Gå til indhold

Webinar: Hør om 'forberedende besøg' og 'studiebesøg' gennem Nordplus

Ansøgningsrunden for forberedende besøg gennem Nordplus Junior, Nordplus Voksen og Nordplus Nordens Sprog samt studiebesøg gennem Nordplus Junior åbner den 23. august 2023 og har deadline 2. oktober 2023. Tilmeld dig et af vores webinarer og hør om dine muligheder.
  • Tid og sted
  • Hvornår 07. september 2023 fra 14:00 til 15:00
  • Målgruppe Webinaret er henvendt til alle, der er interesserede i at ansøge om et forberedende besøg gennem Nordplus Junior, Nordplus Voksen og/eller Nordplus Nordens Sprog samt studiebesøg gennem Nordplus Junior. Kendskab til Nordplus er ikke en forudsætning for at deltage.

Nordplus

Formål

På webinaret vil Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, som administrerer Nordplus-programmet i Danmark, introducere muligheden for at søge om forberedende besøg og studiebesøg.

Forberedende besøg kan søges gennem Nordplus Junior, Nordplus Voksen og Nordplus Nordens Sprog og giver mulighed for at mødes med potentielle partnere og forberede en fælles ansøgning til Nordplus-ansøgningsrunden med årlig frist 1. februar.

Studiebesøg er en ny aktivitet i Nordplus Junior, der giver mulighed for at besøge relevante organisationer i andre programlande med henblik på at udveksle erfaringer og derigennem opnå ny viden.

På webinarerne kan du få svar på dine spørgsmål om forberedende besøg og studiebesøg gennem følgende Nordplus-programmer:

  • Nordplus Junior: Projekter inden for dagtilbud, grundskole og ungdomsuddannelse
  • Nordplus Voksen: Projekter inden for formel, uformel og ikke-formel voksenuddannelse samt folkeoplysning
  • Nordplus Nordens Sprog: Projekter inden for alle uddannelsessektorer med fokus på nordiske sprog

Du kan læse mere om forberedende besøg, studiebesøg og projekttyperne inden for de tre Nordplus-programmer i Nordplus-håndbogen, der findes i en skandinavisk og engelsksproget version på Nordplusonline.org:

To webinarer

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen afholder for danske ansøgere to webinarer med samme indhold. Hhv.

fredag 1. september 2023 fra kl. 14.00-15.00
torsdag 7. september 2023 fra kl.14.00-15.00

Tilmelding

Tilmelding til webinaret er nødvendig for deltagelse.

Indholdet vil være det samme begge dage, så det er kun nødvendigt at deltage på et af de to udbudte webinarer.

  • Tilmeld dig webinaret d. 1. september her