Kontaktseminar om kreativ kunst som vej til inklusion
- https://ufm.dk/uddannelse/tilskud-til-udveksling-og-internationale-projekter/arrangementer/2019/kontaktseminar-om-kreativ-kunst-som-vej-til-inklusion
- Kontaktseminar om kreativ kunst som vej til inklusion
- 2019-10-10T00:00:00+02:00
- 2019-10-13T23:59:59+02:00
- Beskæftiger du dig med børn i alderen 6-16 år i skolesektoren? Og er du interesseret i at etablere projektsamarbejde med dine europæiske kollegaer? Kom med til kontaktseminar under temaet ”Kreativ Kunst som Vej Til Inklusion” og mød andre med samme interesser.
- Tid og sted
- Hvornår 10. oktober 2019 til 13. oktober 2019
- Hvor Düsseldorf, Tyskland
Målgruppe
Kontaktseminaret henvender sig til lærere, ledere og andre medarbejdere i skolesektoren, der interesserer sig for kreativ kunst og læring som et middel til inklusion af elever med forskellig baggrund og kompetencer. Kontaktseminaret giver derudover deltagere mulighed for at dele viden om emnet og finde partnerskoler til fremtidige skoleudvekslingspartnerskaber. Seminaret indeholder også workshops med information om finansieringsmuligheder i Ersamus+ og om eTwinning, som er en kommunikationsplatform til netværk og projektarbejde.
Formål
Formålet med kontaktseminaret er at udveksle viden og erfaring med europæiske kollegaer. Derudover er formålet med seminaret at skabe rammerne for et muligt match mellem fremtidige skoleudvekslingspartnerskaber, der eventuelt kan arbejde videre med de ideer om kreativ kunst og læring som vej til inklusion, som deltagerne er nået frem til på seminaret.
Tilmelding
For at komme med skal du udfylde et ansøgningsskema, hvor du kort begrunder din motivation for at deltage.
Ansøgning skal ske via nedenstående link:
Søg senest den 15. juni 2019
Styrelsen for Forskning og Uddannelse dækker rejseudgifter på op til €500.
Det tyske Erasmus+ kontor dækker omkostningerne i forbindelse med opholdet og studieturen.
Kontakt
Handlinger tilknyttet webside