Træningskursus for ungdomsarbejdere om ETS Competence Model
- https://ufm.dk/uddannelse/tilskud-til-udveksling-og-internationale-projekter/arrangementer/2019/traeningskursus-for-ungdomsarbejdere-om-ets-competence-model
- Træningskursus for ungdomsarbejdere om ETS Competence Model
- 2019-05-06T00:00:00+02:00
- 2019-05-12T23:59:59+02:00
- Vil du videreudvikle og reflektere over din tilgang til ungdomsarbejde? Så kom med til Tyskland den 6.-12. maj 2019. Søg senest 17. februar 2019.
- Tid og sted
- Hvornår 06. maj 2019 til 12. maj 2019
- Hvor Bornheim-Walberberg, Tyskland
Målgruppe
Træningskurset henvender sig til ungdomsarbejdere, som arbejder direkte med unge, og som har erfaring med international mobilitet. Som deltager skal du have lyst til at bidrage med konstruktiv feedback efter kursets afslutning, da dit input vil blive brugt til at videreudvikle kurset, som er nyoprettet.
Formål
Træningskurset 'YOCOMO 2' tager udgangspunkt i European Training Strategy (ETS), herunder ETS Competence Model for Youth Workers to Work Internationally. Dette er YOCOMO-kursus nummer to, og formålet er at give deltagerne mulighed for at udforske, hvilke attituder og tilgange de har til ungdomsarbejde, herunder hvilke aspekter man som ungdomsarbejder kan arbejde videre med. Kurset lægger op til kritisk refleksion af egen praksis med henblik på videreudvikling af relevante kompetencer.
Træningskurset indeholder i alt tre elementer og er baseret på blended learning-konceptet. Det betyder, at træningskurset består af et fysisk kursus i Tyskland (fem dage plus to rejsedage) samt to onlinekursuser (ét kursus før og ét kursus efter selve træningskurset). Det forventes, at du som deltager bruger mellem otte og ti timer per onlinekursus.
Tilmelding
For at komme i betragtning som deltager skal du udfylde det online ansøgningsskema på SALTO-YOUTH's hjemmeside. Rejseudgifter til træningskurset (op til 500 euro) dækkes af Styrelsen for Forskning og Uddannelse. Alle andre udgifter i forbindelse med træningskurset dækkes af arrangørerne, som er SALTO Training and Cooperation Resource Centre og det tyske nationale agentur for Erasmus+. Træningskurset finder sted i Bornheim-Walberberg i Tyskland den 6. - 12. maj 2019 og foregår på engelsk.
Der er ansøgningsfrist den 17. februar 2019.
Handlinger tilknyttet webside