Gå til indhold

Seminar om kommunikation og formidling - Få nye redskaber til formidlingen af dit Erasmus+ projekt

Det belgiske Erasmus+ kontor holder et seminar med henblik på at udveksle nye metoder, redskaber og god praksis om kommunikation og formidling på tværs af sektorer. Ansøgninsfristen er den 1. april 2019.
  • Tid og sted
  • Hvornår 06. maj 2019 til 07. maj 2019
  • Hvor Belgien, Bruxelles

Målgruppe

Seminaret henvender sig til Erasmus+ modtagere, som arbejder med formidling af deres projektresultater i følgende sektorer:

  • Erasmus+ Erhvervsrettet: Erhvervsrettet grund- og efteruddannelse
  • Erasmus+ Skole: Dagtilbud, grundskole og ungdomsuddannelse
  • Erasmus+ Voksen: Almen voksenuddannelse og folkeoplysning
  • Erasmus+ Videregående: Videregående uddannelser

Formål

Formålet med seminaret er, at deltagerne fra de forskellige sektorer kan udveksle deres viden og erfaringer inden for god praksis om kommunikation og formidling. Deltagerne får også mulighed for at stifte bekendtskab med nye metoder og platforme for kommunikation. Seminaret er også en god mulighed for at udvide sit netværk med internationale kontakter.

Praktisk

Styrelsen for Forskning og Uddannelse har mulighed for at sende op til to deltagere til seminaret. For at komme i betragtning skal du udfylde nedenstående ansøgningsskema, hvor du kort begrunder din motivation for at deltage.

Udgifter til rejse og ophold dækkes af Erasmus+ programmet.

Ansøgningsfrist: Den 1. april 2019

Kontakt

Mads Madsen Henriksen
Fuldmægtig
Tlf.: +45 72 31 88 99
Email: mmh@ufm.dk

Handlinger tilknyttet webside

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
Senest opdateret 26. juni 2024

Afsendere