Danske Universiteter har ved e-mail af 27. juni 2013 anmodet universitetet om evt. bemærkninger til Regeringens handlingsplan ”Øget indsigt gennem globalt udsyn – Flere studerende på studieophold i udlandet, styrkede internationale lærings-
miljøer og bedre fremmedsprogskompetencer”.
Syddansk Universitet har følgende bemærkninger til Regeringens Handlingsplan:
Det er meget positivt, at Regeringen har fokus på internatio-naliseringsområdet, og at Regeringen med den formulerede handlingsplan vil prioritere følgende tre målsætninger:
1. Flere studerende skal have et studie- eller praktikophold i udlandet.
2. Danske videregående uddannelsesinstitutioner skal have stærkere internationale læringsmiljøer.
3. De studerende skal have styrkede fremmedsprogs-kompetencer.
Universitetet har følgende bemærkninger (med kursiv) til Handlingsplanens fire målepunkter:
1) Flere danske studerende på studie- eller praktikophold i udlandet.
Antallet af danske studerende, der har været på et studie- eller praktikophold i udlandet i løbet af deres studier, skal øges fra 17 % i 2011 til 50 % i 2020.
- Syddansk Universitet støtter målsætningen om, at flere studerende skal have mulighed for at komme på studie- eller praktikophold i udlandet. Det er et ambitiøst mål, som der skal ydes en meget stor indsats for at opfylde, men vi støtter helt klart retningen.
- Opfyldelsen af måltallet vil være afhængig af, at universiteterne kan stille tilsvarende pladser til rådighed for udenlandske studerende på studieophold i Danmark.
- Universitetet ser gerne, at Uddannelsesministeriet følger antallet af indgående og udgående studerende tæt i de følgende år.
2) Flere danske studerende på korte ophold i vækstlande.
Antallet af danske studerende, der har været på et studie- eller praktikophold i vækstlande i løbet af deres studier, skal øges med 15 % om året.
- Det er ikke præcist defineret, hvilke lande, der betragtes som vækstlande.
- Der vil være store udfordringer forbundet med opfyldelsen af dette målepunkt, idet et ofte manglende udbud af relevante kurser på engelsk i disse lande vanskeliggør en stigning i den fra Danmark udgående mobilitet. Hertil kommer, at det er en indbygget forudsætning ved samarbejde under EU-programmet Erasmus og under det kommende program ’Erasmus Plus 2014-2020’ -, hvor europæiske universiteter indgår i et forpligtende samarbejde om kapacitetsopbygning i vækstlandene, at mobilitetsstrømmene oftest skal være én vejs - fra vækstlande til EU-lande.
3) Flere samarbejder om dobbelt-/fællesgrader med udenlandske institutioner.
I 2020 skal andelen af samarbejder om dobbelt- og/eller fællesgrader mellem udenlandske og danske uddannelses-institutioner være øget med 20 % i forhold til 2012 – målt på sektorniveau.
- Målepunktet støttes. Universitetet ser frem til, at Uddannelsesministeriet – som nævnt i Handlingsplanen - vil se på rammebetingelserne på området samt planlægger at afdække eksisterende problemstillinger i dialog med uddannelsesinstitutionerne.
4) Flere danske studerende på korte ophold i ikke-
engelsktalende europæiske lande.
Herunder skal antallet af danske studerende på studie- eller praktikophold i de danske nabolande stige med minimum 15 % om året.
- Ingen bemærkninger.
Syddansk Universitet har følgende bemærkninger (med kursiv) til nedenstående udvalgte 6 initiativer ud af Handlingsplanens 31 initiativer:
1. Ordinære videregående uddannelse bør indeholde et mobilitetsvindue.
- Forslaget støttes. Et mobilitetsvindue bør dog enten passe ind i uddannelsens faglige profil eller have en tilpas grad af fleksibilitet. Forslaget bør ikke få den effekt, at det indsnævrer muligheden for, at studerende selvstændigt kan tilrettelægge et studieophold, der kan give en specialiseret faglig profil.
2. Der skal indføres automatisk merit for alle forhånds-godkendte studieophold.
- Forslaget støttes, idet muligheden for automatisk merit kan bevirke, at der bliver tildelt merit for flere ECTS-point, end tilfældet er i dag.
3. De studerende skal have mulighed for at få omregnet eksamensresultater fra studieophold i udlandet til dansk karakterskala.
- Som det er nu, opgøres eksamensresultater fra studieophold i udlandet alene som bestået/ikke-bestået. Hvis eksamensresultater fra udlandsophold oversættes til den danske karakterskala, vil der skulle udarbejdes oversættelsesskalaer. Dette arbejde bør ligge i Uddannelsesministeriet og ikke på institutionerne, da ministeriet allerede har erfaring med oversættelse af eksamensresultater. Forslaget indeholder en udfordring i og med, at der er forskellig praksis f.eks. for, hvornår en studerende tildeles topkarakter. De forskellige landes karaktersystemer kan dermed tænkes at få større indflydelse på de studerendes valg af udvekslings-destination, end det er tilfældet i dag. Det vil desuden blive mere vanskeligt at sammenligne karakterer blandt studerende, der har været på studieophold i lande med forskellige karaktersystemer.
4. Institutionerne skal have større økonomisk tilskyndelse til at sende studerende på udvekslingsophold i udlandet. Samtidig ophæves kravet om, at der skal være balance mellem den indgående og den udgående mobilitet. – Fremadrettet skal der ydes tilskud til aktivitet optjent af den udgående mobilitet frem for af den indgående mobilitet. Institutionerne får mulighed for at dække udgifterne til den indgående mobilitet af deres finanslovsbevillinger eller øvrige indtægtskilder.
- Det er universitetets opfattelse, at en justering af tilskuds-princippet kan risikere at få en negativ effekt på de af universitetets udvekslingsaftaler, der er indgået på universitetsplan – dækkende alle fakulteter (også benævnt som ’university wide agreements’). Den fleksibilitet, som universitetet hidtil har kunnet yde over for attraktive partneruniversiteter *) ved at kunne sende studerende fra ét fakultet og lade et andet fakultet modtage studerende, reduceres kraftigt med den foreslåede tilskudsmodel. Der vil med det omvendte STÅs princip nødvendigvis inden for hvert enkelt fakultet være fokus på mobilitetstypen (udgående contra indkommende). De enkelte fakulteters incitament til at udbyde kurser, der kan følges af udvekslingsstuderende fra andre fakulteter og generelt at modtage studerende fra andre fakulteters samarbejds-partnere, vil således mindskes. Dette forhold kan risikere at bevirke et fald i det enkelte universitets internationaliseringsgrad.
*) = Partneruniversiteter i lande som USA, Canada, Australien, Sydamerika og Asien, og som er yderst efter-spurgte destinationer for universitetets egne studerende. - Det er Studieservices opfattelse, at forslaget om en ændring af tilskudsprincippet ikke øger det økonomiske incitament til at sende flere studerende ud. Rent økonomisk betragtet er det mindre udgiftstungt at begrænse antallet af indkommende studerende end at arbejde for at øge den udgående mobilitet. Der er store faste omkostninger forbundet med at etablere attraktive udvekslingsaftaler, at vejlede de studerende samt at yde den rette service i forbindelse med udsendelsen af egne studerende.
Forslaget løser hjemmelproblemet, idet universiteterne gives mulighed for – om muligt - at finansiere en økonomisk ubalance mellem ind- og udrejsende udvekslingsstuderende af egne midler. Forslaget er dermed udgiftsneutralt for staten, men ikke for universiteterne. - Universitetet kan endelig være bekymret for, at en justering af tilskudsprincippet kan have en generel opbremsende effekt på området international studentermobilitet. Syddansk Universitet imødeser derfor, at Ministeriet vil følge udviklingen på området.
5. Samarbejdet med vækstlandene skal styrkes gennem innovationscentrene.
- Forslaget støttes.
6. Der skal sikres størst mulig dansk deltagelse i de europæiske og nordiske uddannelsesprogrammer.
- Universitetet anser det som positivt med en øget deltagelse i europæiske og nordiske uddannelsesprogrammer.
På rektors vegne
Jørgen Schou
Kontorchef, Juridisk Kontor, Ledelsessekretariatet