Webinar: Q&A vedrørende Erasmus+ (skole/voksensektoren) under covid-19
- https://ufm.dk/uddannelse/tilskud-til-udveksling-og-internationale-projekter/arrangementer/2020/webinar-q-a-vedrorende-erasmus-under-covid-19
- Webinar: Q&A vedrørende Erasmus+ (skole/voksensektoren) under covid-19
- 2020-06-08T16:00:00+02:00
- 2020-06-08T18:00:00+02:00
- Har I fået tilskud til et Erasmus+-projekt? Og står I i den situation, at I på grund af covid-19 enten har aflyste aktiviteter eller ønsker at ændre jeres tidsplan og aktiviteter? Så kom til webinar og hør mere om jeres muligheder.
- Tid og sted
- Hvornår 08. juni 2020 fra 16:00 til 18:00
Formål
Udviklingen vedrørende covid-19 har som for mange sektorer og initiativer også betydning for Erasmus+. Mange skoler og institutioner er usikre på, hvordan de er stillet, hvis aktiviteter aflyses, eller hvis projektets tidsplan, produkter og aktiviteter ændres pga. restriktioner og udfordringer relateret til covid-19.
Repræsentanter for Styrelsen for Forskning og Uddannelse gennemgår på webinaret en række spørgsmål vedrørende Erasmus+ i en tid præget af covid-19. Vi vil blandt andet komme ind på:
- Hvordan gælder regler for force majeure i tilfælde af aflyste aktiviteter?
- Hvilke regler gælder for forlængelse af projekter?
- Hvilke muligheder er der for at omdanne fysiske aktiviteter til virtuelle møder?
Målgruppe
Webinaret er henvendt til alle typer af aktioner (efteruddannelse, skoleudvekslingspartnerskaber og strategiske partnerskaber). Styrelsen vil efter en kort introduktion dele webinaret op i aktioner, således at information vedrørende specifikke aktioner kan gives direkte.
Målgruppen er projektholdere indenfor skole- (dagtilbud, grundskoler og almengymnasiale ungdomsuddannelser) og voksensektoren (almen voksenuddannelse og folkeoplysning). Webinaret vil primært rette sig mod mindre erfarne projektholdere.
Det bemærkes, at der ikke vil være mulighed for decideret sagsbehandling til webinaret, men Styrelsen vil give overordnet vejledning til de forskellige muligheder.
Tilmelding
Tilmelding til webinaret er nødvendigt. Du kan tilmelde dig via nedenstående mail:
skole@ufm.dk
Husk at angive navn, institution og projektnummer. Udover det må du gerne skrive 1-2 spørgsmål, som du ønsker input til under webinaret.
Tilmeldingsfristen er onsdag d. 3. juni. Deltagerne vil herefter få tilsendt en mail med mere information om webinaret samt et link, som giver adgang til webinaret.
Kontakt
Handlinger tilknyttet webside