Gå til indhold

AFLYST: Højere kvalitet i Erasmus+ mobilitetsprojekter i skolesektoren – Dialog mellem nationale koordinatorer, kursusudbydere og skoler

Har du og din institution erfaringer med efteruddannelse og/eller job shadowing i Europa? Har I lyst til at lære mere om mulighederne i det nye Erasmus+ 2021-program? Så afholder det tyske Erasmus+ kontor et spændende seminar, der tager disse emner op til diskussion.
  • Tid og sted
  • Hvornår 14. juni 2020 til 16. juni 2020
  • Hvor Köln, Tyskland

Som følge af udviklingen i relation til coronavirus (COVID-19) er denne aktivitet aflyst. 

Målgruppe

Seminaret henvender sig til kursusudbydere og partnere i mobilitetsprojekter (KA101) for skolesektoren, herunder koordinatorer, skolelærere og –ledere. 

Indhold

I det nye Erasmus+ program, der træder i kraft fra 2021, er der fokus på inklusion og diversitet. Hvordan sikrer man denne europæiske dimension i Erasmus+ mobilitetsprojekter? Hvilke efteruddannelseskurser er nødvendige? Seminaret vil sætte fokus på udbredelse af bedste praksis, gennemgå kursuskataloget for det nye program samt åbne op for diskussion af generelle kvalitetskriterier med inputs fra deltagerne.

Formålet er at dele erfaringer mellem målgruppe, kursusudbydere og nationale koordinatorer, der skal sikre den faglige kvalitet i job shadowing og efteruddannelse for skolesektoren.

Tilmelding

Seminaret foregår på engelsk og afholdes af det tyske Erasmus+ kontor.
Deltagelse og ophold dækkes af de tyske værter. Rejseomkostninger for op til 3700 kr. dækkes af det nationale Erasmus+ kontor.

For at komme i betragtning som deltager skal du udfylde nedenstående ansøgningsskema.

Der er ansøgningsfrist den 17. marts 2020.

Kontakt

Alexander Theis Kjærby Andersen
Fuldmægtig
Tlf.: 72318905
Email: atka@ufm.dk

Handlinger tilknyttet webside

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
Senest opdateret 26. juni 2024