Hvad er jeres vigtigste udbytte af europæisk uddannelsesarbejde?
Jeg ser især tre former for udbytte: Det er en inspirationskilde, som vi ellers ikke får, fordi vi møder kulturer og traditioner, som vi ikke møder herhjemme, og indgår i samarbejdsformer, vi ikke plejer. Samtidig åbner det for en betydelig innovationskraft, at vi opdager, hvad andre gør og får deres blik ind på vores virke og føder nye ideer i fællesskab. Det styrker vores virke på en interessant måde, som vi kan arbejde med strategisk, og vi får mange input, som vi slet ikke på forhånd vidste, at vi ville få og kunne bruge. Endelig giver det europæiske uddannelsessamarbejde os mange konkrete værktøjer.
Hvordan har Erasmus+ især gjort en forskel hos jer?
Programmet skaber en dynamisk ramme, hvori partnere får mulighed for at finde hinanden og sammen udvikle projekter. Erasmus+ er samtidig en adgang til de nødvendige ressourcer til at gennemføre et fælles projekt, og programmets overordnede politiske mål og ressourcer stimulerer til fornyelse og innovation. Uden Erasmus+ ville et dansk folkeoplysningsforbund måske samarbejde med et tysk og udveksle elever, men det ville ikke give nær det samme input. Erasmus+ sikrer et unikt rum med en særegen styrke. Lige nu er vi eksempelvis med i et projekt med partnere i andre europæiske lande om livskompetencer, som inspirerer vores udviklingsarbejde.
Hvad er den største udfordring ved europæisk uddannelsessamarbejde?
Potentialet er større end mulighederne, og det er der flere årsager til. Dels bliver det europæiske og internationale samarbejde ikke prioriteret nok af ledelserne på mange voksenuddannelser og folkeoplysende skoler. Dels mangler der kendskab til mulighederne blandt undervisere og deltagerne i voksenundervisning og folkeoplysningsforbundenes aktiviteter. Det er også en hæmsko, at der er få ressourcer i Erasmus-programmet til voksenundervisning. Det er en skam, for der er et stort potentiale. Eksempelvis kunne flere forbund med fordel sende ledere og medarbejdere på udveksling eller kursus. Der er derfor brug for at betone, at voksen- og folkeoplysning spiller en vigtig rolle – blandt andet i forhold til at ruste alle borgere til den digitale udvikling.
Hvad er dit vigtigste råd til institutioner, der vil i gang med europæisk uddannelsessamarbejde?
Skolerne skal starte med at indse, at selvom Grundtvig er født her, er vi ikke verdensmestre i folkeoplysning. Fjern skyklapperne, og kig ud i verden. Der er meget, vi kan lære af andre og meget inspiration at få via elev- og medarbejderudvekslinger og partnerskaber. Eksempelvis er et land som Estland langt fremme i forhold til at takle digitaliseringens udfordringer, som danske folkeoplysningsforbund kan lære meget af via eksempelvis partnerskabsprojekter.
Fakta
Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS) er paraplyorganisation for 35 landsdækkende organisationer for folkeoplysende skoler og foreninger, hvoraf flere deltager i forskellige former for europæisk uddannelsessamarbejde. DFS deltager selv i flere Erasmus+ strategiske partnerskabs- og Nordplus-projekter. Per Paludan Hansen er præsident for European Association for the Education of Adults, en organisation for europæiske voksenuddannelsesinstitutioner, der også har et anker ind i mange Erasmus+ og Nordplus-projekter.
Foto: Privat/Per Paludan Hansen
