”Flygtningedebatten er polariseret og har savnet en humanistisk stemme. Vi skal huske på, at de mange flygtninge, der kommer til Danmark, har brug for at blive inviteret indenfor i vores samfund. I de folkeoplysende organisationer byder vi vores nye gæster velkommen, og vi vil give dem mulighed for at blive en del af civilsamfundet. Til glæde for både dem og os,” siger Per Paludan Hansen, der er formand for bestyrelsen i Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS) – en branche- og paraplyorganisation for folkeoplysende organisationer.
'Bestyrelsesformanden taler på vegne af 34 organisationer, heriblandt AOF Danmark, Folkehøjskolernes Foreninger i Danmark, Mellemfolkeligt Samvirke og Ungdomsskoleforeningen. DFS tager ikke stilling til, hvor mange flygtninge, Danmark skal modtage, og hvor længe de skal være her. Det overlader organisationen til politikerne, siger Per Paludan Hansen. Det er medborgerskabet, og ”hvordan vi behandler hinanden”, der ligger organisationen på sinde. Derfor har DFS iværksat en landsdækkende kampagne under navnet ”Folkeoplysning for Flygtninge”. Den skal dels stille skarpt på de mange initiativer for flygtninge, som allerede er i gang i folkeoplysende foreninger og skoler og dels inspirere og motivere til at sætte endnu flere i gang. Både i de folkeoplysende foreninger og hos andre aktører og privatpersoner, som beskæftiger sig med integration af flygtninge eller bare er engageret i emnet.
Læring både for danskere og flygtninge
”Vi synes, det er vigtigt, at flygtningene – så længe de er her – bliver medborgere fuldt og helt i Danmark. At de kommer med i vores arbejdsliv, foreningsliv og samfundsliv, for ellers risikerer vi at få et parallelsamfund, og det kan hverken flygtninge eller vi danskere være tjent med,” siger Per Paludan Hansen og fortsætter: ”De folkeoplysende foreninger kan spille en vigtig rolle, når det gælder om at skabe god integration. Vi danskere mødes jo i foreningslivet og i aftenskolen, og det er en vigtig del af vores kultur. Den mekanisme kan og skal vi bruge til integrere flygtningene, nu hvor vi har verdens største flygtningekrise siden 2. Verdenskrig.” Målet med initiativet er dobbelt: DFS vil gøre danskerne klogere på, hvem flygtningene er, og hvorfor de flygter. Og DFS vil give flygtningene mulighed for at lære og udvikle sig og for at dele deres viden og erfaringer med os. Midlet er en lang række meget forskelligartede aktiviteter og kurser arrangeret af de folkeoplysende skoler og foreninger, og her sætter kun fantasien grænser, siger Peter Paludan Hansen. Han håber, at skoler og foreninger vil lade sig inspirere af hinanden på kryds og tværs.
Regionale møder skaber netværk
For at hjælpe arbejdet på vej har DFS i løbet af efteråret afholdt flere regionale inspirationsmøder, hvor højskoler, efterskoler, ungdomsskoler, aftenskoler, daghøjskoler, frie fagskoler, kommuner og organisationer har fundet samarbejdspartnere og fået gode ideer til folkeoplysende aktiviteter for, med og om flygtninge. Per Paludan Hansen håber, at initiativet kan sætte sig spor også i form af, at flere flygtninge vil tage det danske foreningsliv til sig. ”Den etniske sammensætning, vi har i foreningsverdenen i dag, afspejler ikke den etniske sammensætning i befolkningen. Det er ærgerligt og ikke godt nok. Hvis initiativet ”Folkeoplysning for Flygtninge” kan ændre det, vil det være en ekstra gevinst,” siger Per Paludan Hansen.
Dansk Folkeoplysnings Samråd har udarbejdet et inspirationskatalog for de folkeoplysende skoler og foreninger med over 100 aktiviteter, som enten er planlagt eller allerede er gennemført.
- Find kataloget på Dansk Folkeoplysnings Samråds hjemmeside
På Facebook-siden ”Folkeoplysning for Flygtninge" deler de folkeoplysende foreninger nyheder og gode ideer til initiativer for, med og om flygtninge i Danmark
Eksempler på initiativer fra bl.a. inspirationskatalog og Facebook-side:
- Vallekilde Højskole i Hørve i Nordvestsjælland havde i februar 2015 en gruppe unge syriske flygtninge på besøg til en uges lynhøjskole. Flygtningene deltog sammen med de øvrige højskoleelever i morgensamlinger, kø i spisesalen, aftenhygge osv.
- Foreningen Shahrazad på Nørrebro i København gennemfører aftenskolekurser i motion, afspænding, sundhedsfremme og egenomsorg for indvandrer- og flygtningekvinder.
- Hørsholm Kommunes Sport-, Fritid- og Kulturudvalg samlede i november 2015 borgere og 20 lokale foreninger og klubber til dialogmøde om, hvordan integrationen af flygtninge kan styrkes igennem foreningslivet. På mødet foreslog Hørsholm Jazz-Kompagni fx at oprette et jazzband for flygtninge.
- LOF-Faaborg-Midtfyn arrangerede i april 2015 et debatmøde om flygtninges muligheder for at arbejde i Faaborg Kommune. Gæster var bl.a. en landmand med gode erfaringer med at ansætte flygtninge, en integrationskonsulent og en folketingspolitiker.
- Et 26-ugers højskoleophold er en fast del af integrationsindsatsen over for nyankomne enlige, yngre flygtninge i Roskilde Kommune. Målet med opholdet – f.eks. på Højskolen på Kalø – er at give flygtningene et sprog-boost og viden om kultur og samfund samt at udfærdige en uddannelses- og erhvervsplan med støtte fra en mentor fra højskolen.
- Fokus Folkeoplysning i Aalborg arrangerer individuelle forløb med oplæring af flygtninge og indvandrere i catering med henblik på beskæftigelse. Kurset indeholder foruden undervisning i dansk og matematik også arbejdsmarkedstræning, oplæring i køkkenfunktioner, salg, service og rengøring i cafeen Kaffé Fair.