Gå til indhold

Træningskursus om ungdomsudvekslinger i Erasmus+

Træningskurset "Star of Europe" foregår i Kroatien og henvender sig til ungdomsarbejdere og -ledere, som ønsker et indgående kendskab til alle faser af en ungdomsudveksling. Søg senest 3. marts 2019.
  • Tid og sted
  • Hvornår 09. april 2019 til 13. april 2019
  • Hvor Zagreb, Kroatien

Målgruppe

Træningskurset henvender sig til ungdomsarbejdere og -ledere over 18 år, samt andre som jævnligt arbejder direkte med grupper af unge mennesker. Bemærk, at ansøgere, som i forvejen arbejder med en gruppe unge mennesker, der er interesserede i at lave en ungdomsudveksling, prioriteres.

Formål

Som deltager vil du få en forståelse for alle faser af en ungdomsudveksling, samt hvilke elementer, der er afgørende for kvaliteten af et projekt. Du får også viden om unge deltageres inddragelse og læringsmuligheder, samt viden om ligeværdige partnerskaber i forbindelse med planlægning, implementering og afrapportering af et projekt. 

Tilmelding

For at komme i betragtning som deltager skal du udfylde det online ansøgningsskema på SALTO-YOUTH's hjemmeside.

Der er ansøgningsfrist den 3. marts 2019.

Rejseudgifter til træningskurset (maksimalt 500 euro per person) dækkes af Styrelsen for Forskning og Uddannelse, og alle andre udgifter forbundet med træningskurset dækkes af Erasmus+. Træningskurset foregår på engelsk.

Handlinger tilknyttet webside

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
Senest opdateret 26. juni 2024

Afsendere