I projekt ”Kompetenceprofiler og kompetenceudvikling for de, der arbejder med validering” har partnere i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige puljet deres viden, erfaringer og arbejdskraft for sammen at bidrage til bedre kvalitet i valideringen af borgernes realkompetencer. Snart kan aktører fra de nordiske deltagerlande og alle andre lande hente ny inspiration og konkrete redskaber i den slutrapport, som projektet udgiver i 2015.
Hvordan er projektet opstået?
”Projektgruppen har i årevis samarbejdet gennem ’Ekspertgruppen for validering’. I vores første projekt kortlagde vi validering i de nordiske lande, i det næste udarbejdede vi et kvalitetskoncept for validering, og i dette projekt har vi arbejdet med kompetenceudvikling blandt medarbejdere inden for validering”, siger Kirsten Aagaard, leder af Nationalt Videncenter for Realkompetence på VIA UC.
“Kompetenceudvikling og professionalisering af medarbejderne er nødvendig for kvalitet i validering. Det står højt på dagsordenen i de nordiske lande og generelt i Europa, men halter bag efter politikudviklingen. Projektet skal ses i det lys”, siger Anni Karttunen, uddannelsesekspert hos Savo Consortium for Education i Finland.
Hvad er projektets mål?
”At skabe overblik over, hvilke kompetencer de forskellige praktikere inden for validering har brug for, så de kan yde service af høj kvalitet. Vi ville også bidrage til afklaring af, hvad vi anser for høj kvalitet i de enkelte lande med vores noget forskellige valideringssystemer”, siger Camilla Alfsen, seniorrådgiver i Vox, som er den norske projektpartner.
”Det er et komplekst område, og også internt i landene er der stor forskel på, hvordan validering foregår. Man kan sige, at vi med projektet har bygget et mere solidt stillads om opgaven”, supplerer Kirsten Aagaard.
Hvorfor er det vigtigt med bedre validering?
”Det giver bl.a. lettere adgang til arbejdsmarkedet, en mere fleksibel arbejdsstyrke og et bedre match mellem jobs og kompetencer. Det betyder også bedre vejledning, en dygtigere arbejdskraft samt ’empowerment’, når borgernes kompetencer bliver synlige. Dertil kan man spare både tid og penge”, siger Anni Karttunen.
”Det er vigtigt i alle lande at anerkende læring fra arbejdslivet. Det kræver, at kompetencer erhvervet på arbejdspladser bliver tilstrækkeligt dokumenteret. Det kan fx dreje sig om en borger, der har været arbejdsmand på en byggeplads. Han er ufaglært, men det, han har lært, skal anerkendes, og her spiller vores projekt ind”, siger Kirsten Aagaard.
Hvilke forskelle er der landene imellem, når det gælder validering?
”Forskellene hænger tæt sammen med landenes forskellige uddannelsessystemer. Men i alle lande er kompetenceudvikling blandt valideringsmedarbejdere en udfordring”, siger Camilla Alsen fra Norge.
Hvilke resultater har I opnået?
”Vi er lykkedes med at fremme kompetenceudvikling af praktikere inden for validering. Jeg arbejder i øjeblikket med undervisere og vejledere inden for validering af immigranter i forbindelse med et nationalt udviklingsprojekt. Det fælles Nordplus-projekt giver mig fremragende undervisningsmateriale”, siger Anni Karttunen.
”Projektet har fået stort gennemslag. Det skyldes, at projektdeltagerne hver især har et stort netværk, hvilket både har garanteret projektets relevans og videreformidling. Vi har haft stor gavn af at samarbejde på tværs af de fem lande. Vi bliver klogere og får flere vinkler på, når vi kan sætte hinandens viden og erfaringer op som et spejl”, siger Kirsten Aagaard.
Hvad er næste skridt?
“Det er altid en udfordring at give borgerne information om deres muligheder og rettigheder, og alle systemer har brug for konstant opfølgning for at forbedre kvaliteten i alle led. Det gælder også for kompetenceudvikling blandt valideringsmedarbejdere fremover”, siger Camilla Alfsen.
”Vi fortsætter det gode samarbejde på tværs af de fem lande om at forbedre validering af realkompetencer til gavn for samfundet og den enkelte borger”, slutter Kirsten Aagaard.
Om projekt "Kompetenceprofiler og kompetenceudvikling"
-
Fandt sted i 2014-2015 i samarbejde mellem partnere i Danmark, Island, Norge, Finland og Sverige.
- Projektpartnerne er Savon Koulutuskuntayhtymä i Finland, Vox (nasjonalt fagorgan for kompetansepolitikk) i Norge, Myndigheten för yrkeshögskolan i Sverige, Fræðslumiðstöð atvinnulífsins i Island og Nationalt Videncenter for Realkompetence på VIA UC i Danmark, hvoraf sidstnævnte har koordineret projektet.
- Projektet har som mål at bidrage til styrket brug af validering på nordisk plan og i de enkelte nordiske lande samt professionalisering af valideringsmedarbejdere for at styrke og kvalificere deres arbejde
- Projektet har bl.a. resulteret i en kortlægning af opgaver for uddannelsesvejledere og andre, der arbejder med validering i praksis samt identificering af deres kompetencebehov. Der er også udarbejdet et review over eksisterende viden samt anbefalinger til initiativer på nordisk og nationalt plan.
- Projektet bygger oven på to tidligere valideringsprojekter fra 2012-2014 af samme projektgruppe med tilskud fra Nordplus Voksen. Det drejer sig om ’Kvalitet i validering i Norden – en kortlægning’ og ’Kvalitetskoncept til validering i Norden – et udviklingskoncept.’
- Formidling skete løbende via ‘Ekspertnetværk for Validering’, som alle partnere deltog i. I sommeren 2015 udgav projektet sin slutrapport og holdt en nordisk valideringskonference i København.