Tematisk seminar om tilpasning og udvikling af læreplaner i en internationaliseret rammesætning
- https://ufm.dk/uddannelse/tilskud-til-udveksling-og-internationale-projekter/arrangementer/2024/tematisk-seminar-i-haag/tematisk-seminar-tilpasning-og-udvikling-af-laeseplaner-i-en-internationaliseret-rammesaetning
- Tematisk seminar om tilpasning og udvikling af læreplaner i en internationaliseret rammesætning
- 2024-11-13T00:00:00+01:00
- 2024-11-15T23:59:59+01:00
- Det hollandske kontor for Erasmus+ inviterer til seminar i Haag, hvor de åbner op for diskussioner om uddannelsesmæssige tilgange til inklusion og borgerskab i ind- og mellemskolingens læreplaner.
- Tid og sted
- Hvornår 13. november 2024 til 15. november 2024
- Hvor Haag, Holland
Målgruppe
Seminaret henvender sig til dig, der arbejder inden for skolesektoren, og er nykommen såvel som erfaren tilskudsmodtager inden for samarbejdsprojekter (KA2), og er særligt ideelt, hvis du:
- Arbejder i en position, der tager del i beslutningsprocesserne inden for indskolingen og/eller mellemskolingen.
- Har en interesse for uddannelsesprogrammet International Baccalaureate Primary Years Programme (IB PYP). Erfaring med programmet er dog ikke påkrævet.
- Er motiveret til et kollegialt engagement og samarbejde på tværs af Europa.
Formål
Seminaret vil udforske temaer såsom uddannelsesprogrammet IB PYP, udvikling af læreplaner, europæisk og globalt borgerskab, inklusion og diversitet samt udbygning af netværk.
På seminaret får deltagerne blandt andet mulighed for at:
- Få en dybere forståelse for IB PYP-læreplanen og dens potentiale i en diversitetsrig skoleklasse.
- Rammesætte IB PYP-læreplanen på et lokalt og regionalt niveau. Udvide sit netværk af ligesindede kollegaer på tværs af Europa.
- Udarbejde konkrete planer for et samarbejde, der søger at realisere og tilpasse potentielle læseplaner.
- Diskutere passende pædagogiske tilgange til migrant- og flygtningebørn med hensyn til sprog, læreplaner, europæisk og globalt medborgerskab samt inklusion.
- Arbejde med et lokalt casestudie om en folkeskole i Haag, der berigede den nationale læreplan med IB-PYP-læreplanen.
Praktisk
Da seminaret foregår på engelsk, er det en forudsætning for deltagelse, at man taler engelsk.
Uddannelses- og forskningsstyrelsen har mulighed for at sende op til to deltagere til seminaret. For at komme i betragtning skal du udfylde nedenstående ansøgningsskema, hvor du begrunder din motivation for at deltage.
Udgifter til rejse og ophold dækkes af Erasmus+-programmet.
Ansøgningsfrist
22.09.2024
Ansøgning
Ansøgningen foregår via platformen SALTO E-T, hvor du skal oprette dig som bruger, hvis det er første gang, du tilmelder dig et seminar via SALTO E-T.