Peter Vestergaard, forstander på HF & VUC Fyn
HF & VUC Fyn har gennem de seneste ti år været partner i europæiske projekter med udvikling af f.eks. håndbøger og vejledninger samt mobilitetsprojekter, hvor det primære fokus har været sparring og udveksling af god praksis.
Hvorfor giver det mening for en uddannelsesinstitution at deltage i det europæiske uddannelsessamarbejde?
Mange af vores lærere indgår i staff mobility-projekter, fordi vi har erfaret, at det kvalificerer arbejdet med internationalisering og den europæiske dimension, som er et krav og indhold i vores læreplaner. Når vores lærere rejser ud, og når vi har besøg af lærere fra udlandet, skaber det rigtig meget læring og beriger lærernes synsfelt og praksis.
Udsynet giver også indsigt. Lærerne får spejlet egen praksis i mødet med andre læreres praksis. Nogle gange er vores umiddelbare reaktion, at ”vi er da langt foran dem”, men hvordan er vi foran – og på hvilke områder, tænker vore partnere anderledes end os? Den slags refleksion er meget givende for hele institutionen. Det er en fantastisk efteruddannelse - noget af det bedste vi har.
Desuden bidrager det til demokratisk dannelse og mellemfolkelig og mellemkulturel forståelse, og det betyder meget for vores institution – og for mit engagement i det internationale arbejde.
Hvordan kommer man i gang?
Det skal italesættes i ledelsen, at vi vil internationalisering - og der skal afsættes tid og ressourcer, for det tager meget tid, og indsatsen kan på sigt ikke bæres af ildsjæle alene. Ildsjæle kan også brænde ud! Dernæst er der to veje at gå. Den ene er at sende en ildsjæl fra skolen til et kontaktseminar. Min erfaring er, at sender man den rigtige, kommer vedkommende hjem med 1-2 skitser til projekter og et nyt europæisk netværk. Den anden vej ind er via platformen Epale, hvor man kan søge efter projekter og partnere.
Når man først er i gang, opbygger man et netværk af kontakter rundt om i Europa, og så er det langt lettere at finde partnere til nye projekter. Og hvis man har vist sig som en troværdig og ordholdende partner, kommer nye projektideer også til os fra andre skoler Europa.
Når partnerne er fundet, skal skoleledelsen afse ressourcer til at definere projektet og ansøge om EU-tilskud. Det er et stort arbejde. Som leder sparrer jeg med lærerne i denne fase, og jeg deltager indimellem også aktivt i udformningen af ansøgningen. I nogle europæiske lande åbner det flere døre, når skolens øverste ledelse står bag en henvendelse.
Hvad er dit råd til det strategiske arbejde med internationalisering?
Det vigtigste er at bevare et ledelsesmæssigt fokus, som sikrer, at udbyttet fra besøg på skoler i udlandet bliver båret med hjem til kollegaerne, så der opstår fælles ejerskab og refleksion. Det er ikke nemt, og vi har prøvet lidt af hvert, eksempelvis via møder på skolen, blogs og pædagogiske dage. Det er vores erfaring, at der skal flere indsatser til. Vi gør det helt bevidst til et anliggende for hele skolen, når vi har besøg af lærere fra udlandet. De er ikke kun gæster hos de tre-fire lærere, som er deres praktiske værter. Vores gæster møder og får kontakt med mange lærere og kursister.
Vi har tidligere haft en formel internationaliseringspolitik, men arbejdet er nu inde i en fast og stabil gænge, så politikken er faktisk ikke blevet opdateret de sidste ti år. Det allervigtigste råd er vedholdenhed og størst mulig involvering af personalegruppen både ved udvekslingsrejser og værtsskab.
