Gå til indhold

Træningskursus for nybegyndere i Erasmus+ Ungdom og Det Europæiske Solidaritetskorps

Har du lyst til at gennemføre internationale aktiviteter for unge? Så deltag i det online træningskursus "Appetiser" i perioden 24. august - 7. september 2020. Søg senest den 15. juli.
  • Tid og sted
  • Hvornår 24. august 2020 til 07. september 2020
  • Hvor Online

Målgruppe

Træningskurset 'Appetiser' henvender sig til ungdomsarbejdere over 18 år, som endnu ikke har prøvet at arrangere internationale aktiviteter i Erasmus+ Ungdom eller Det Europæiske Solidaritetskorps, og som i kraft af sin rolle i organisationen kan implementere ungdomsprojekter.

Formål

Formålet med kurset er at introducere deltagerne til mulighederne inden for Erasmus+ Ungdom (og til dels Det Europæiske Solidaritetskorps), herunder eksempler på tidligere projekter af høj kvalitet. Kurset varer fra 24. august til 7. september og indeholder i alt seks online gruppemøder, som foregår synkront. Resten af kurset foregår asynkront. Deltagerne vil få mulighed for at udarbejde et Youthpass som bevis på kursusdeltagelse. Kurset har fokus på ikke-formel og interkulturel læring.

De seks online gruppemøder foregår på følgende tidspunkter:

  • Mandag den 24. august kl. 10.00 - 11.30
  • Torsdag den 27. august kl. 10.00 - 11.30
  • Mandag den 31. august kl. 10.00 - 10.45
  • Onsdag den 2. september kl. 10.00 - 11.30
  • Fredag den 4. september kl. 10.00 - 11.30
  • Mandag den 7. september kl. 10.00 - 11.30

Tilmelding

For at komme i betragtning som deltager skal du udfylde det online ansøgningsskema på SALTO-YOUTH's hjemmeside. Der er ingen udgifter forbundet med deltagelse. Træningskurset foregår på engelsk og afholdes online, og er åbent for 28 deltagere fra alle programlande, som er med i Erasmus+. Træningskurset afholdes af Styrelsen for Forskning og Uddannelse i samarbejde med det tjekkiske nationalagentur for Erasmus+ og SALTO Training and Education Resource Centre.

Der er ansøgningsfrist den 15. juli 2020.

Handlinger tilknyttet webside

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
Senest opdateret 26. juni 2024

Afsendere