010; Stud.erhvervs.parat., Danske Universiteter, 2012).
- At studerende med udlandspraktikophold har gode muligheder for at få arbejde efter endt uddannelse er med til at spare samfundet for udgifter forbundet med ledighed blandt dimittender.
- At samfundet kan omsætte viden til værdi er væsentligt for Danmarks innovationsevne og konkurrencedygtighed. Uddannelsessystemet skal have mere fokus på innovation, studerende skal i spil som ressource, der kan styrke koblingen mellem videns institutioner og virksomheder.
- Projekter, der har fokus på konkrete praktiske udfordringer i virksomheder og som skal inddrage studerende for at styrke de studerendes innovative kompetencer og udvikle uddannelserne, skal understøttes.
1.7. Udlandsstipendieordningen videreføres og administrationen forenkles, og til dels pkt. 1.8
AAU er ikke tilhænger af at gøre det nemmere for de studerende at komme ud med udlandsstipendieordningen. AAU finder det nedslående, at sektorens mange kritiske input til udlandsstipendieordningen ved de sidste høringsmuligheder (balancearbejdsgruppen i løbet af foråret, høring om universitetslovsændring i forhold til justering i tilskuds-princippet for international mobilitet i august, høring over udkast til ændring af SU-bekendtgørelsen i maj, etc.) ikke ser ud til at udmønte sig i konstruktive forslag fra ministeriets side om hvordan man skal håndtere det, at udlands-stipendieordningen er en konkurrenceforvridende ordning i forhold til at kunne sende studerende ud på gode, kvalitetssikrede udvekslingsaftaler.
Det bliver sværere at indgå aftaler med de eftertragtede udenlandske universiteter, der hellere vil lave aftaler om at optage danske studerende med udlandsstipendium end at lave udvekslingsaftaler med de danske universiteter. Derudover vil mobiliteten på Erasmus-ordningen til de europæiske universiteter mindskes, når de studerende får endnu friere mulighed for at vælge de mere populære universiteter i USA og Australien mv.
1.10 Mulighed for at anvende udlandsstipendieordning i forbindelse med samarbejdsaftaler
AAU giver positiv opbakning til forslaget, og påpeger, at det er vigtigt at se hvad den arbejdsgruppe, der skal nedsættes under UI, vil konkludere. Gruppen har endnu ikke påbegyndt sit arbejde.
Målsætning 2 – Danske videregående uddannelsesinstitutioner skal have stærkere internationale læringsmiljøer.
Indholdet i afsnittet stemmer ikke overens med titlen – de forslåede indsatser er udmærkede men afsnittet/målsætningen adresserer på ufuldstændig vis hvad det vil sige at skabe et internationalt campusmiljø og et internationalt læringsmiljø, og nævner ikke en lang række oplagte indsatser; f. eks international curriculum, indsatser for at uddanne til et globalt samfund, internationalisering at home, styrkelse af konkrete, internationale kompetencer, integration af de udenlandske studerendes internationale kompetencer. Det kan skyldes, at disse muligheder vil blive berørt i den næste version af
handlingsplanen, der omhandler rekruttering og fastholdelse, men helhedsindtrykket er et mangelfuldt afsnit.
2.4. Samarbejde med vækstlandene skal styrkes gennem innovationscentrene
AAU er positiv over for øget samarbejde med innovations-centrene. Især interessante perspektiver i Indien, hvor det nye center kan tjene som brobygger. I andre lande som fx Kina har AAU en del samarbejdsaftaler, udveksling og samarbejde i det hele taget i forvejen. Forretningsmodellen i samarbejdet skal dog overvejes. Fx er det uforholdsmæssigt dyrt for universiteterne at være med i Top Talent programmet i Kina (Guld/sølvmedlemskab, rejser, medarbejder ressourcer, forberedelse og afspadsering), og hvis TT skal rulles ud på de andre centre bør ministeriet overveje om den nuværende forretningsmodel på sigt hindrer den fulde udnyttelse af innovationscentrene og deres netværk.
AAU har først og fremmest den faglige kvalitet for øje, og at vi altid vil anbefale udenlandske universiteter til vores studerende ud fra faglige kvalitetskriterier. AAU støtter studentermobiliteten til og fra vækstlandene, og bakker op om at det er et politisk ønske at styrke relationerne med disse lande.
2.6 Der skal sikres størst mulig dansk deltagelse i de europæiske og nordiske uddannelsesprogrammer
AAU hilser et tættere samarbejde med det nationale kontor for EU-uddannelsessamarbejde meget velkomment.
2.7. Institutionerne bør udbygge anvendelsen af strategiske partnerskaber
AAU ser positivt på, at der iværksættes en undersøgelse af udbredelsen af dobbelt/joint degrees.
2.9. Institutionernes udbud af uddannelser og uddannelsesforløb i udlandet – enten som eneudbydere eller med partnerinstitution(er) – bør udvides.
Opbakning til dette punkt og til intentionen om at Danmark skal styrke sin eksport af videregående uddannelser og vinden om videregående uddannelser. Uddannelseseksport er ikke et stort forretningsområde i Danmark, men den store vækst i det globale uddannelsesmarked bør få danske universiteter til at koble faktura, forretning og uddannelse.
AAU deltog i DEAs tænkeboks i forsommeren 2013, der resulterede i et strategioplæg ’Uddannelseseksport – det nye bacon’. Tænkeboksen producerede tre anbefalinger til hvordan potentialet i dansk uddannelseseksport kan udnyttes optimalt. AAU forslår ministeriet at arbejde videre med disse anbefalinger:
- Etablering af midlertidig task-force for dansk uddannelseseksport
- Nedsættelse af ministerielt udvalg
- Uddannelsesinstitutionerne skal udarbejde en strategi for uddannelseseksport
Målsætning 3 – De studerende skal have styrkede fremmedsprogskompetencer
3.7. Der bør være øget nordisk samarbejde om små sprogfag
Tanken er positiv, men reelt er det AAU’s vurdering, at de studerende vil fravælge en sproguddannelse i fx Tysk eller Fransk, hvis de ikke kan tage den samlede uddannelse på det samme universitet, og i øvrigt sandsynligvis samtidig også skal på studieophold og eventuelt praktikophold i det pågældende sprogområde. Spørgsmålet er, om - hvis man er interesseret i fransk og gerne vil til udlandet - man så ikke snarere vil søge til Frankrig og læse.