Gå til indhold

Seminar om længerevarende mobilitet for elever i skoleudvekslingspartnerskaber

Det spanske Erasmus+kontor arrangerer seminaret “Long-term Study Mobility (School Exchange partnerships)” på Tenerife, hvor du kan lære om potentialet i længerevarende mobilitet (2-12 måneder) for elever og møde mulige partnere til fremtidige skoleudvekslingspartnerskaber.
  • Tid og sted
  • Hvornår 24. oktober 2018 til 27. oktober 2018
  • Hvor Santa Cruz de Tenerife, Tenerife, Spanien
  • Målgruppe Tilmelding nederst på siden

Målgruppe

Målgruppen for seminaret er repræsentanter fra alle typer af institutioner og organisationer i skolesektoren, som er interesserede i temaet. Deltagerne ved seminaret skal have planer om, at deres institution/organisation vil deltage i et Erasmus+ skoleudvekslingspartnerskab, og man vil ved seminaret kunne mødes og netværke med eventuelle fremtidige partnere.

Formål

Langvarig mobilitet (2-12 måneder) for elever (i alderen 14 år og derover) styrker samarbejdet mellem de deltagende skoler i skoleudvekslingspartnerskaber (KA229), bidrager til aktiviteternes indvirkning på institutionelt plan og giver gode muligheder for internationalisering.

Dette kontaktseminar har således til formål at:
• Arbejde med merværdi af længerevarende mobilitet for elever.
• Formulere arbejdsstrategier til at styre aktiviteterne.
• Definere værktøjer til forbedring og måling af effekten på skolerne.
• Dele eksempler på god praksis.
• Oprette et netværksmiljø, der gør det muligt at finde partnere til ansøgningsrunden i 2019.
• Hjælpe potentielle ansøgere til at arbejde på foreløbige projektforslag.

Program

Programmet for seminaret er endnu ikke fastlagt, men vil starte med registrering og middag den 24. oktober og slutte med frokost ca. kl. 12.00 den 27. oktober.  

 

Tilmelding         

Styrelsen for Forskning og Uddannelse har plads til fire deltagere fra Danmark.
For at komme i betragtning, skal du udfylde nedenstående ansøgningsskema.

Der er lukket for tilmelding.

Ansøgningsfristen er den 10. september 2018 kl. 10.00.

Du vil hurtigst muligt efter ansøgningsfristens udløb få besked, om du har fået en plads ved seminaret.

Alle udgifter til rejse og ophold dækkes af Erasmus+ programmet.

Handlinger tilknyttet webside

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
Senest opdateret 26. juni 2024

Afsendere